Forlegenhed: Sådan påvirker det os

30 januar, 2020
Vidste du, at der findes forskellige former for forlegenhed? Du kan lære mere om det i denne artikel.

Der findes flere forskellige former for forlegenhed. Selvom de for det meste har de samme fysiologiske konsekvenser, så har de en tendens til at variere med hensyn til kognitiv behandling og omstændighederne, der producerer dem. I denne artikel fortæller vi dig mere om, hvorfor vi ofte føler os pinligt berørte.

For nyligt klassificerede en anerkendt amerikansk psykoanalytiker ved navn Joseph Burgo fire typer af forlegenhed, som han betragter som værende grundlæggende. Han siger, at i dag er folk mere åbne over for at tale om, hvad de er pinligt berørte over, og hvad de skammer sig over. Samtidig forklarer han, hvordan han tror, at hver af disse varianter kan påvirke os.

I hans bog fra 2018 præsenterer Burgo fire perspektiver, som vi kan bruge til at studere dette fænomen. Men før vi begynder at se på forskellene, skal vi se nærmere på, hvad disse perspektiver har til fælles:

  • Man bliver rød i ansigtet, på halsen eller brystet.
  • Man har lyst til at flygte eller undgå situationer.
  • Man har lyst til at forsvinde eller bytte plads med en anden.
  • Man er ikke i stand til at se den anden person i øjnene. 
  • Forbigående mental forvirring.
Kvinde skjuler sit ansigt med hænderne

Er forlegenhed altid negativt?

Mange personer har et meget negativt syn på forlegenhed. Men de, som står for at studere det, opfatter det som mere varieret i natur og med mere moderate og mindre drastiske konsekvenser.

På den ene eller anden måde er forlegenhed et relativt almindeligt aspekt i vores dagligdag, der er svær at undgå. Men det er måske ikke så giftigt eller negativt, som vi har det med at tro. Burgo fremsatte nogle interessante forslag i sin bog. Baseret på mere end 35 år med kliniske observationer pointerede han det forhold, der eksisterer mellem forlegenhed og selvværd.

På denne måde tager han i betragtning, at de positive lektier, som man kan lære ved at interagere med de forskellige tilstande af forlegenhed, faktisk kan tilsidesætte den negative virkning af de hæmninger, der forårsager dem. Budskabet, som denne forfatter tilbyder os, er både optimistisk og afmystificerende.

Vi stopper ikke ofte op for at overveje alle de forskellige aspekter af vores forlegenhedstilstande. Vi har det tit med at skjule vores forlegenhed, fordi vi finder det så ubehageligt. Dette kan manifestere sig selv på mange måder:

De forskellige typer af forlegenhed og deres indflydelse

En af grundene til, at det er lettere at tale om emnet i dag, er, fordi folk har det med at være mindre bange for at tale om de ting, der gør dem forlegne. Folk er generelt mindre tilbageholdende end før.

Forlegenhed påvirker utallige personlighedstræk og psykologiske forsvarsmekanismer.

I dag opfordres vi til at vise vores sande jeg. Vi lytter til de råd, der fortæller os, at vi skal leve i harmoni med vores kvaliteter og vores sind. Det er derfor, at folk er mere klar til at kigge indad og dele de ting, der gør dem forlegne. Positiv psykologi, der er så udbredt i dag, opfordrer os til at acceptere vores mindre ønskelige træk med optimisme.

Burgo arbejder med forlegenhed i sit arbejde i hverdagen. Det er en psykologisk proces, der, som så mange andre, manifesterer sig selv i løbet af folks daglige opgaver. Af denne grund er det et naturligt og acceptabelt fænomen at håndtere det.

Som vi nævnte tidligere, foreslår forfatteren, at vi kan skelne mellem fire typer af forlegenhed.

1. Ugengældt kærlighed

Måske har du elsket en, hvor kærligheden ikke var gengældt, eller hvor personen, du elskede, afviste dig. Måske følte du, at personen forlod dig. I mange af disse situationer bliver forlegenhed til ydmygelse.

Vi ved, at børn kan starte med at opleve denne form for forlegenhed tidligt i deres liv. Når babyer ikke modtager den kærlighed, de har brug for fra deres mor, efter de har gjort flere forsøg på at få opmærksomhed, oplever de noget, der ligner forlegenhed. Det almindelige udtryk er: “ensidig kærlighed”.

Inden for psykologien har eksperter observeret, at personer, der er blevet opdraget på denne måde – med mødre, som ikke har udtrykt nok empati i forholdet til deres barn – viser tydelig smerte som et resultat af denne ensidige kærlighed. Dette konditionerer personens normale udvikling på negativ vis.

