Forbindelsen mellem det rodede sind og kreativitet
Rodede sind og kreativitet er begreber, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre. Det skyldes, at rod og uorden (synonymt med disharmoni) er i modstrid med kreativitet (som gør det muligt for en person at flyde som en fisk i vandet).
Men for at organisere et rodet sind har vi brug for den frie association af idéer på visse tidspunkter. I dette tilfælde kombinerer kreativitet uorganiserede elementer til en sammenhængende og harmonisk helhed.
Rodede mennesker har en tendens til at retfærdiggøre deres adfærd ved at forsikre os om, at alt er i orden, da de ved, hvor alt det, de har brug for, er. Faktisk mener de, at de tænker bedre uden de stive bånd, som organiseringen af tankerne kræver.
Takket være vores sanser modtager vores hjerne hvert sekund en overdreven mængde information. Desuden understreger den digitale og globaliserede æra, vi lever i, denne proces. Evolutionen (fylogeni) har udstyret vores hjerner med mange specialiserede funktioner. F.eks. at ordne viden i rækkefølge, så den har betydning og mening.
Så hvis rodede menneskers hjerner har denne specialiserede funktion, hvorfor klassificerer vi dem så som uorganiserede? Hvad betyder orden for dem?
Rodede sind og kreativitet
Kreativitet er en dyb form for viden. Den starter med et problem, der skal løses. I de fleste tilfælde anvender individet nye metoder eller teknikker i overensstemmelse med problemets behov for at give en konkret, ukonventionel løsning.
Men en kreativ person reagerer på situationen fra et andet perspektiv. Han/hun kan f.eks. holde taler eller udføre uventede handlinger, som ikke er i overensstemmelse med de dominerende metoder . I sidste ende foreslår han/hun nye, uventede og autentiske realiteter.
Det opnår disse personer takket være deres kreative sinds fleksibilitet. Den er i stand til at syntetisere information for at skabe ukonventionelle forhold. Dette organisatoriske arbejde muliggør en logisk rækkefølge af idéer og fakta.
Mental uorden og harmoni: Forbindelsen mellem rodede sind og kreativitet
Det fantastiske ved forholdet mellem rodede sind og kreativitet er, at det bringer mentale modsætninger sammen og harmoniserer dem. For eksempel har en kreativ person en tendens til at holde sin arbejdsplads i uorden. Dette er en situation, der ville være kaotisk for dem, der kræver en vis orden for at være produktive.
Når det er sagt, er en rodet person ikke nødvendigvis kreativ. For eksempel gør det os ikke mere kreative at have et rodet værelse, smide papirer på gulvet på kontoret eller samle beskidte tallerkener i vasken. Det betyder bare, at vi er rodet.
Desuden er mental uorden en hindring for hukommelsen. Dette er især tilfældet, når vi forsøger at genfinde vores erindringer, hvad enten det er idéer eller følsomme indtryk.
Fleksibilitet, kreativitet og mental orden
Fleksibilitet er den egenskab, der gør det muligt for det kreative individ at ræsonnere flydende, enkelt og praktisk for at løse konflikter. Vi kan sige, at kreativitet søger forskellige alternativer i forbindelse med korrektion eller løsning af fejl.
Problemet med stivhed er, at vi måske ofrer spontanitet eller improvisation for at finde direkte løsninger på dilemmaer. Desuden forvandler den opfattelsen til et perfektionistisk gitter, der måler og kontrollerer alting.
Men hvis vi ikke kan måle eller forudse visse eventualiteter, eller hvis problemerne kommer ud af kontrol, er kaos og usikkerhed uundgåeligt i forhold til vores egne problemer og andres fejl.
Fri association: Sammenhængende organisering af tanker
Fri association var en metode, der blev anvendt af Sigmund Freud. Den analyserer dem, der frit udtrykker deres idéer, hændelser, følelser, idéer og erindringer, uanset om materialet er upassende, skamfuldt eller uforskammet.
I det væsentlige betyder fri association, at der ikke er nogen censur eller fordomsfuldt fortolkningsfilter i klientens diskurs.
Fri association kan forekomme i alle livets områder, ikke kun i psykoanalytisk terapi. Kunst er f.eks. et glimrende eksempel, især poesi og litteratur.
Digteren lader sine idéer flyde, ofte uden hensyn til deres rækkefølge. De skriver det, der i første omgang falder dem ind. Derefter verbaliserer de det på papiret uden at være opmærksom på deres stavning eller grammatik. Når de har skrevet deres idéer ned, organiserer de dem i overensstemmelse med sprogvidenskaben, uden at glemme den poetiske licens.
Den kreative fantasis associative kraft
Uorden i vores tanker (verbale repræsentationer) udgør en hindring, når det drejer sig om at huske detaljer. På den anden side er den til stor gavn for kreativiteten.
Selv om det kan lyde mærkeligt, er den kreative person, støttet af sin utrolige fantasi, i stand til at finde den korrekte rækkefølge af idéer i sine uordnede verbale repræsentationer i overensstemmelse med sine behov eller de tilfældigheder, som han/hun udsættes for.
Nogle kreative mennesker forstår at ordne deres rodede idéer. Hver enkelt af dem befinder sig i realiteten i et andet univers. Desuden har de et uendeligt antal originale metoder til at organisere de uordnede elementer i deres tanker i sammenhængende og logiske enheder.
Afslutningsvis kan vi konkludere, at fantasien bringer orden i uorganiserede tanker. Den fremmer det positive forhold mellem uordnede tanker og kreativitet i henhold til følgende punkter:
- Den kreative person har svært ved at huske detaljer.
- Ting, der synes “uvæsentlige”, kan blive forbindelser til at udtrykke kreative og originale idéer.
- Kreativ tænkning genopretter og kombinerer associativt verbale repræsentationer for at generere logisk viden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Laplanche, J. & Pontalis, J. (1996). Diccionario de psicoanálisis. Paidós Ibérica. https://teoriaspsicologicas2.files.wordpress.com/2013/02/diccionario-laplanche-pontalis.pdf
- Maddio, L. & Greco, C. (2010). Flexibilidad Cognitiva para Resolver Problemas entre Pares ¿Difiere esta Capacidad en Escolares de Contextos Urbanos y Urbanomarginales? Revista Interamericana de Psicología/Interamerican Journal of Psychology, 44(1), 98-109. https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=28420640011
- Marina, J. (1994). Teoría de la inteligencia creadora. Anagrama. https://www.anagrama-ed.es/libro/argumentos/teoria-de-la-inteligencia-creadora/9788433913753/A_145
- White, R. (2011). Creatividad y Actitud Creativa. Revista del Centro de Investigación. Universidad La Salle, 9(35), 11-15. https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=34219305003