Forældres validering: Hjørnestenen i en lykkelig barndom
Mangel på forældres validering kan påvirke os hele livet. Udtrykker du det, du føler og har brug for i alle dine relationer? Tager du hensyn til dine følelser, når du træffer beslutninger, eller prioriterer du først og fremmest, hvad andre ønsker? Hvis du gør det på den første måde, så tillykke, du er ansvarlig og følelsesmæssigt moden. Takket være disse kvaliteter vil du navigere med succes i dine relationer.
Hvis ikke, har du et problem. Faktisk er du en af de mange, der undertrykker deres følelser, som at sluge den ene sten efter den anden. Du tier stille om det, der gør dig ondt, da du ikke ønsker at genere andre. Du lukker munden på det, der frustrerer dig, ved ikke at modsige nogen. Desuden skjuler du konsekvent det, du har brug for, fordi du er vant til ikke at udtrykke eller sige, hvad du ønsker.
Den type psykoemotionel adfærd, der får dig til at ønske at håndtere dine problemer alene og i hemmelighed, er normalt forbundet med den måde, du er vokset op på. Den form for forældres validering, som du fik som barn, har nemlig direkte indflydelse på, hvordan du udtrykker og forholder dig til dine følelser som voksen.
Lad os se på det.
Du har en tendens til at bede om det, du har fået lov til at bede om. Du kræver det, du har lært, at du kan kræve. Det, som dine forældre lærte dig som barn om psyko-emotionelle spørgsmål, modulerer din adfærd.
Hvis du har svært ved at tale om dine følelser, har disse problemer normalt deres oprindelse i den måde, du er blevet opdraget på.
Forældres validering og dens indvirkning på din modenhed
Forældres validering gør det muligt for børn at blive opmærksomme på, at det, de føler, er vigtigt, og at de skal lære at håndtere det. Dygtige og respektfulde forældre ved, at de skal vejlede deres barn i at mærke de følelser, de føler, på passende vis. Dette vil gøre det muligt for barnet at være mere i harmoni med sig selv og udvikle tilstrækkelig følelsesmæssig intelligens.
For eksempel er den ophobning af følelser, som et barn udløser i et raserianfald, lammende for barnet. Hvis den voksne løser dem med råb og straffe, vil barnet gradvist begynde at undertrykke sin vrede, frustration og ubehag. Noget lignende vil ske, når de er fordybet i en kompleks opgave. Hvis forældrene roser deres barns indsats, er det sandsynligt, at barnet vil lære at tolerere frustrationer bedre.
Forældres validering betyder også at vejlede deres barn til bedre at kommunikere deres indre oplevelser til folk omkring dem. At lære dem at kunne sige “Jeg er ked af det”, “Jeg er vred, fordi…”, “Jeg er bange for…” osv.
Faktisk er intet så vigtigt som en omsorgsperson, der hver dag minder sit barn om at tale om det, der gør ondt, og om det, barnet har brug for, i stedet for at undertrykke sine følelser eller kanalisere dem til vrede.
Forsømmende forældre og dysfunktionelle familier er fundamentet og roden til mange af vores problemer. F.eks. ikke at kunne opbygge lykkelige bånd med andre, når vi er voksne.
Opvækst i invaliderende miljøer
Forældres validering i barndommen er et stærkt redskab til at opbygge trygge relationer til andre. Det kan faktisk være hjørnestenen i vores psykologiske velbefindende. At have figurer, der dagligt viser børn, at de fortjener at blive elsket, og at deres følelser er gyldige, er den bedst mulige følelsesmæssige næring for et barn.
En undersøgelse foretaget af University of Palo Alto (USA) hævder, at validering er et væsentligt element i ethvert psykoterapeutisk scenarie. Det er det, som psykologen anvender for at styrke klienten og få ham eller hende til at se sandheden i det, han eller hun tænker og føler.
Det skyldes, at klienten har tilbragt så meget tid uden at forstå eller komme i kontakt med sine underliggende følelser, som kræver nærvær, opmærksomhed og forståelse.
Hvis du er vokset op i et invaliderende miljø, i en familie, hvor du lærte at tie dine behov og prioritere dine forældres, har det været traumatisk for dig. Det er, fordi du blev frataget tryghed og voksenstøtte, da du havde mest brug for det.
Det betød, at du udviklede en skrøbelig identitet og et skrøbeligt selvværd sammen med problemer med at regulere dine følelser og vanskeligheder med at elske dig selv og andre på en sund måde.
Mangel på forældres validering påvirker din følelsesmæssige kommunikation
Hvis du som barn fik indtryk af, at gråd, beklagelser eller protester var for de svage, er det sandsynligt, at du i voksenlivet vil være ondskabsfuld over for dig selv, når det gælder dine behov.
Du vil ikke bede om noget, og du vil forsøge at løse dine problemer selv. Du vil ikke klage, og du vil opføre dig, som om intet påvirker dig. Du vil heller ikke tage hensyn til dine egne behov. Faktisk vil du lægge dem til side eller holde dem under lås og slå for at prioritere andres behov.
Hvis du som barn gentagne gange fik at vide, at din indre følelsesmæssige oplevelse var forkert, vil du også have følt dig forkert som person. Fra det øjeblik knækkede der faktisk noget i dig, du holdt op med at stole på andre, og alle dine følelser blev dereguleret. Følelser som angst, stress, indestængt vrede, lavt selvværd, dårlig følelsesmæssig kommunikation osv.
Mangel på forældres bekræftelse er som en virus, der ændrer alt. Din værdighed svækkes, dit selvværd sænkes, og din risiko for at udvikle en psykisk lidelse øges. Vi taler om tilstande som depression, borderline personlighedsforstyrrelse osv.
Validering søger ikke at løse et barns problemer eller at ændre den følelsesmæssige oplevelse. Den består i at vejlede dem, så de kan genkende deres følelser og regulere dem.
Sådan validerer du dig selv
Til en vis grad beskæftiger alle sig med de fejl, som deres forældre har begået med dem. Men hvis de var ekstreme, kan det gøre det svært for barnet at opbygge lykkelige bånd med andre. Så hvad kan du gøre, hvis du var offer for forældres invalidering i barndommen?
Som Boris Cyrulnik påpeger i sin bog The Ugly Ducklings (2001), er en lykkelig barndom ikke nødvendigvis afgørende for dit liv. Faktisk kan du ændre dig, reparere sår, rette op på det forvrængede og omskrive mange af de mentale fortællinger, der er blevet indpodet i dig.
Udvikling af god følelsesmæssig intelligens er en prioritet. Dette indebærer at tage kontakt med dine følelser, give dem nærvær, give dem navn og lære at regulere dem.
At vide, hvordan man kommunikerer, udtrykker det, man føler, holder op med at undertrykke sine følelser og lærer sociale færdigheder, kan være nøglen i alle tilfælde.
Du kan også overveje psykologisk terapi. Det er et kraftfuldt værktøj, der er i stand til at helbrede og styrke dig i disse dimensioner. Tøv ikke med at bede om hjælp. At validere dig selv er det, der vil give dig mulighed for bedre at forbinde dig med livet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Kuo, J.R., Fitzpatrick, S., Ip, J. et al. The who and what of validation: an experimental examination of validation and invalidation of specific emotions and the moderating effect of emotion dysregulation. bord personal disord emot dysregul 9, 15 (2022). https://doi.org/10.1186/s40479-022-00185-x
- Shenk, Chad & Fruzzetti, Alan. (2011). The Impact of Validating and Invalidating Responses on Emotional Reactivity. Journal of Social and Clinical Psychology. 30. 163-183. 10.1521/jscp.2011.30.2.163.
