Forbindelsen mellem dopamin og skizofreni

Et overskud af dopamin i hjernen er direkte forbundet med skizofreni og alle dens symptomer, ligesom det er tilfældet med psykose. Hvis vi forstår årsagen til denne særprægethed, kan vi udvikle mere effektive lægemidler.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 marts, 2023

Videnskaben bekræfter forholdet mellem dopamin og skizofreni. Hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, modløshed, planlægningsproblemer, selvmordstanker… Kun få sygdomme er mere ødelæggende end skizofreni. Den rammer næsten en procent af befolkningen og er som regel dramatisk både for dem, der lider af den, og for deres familier, der må se hjælpeløst til.

Der findes forskellige typer skizofreni, og den kan være ledsaget af andre tilstande. Det er en alvorlig og kronisk psykisk lidelse. Indtil i dag har man overvejet flere forklaringer med hensyn til dens oprindelse. Vi ved, at den har en genetisk komponent, og at f.eks. stofmisbrug i ungdomsårene kan fremkalde aktivering omkring 21-25 års alderen.

Der er imidlertid en variabel i udviklingen, som man har overvejet i årtier, og som er videnskabeligt bekræftet. Det er det faktum, at dopamin og skizofreni er direkte forbundet. Det betyder, at hjernen hos disse patienter indeholder en overdreven mængde af denne neurotransmitter. Når det er sagt, er denne mekanisme ganske vist rigeligt påvist, men den er stadig ikke forstået.

Man forstår i øjeblikket, at antipsykotiske lægemidler virker ved at reducere dopaminniveauet. Så hvad ville der ske, hvis der blev udviklet en behandling, der fuldstændig normaliserede strømmen og produktionen af dette element? Tusindvis af menneskers liv ville da helt sikkert ændre sig fuldstændigt?

Dopamin og skizofreni: En hjerne, der fungerer anderledes

Skizofreni er en meget alvorlig og degenerativ kronisk psykisk sygdom. Faktorer som tidlig diagnose og passende psykofarmakologisk behandling gør det imidlertid lettere for den enkelte at tilpasse sig sit liv og lære at leve med det. Det er afgørende, at de kan kontrollere deres stressorer og har social og klinisk støtte.

I mange tilfælde er problemet den sociale stigmatisering og manglen på ressourcer til psykisk sundhed. Selv om det er sandt, at hvert enkelt tilfælde udgør en unik virkelighed og kompleksitet, lykkes det ikke altid familierne at få adgang til tilstrækkelige midler til at tage sig af deres kære. Det er her, at der opstår den slags dramaer, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) længe har fordømt.

Det bedste håb er en effektiv behandling, der vender og helbreder sygdommen uden at efterlade bivirkninger. Det skyldes, at behandling med antipsykotika normalt efterlader mange restsymptomer. Heldigvis ser det ud til, at en sådan fremtid er tættere på takket være den nylige opdagelse af en sammenhæng mellem dopamin og skizofreni.

Oprindelsen ligger i halekernen i striatum

Hypotesen om, at mennesker med skizofreni havde et overskud af dopamin i hjernen, dukkede op allerede i 1950’erne. Siden da er der blevet forsket meget i emnet. I dag er der takket være fremskridt inden for computertomografi mere information til rådighed.

Johns Hopkins University i Baltimore (USA) offentliggjorde for nylig en undersøgelse. Forskerne foretog postmortale analyser af 443 personer. Af dem havde 154 lidt af skizofreni. Resten var enten neurotypiske eller diagnosticeret med bipolar lidelse.

Dataene viste, at alle patienter med skizofreni udviste en overdreven ophobning af dopamin. Desuden kunne forskerne også identificere det sæt gener, der menes at formidle sygdommen.

Den mest værdifulde information, de fandt, er imidlertid, at denne tilstand har sin oprindelse i halekernen i striatum. D2-autoreceptorer er fordelt i dette område, og de holder op med at regulere dopaminstrømmen hos disse patienter.

Hvilke virkninger har ophobningen af dopamin i hjernen?

Hypotesen om dopamin og skizofreni har været til diskussion i årtier. Endelig forstår vi nu den mekanisme, der forårsager den. Men hvad er virkningerne af, at disse receptorer ikke regulerer dopamintilstrømningen i halekernen i striatum?

• Med ophobning af dopamin opstår de positive symptomer på skizofreni. Det drejer sig om ændringer i planlægning, opmærksomhed og tænkning i almindelighed. Desuden vrangforestillinger, hallucinationer og kropslig uro.
• Til gengæld udvikles også de negative symptomer. Disse omfatter manglende motivation, følelsesmæssig affladning, fravær af fornemmelser af nydelse osv.

Som regel medfører ændringen i dopamin en generel overstimulering af neuronerne både i den præfrontale cortex og i det limbiske system. Tænkning og følelser ændres fuldstændigt.

Udsigterne til en mere vellykket behandling ved at forstå forholdet mellem dopamin og skizofreni

I betragtning af at der er en mere end signifikant sammenhæng mellem dopamin og skizofreni, hvad er så de kliniske udsigter for fremtiden? Det ser ud til, at løsningen ligger i at udvikle et lægemiddel til at reducere dopaminniveauet. Det skal dog bemærkes, at de antipsykotika, der anvendes i øjeblikket, virker ved at reducere strømmen af denne neurotransmitter.

Problemet er imidlertid, at disse lægemidler normalt har alvorlige bivirkninger. F.eks. ekstrapyramidale symptomer som rysten, rastløshed, muskelsammentrækninger, svag vejrtrækning, savlen og ændret ansigtsudtryk. Selv om det er rigtigt, at andengenerations antipsykotika er meget bedre, er de ikke perfekte.

Målet i fremtiden er at udvikle en behandling, der tager fat på sygdommen ud fra et genetisk synspunkt. Dette ville gøre det muligt at “forme” hjernen, så den ikke udvikler de anomalier, som på et hvilket som helst tidspunkt kan give plads til denne alvorlige sygdom. I mellemtiden er der et reelt behov for at yde større klinisk og psykosocial støtte til patienter, der lider af skizofreni, og til deres familier.