Er der forskel på hjernen hos mænd og kvinder?
Der er mange myter om hjernens funktion og kapacitet. Der er også snakket meget om forskellene i funktionerne mellem de to hjernehalvdele. Og om forskel på hjernen hos mænd og kvinder. Hvor meget af det er sandt? Videnskabelig belæg om fysiognomik og funktionelle divergenser i hjernen mellem de to køn er ikke så tydelige, som mange af os kunne tro.
Det er sandt, at den evidens, der er fundet, vedrører forskellene mellem de funktionelle strukturer mellem mænd og kvinder. Mange har dog brugt dette til at hævde andre funktionelle forskelle, som dog ikke helt er sande. I denne artikel vil vi tage et kig på det, som videnskaben kan fortælle om forskel på hjernen hos mænd og kvinder.
Forskel på hjernen hos mænd og kvinder understøttet af videnskaben
Lad os se på de vigtigste forskelle, som videnskaben støtter:
- Mænd har en større hjerne end kvinder. En undersøgelse af Witelson fandt frem til, at gennemsnitsvægten af en kvindes hjerne er 1248 gram, mens mandens i gennemsnit vejede lidt mere, nemlig 1378 gram. Ved at foretage adskilte observationer af nogle hjerner, fandt man ud af, at nogle kvinder havde større hjernekapacitet end visse mænd. Størrelse er ikke direkte forbundet til intelligens eller ydeevnen, så denne opdagelses betydning er endnu ikke helt kendt.
- Hippocampus er normalt større hos kvinder, og mandelkernen er større hos mændene, ifølge et studie udført af Cahill i 2006. Hippocampus er relateret til funktioner som korttidshukommelse og mandelkernen med følelser og aggression.
- Nogle områder i hjernen aktiveres forskelligt hos hvert køn. For eksempel giver minder med følelser mere aktivitet i den venstre del af kvindens mandelkerne, mens det er i højre side hos mændene.
- Mænd er bedre til at udføre opgaver med flytning. Opgaver med flytning består af at observere en geometrisk figur og forudsige, hvor den vil flytte sig hen. Det er en opgave meget lig det at orientere sig på et kort.
- Kvinder er bedre til følelser. De har flere ressourcer, når det drejer sig om at forstå og bearbejde følelser. Det relaterer også til en større empati hos kvinder.
Myter om forskel på hjernen hos mænd og kvinder
Forskellene mellem kønnene har altid været et kontroversielt emne – og samtidig meget interessant også. Det er derfor nogle af de konklusioner, videnskaben kan støtte, bliver overdrevet for at kunne skabe overskrifter.
Men det er vigtigt at finde frem til den oprindelige kilde til informationen. Vi vil sætte disse data i perspektiv, så vi ikke bidrager til myter som disse:
- Den kvindelige hjernes funktion er mere balanceret og komplet. Den berømte forfatter til bestselleren “Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus,” John Gray skriver i sin fortsættelse “Hvorfor Mars og Venus støder sammen” at mænd kun bruger den ene hjernehalvdel, når de løser opgaver, mens kvinder bruger begge. Det danner grundlag for mange vittigheder: Mænd kan kun klare en opgave af gangen, åbenbart. Det er en meget forenklet konklusion, som gemmer sig bag denne udtalelse. Og der er ingen som helst videnskabelig dokumentation for dette.
- Spejlneuronerne hos kvinder er “hyperaktive”. Mange anser kvinder som mere empatiske og bedre til at håndtere følelser, fordi deres spejlneuroner er mere aktive. Men ingen har kunnet bevise dette videnskabeligt. Det er sandt, at mange undersøgelser viser, at kvinder er bedre til at forstå følelser. Men det er aldrig blevet dokumenteret, at den fysiologiske årsag ligger i spejlneuronernes højere aktivitet.
Forskellene mellem individer kan ikke reduceres til køn
Menneskelig adfærd er meget forskellig og uforudsigelig. På trods af vores anstrengelser for at finde svar på sådanne forskelle, må vi indrømme, at heterogenitet er noget, alle mennesker arver. Selvom man forsøger at forklare forskellene kønnene imellem ved forskelle i hjernen, så har man indtil nu ikke kunnet bevise ret meget.
Sandheden er, at forskellene kønnene imellem ikke er så markante som individer imellem. Et stort antal af disse er sikkert opstået på grund af kultur. De kulturelle opfattelser, som at kvinder for eksempel er dårlige til matematik, kan have en effekt på forventningerne eller den vurdering, vi kan give vores egne evner.
Det vil ikke være overraskende, hvis vi finder ud af, at forskellene i adfærden de to køn imellem har sine rødder i, hvordan vi opdrager dem hver især. Det er vigtigt, at man ikke lader sig føre med af de lokkende hårdtslående data.
I stedet bør vi omsætte informationen nøjagtigt. Det er på tide at stoppe udbredelsen af myter, som ikke er sande. Måske kan vi på den måde komme lidt nærmere en lighed mellem kønnene, så de begge kan nå deres potentiale.