“Bøger, som verden kalder umoralske, er bøger, der viser verden sin egen skam.”
-Oscar Wilde-

Kvinde går trist rundt udenfor

2. Uønsket eksponering

Dette er ikke så hyppigt et dilemma. Det forekommer, når man affærdiger andre i offentligheden, eller hvis en person for eksempel træder ind i et lokale, mens du er nøgen.

Generelt er denne type forlegenhed – på grund af dens manglende hyppighed og relativt manglende alvor – forbigående og ikke særlig relevant for den enkeltes psykologiske velvære. Afhængig af personens disponering og intensiteten af den følelse, der opleves, kan det dog i visse tilfælde påvirke en person negativt eller forårsage en form for traume.

3. Manglende opfyldelse af forventninger eller skuffelse

Her taler vi om den type forlegenhed, der opstår, når man har forsøgt at opnå et mål, men som ikke er lykkedes. Man føler sig forlegen på grund af de forventninger, man havde skabt i sig selv, eller på grund af de forventninger, som andre havde til en.

Med hensyn til alvoren og potentielle følgevirkninger ligner det den tidligere type af forlegenhed. Nogle hverdagseksempler, der muligvis kan generere denne følelse af forlegenhed, er:

  • Man er ikke i stand til at opretholde den forventede fremgang på arbejdet.
  • Slutningen på et venskab.
  • Et mislykket romantisk forhold.

4. Ekskludering eller marginalisering

Som et socialt væsen er det ret normalt, at man gerne vil passe ind i en gruppe og føle, at man hører til. Dette princip gælder næsten i alle områder af livet: Arbejde, romantiske forhold, venskaber mv. Men der er tidspunkter, hvor denne følelse af at høre til kan være truet. 

I disse tilfælde vil et højt selvværd og evnen til at foretage korrekte antagelser fungere som et forsvar mod negativ indflydelse af denne form for forlegenhed.

En god attitude vil være den følgende: “Mine venner har ikke inviteret mig med til grillfesten i dag, fordi de ved, hvor meget jeg arbejder, så de tror sikkert, at jeg har for travlt, og de ønsker ikke at forstyrre mig; det er ikke, fordi de ikke gider at være sammen med mig.

Mand udviser forlegenhed på cafe

Konklusion om forlegenhed

Forlegenhed kan være udmattende og irriterende. Det kan være så slemt, at det i nogle tilfælde kan være et afgørende element i din følelsesmæssige balance og i måden, din personlighed udvikles på.

Faktisk er nogle negative personlighedstræk såsom narcissisme eller selvskade typisk forbundet med en manglende ressource til at konfrontere forlegenhed.

Når man siger nej til et barn, kan det skabe en meget mild form for forlegenhed, da det har det med at forstyrre et barns naturlige impuls til at udforske. Men denne form for forlegenhed varer som regel ikke særlig længe, og den har heller ikke nogen former for langvarige følgevirkninger. 

“Det er mere skamfuldt at mistro venner end at blive bedraget af dem”.
-François de La Rochefoucauld-

Forlegenhed hos børn

Så med mindre vi har at gøre med en person, hvis barndom har været plaget med mishandling, forsømmelse eller traume, vil de små mængder af forlegenhed, der kan have ophobet sig, ikke have nogle permanente, negative effekter. Af denne grund bør alle forældre vide, at det er okay at sige nej til et barns ønsker engang imellem. 

Men der er dem, som er blevet alvorligt påvirket af forlegenhed eller skam. Hvis de beslutter sig for at søge psykologisk hjælp – hvilket er noget, vi kraftigt anbefaler – skal terapeuten forsigtigt dykke ned i klientens fortid og gradvist opdage personens personlige forsvar, når først han eller hun har vundet klientens tillid.

Det kræver tid og indsats at opbygge tillidsbånd. Dette er tilfældet med personer, der har dybe følelser af forlegenhed, skam og ydmygelse. Det kan være meget forstyrrende for dem, når andre dømmer dem. De kan endda være bange for, at terapeuten vil dømme dem.

  • Burgo, J. (2018). Shame : Free yourself, find joy and build true self-esteem. Londres: Watkins Media.
  • Gilbert, P. (2002). Body Shame: Conceptualisation, research and treatment. Sussex: Brunner-Routledge.
  • Hutchinson, P. (2008). Shame and philosophy. Londres: Palgrave MacMillan.
  • Marina, A. (2017). Vergüenza, orgullo y humillación: contrapuntos emocionales en la experiencia de la migración laboral femenina. Estudios Sociológicos35(103), 65-89.