Når forældre fejler foran deres børn

Forældrene fejler overfor deres egne børn på forskellige måder. Mange af dem er ubevidste af en enkel årsag: De har et forstyrret, ikke-pædagogisk syn på, hvad hengivenhed virkelig er.

Folk taler nogle gange om, hvordan børn kan skuffe deres forældre. Men når forældre fejler foran deres børn, med vilje eller ej, ser det ikke ud til at betyde så meget. Aspekter som mangel på respekt, mangel på støtte, opmærksomhed og beskyttelse er stille dræbere, der ledsager os i vores voksenliv som sår eller mærker.

Vi ved, at det at opdrage et barn ikke er en nem opgave. Der er få ressourcer, men mange udfordringer. De bedste forældre får ingen priser, og de værste får ingen bøder. Fejl sætter sig, ligesom succeserne, i vores børns liv på en stille måde.

På den ene side er det vigtigt at notere sig, at mange forældre har en tendens til at undervurdere den indflydelse, de har på deres børn. En undersøgelse udført af en afdeling på Stanford University forklarer, hvordan forældre nogle gange overser den indflydelse, de har på deres adfærd og handlinger.

Dette indeholder også det sprog, de anvender, og den måde, de behandler andre mennesker på udenfor familien.

At opdrage et barn er mere end bare at give det mad. Mad er ikke det eneste, et barn har brug for. De har også brug for positiv og berigende visuelle/auditive stimuli. At være forældre er ikke noget, du bare gør tilfældigt. Det er en proces, hvor du hjælper barnet med deres måde at være på. Det skal gøres med en positiv facon, for at de kan udvikle sig til at blive positive også.

Når forældre fejler overfor deres børn

Kærlighed er ikke nok, når det kommer til at opdrage en familie. Det er også vigtigt at vide, hvordan man er kærlig. Ind imellem kan for meget kærlighed føre til overbeskyttede børn, som mangler en del af de gode følelser og den personlige udvikling. Andre gange udtrykker forældrene deres kærlighed ved altid at ville det bedste for deres børn med stramme regler, ufleksible pligter og en autoritær opdragelse.

Forældrene fejler overfor deres egne børn på forskellige måder. Mange af dem er ubevidste af en enkel årsag: De har et forstyrret, ikke-pædagogisk syn på, hvad hengivenhed virkelig er. En forælder ønsker bare, at deres børn kan vokse på alle mulige måder, især følelsesmæssigt.

De ønsker, at deres børn også får en god udvikling af deres følelser. De opfordrer til selvstændighed og hjælper dem til at tro på sig selv.

Selv om forældrene bare gør det bedste, de kan, er det bare ikke altid nok. Der er faktisk mange årsager til, at det ikke er nok. Lad os se nærmere på, hvad det er, forældrene gør forkert overfor deres børn:

Umodne forældre

Nogle folk har en så umoden personlighed, hvor det er ret umuligt for dem at opdrage et barn ordentligt. Uansvarlige, svingende i deres hjælp og vejledning og en mangel på vaner og pædagogiske strategier kan få alvorlige konsekvenser.

Forældre fejler ofte, hvis de har tidligere traumer

Nogle mødre og fædre opdrager deres børn med en baggage af tidligere traumer. Minderne om disse tidligere traumer og uløste knuder fører ofte til, at forældre fejler. Selvfølgelig er der ikke to sager, som er ens. Vi er alle forskellige, og vi har været igennem forskellige oplevelser. Men disse typer tilfælde fører ofte til en ekstrem adfærd.

Nogle gange virker det som om, at disse forældre ikke er i stand til at flytte sig og fordøje deres egen traumatiske barndom. Det kan få dem til at overføre deres skuffelser over på deres egne børn. Der findes også tilfælde, hvor forældrene også er besat af deres egen fortid, så de kommer til at overbeskytte deres barn i stedet.

Forældre, som projicerer dem selv over på børnene

Uopfyldte drømme, projekter og mål kan frustrere folk. Nogle gange er de ophobet i en kommende forælder, som beslutter sig for automatisk at putte al deres håb over på det kommende barn, så det kan opfylde de drømme, det ikke lykkedes for dem selv. De ser det som et godt projekt at arbejde videre med.

Denne børneopdragelses dynamik gør det umuligt for barnet at opdage sine egne ønsker og drømme. Det sætter deres barndom og ungdomsliv på spil.

Forældre fejler, fordi de er ude af stand til at møde deres børns behov

Forældre kan ikke vælge deres børn, ligesom børn heller ikke vælger deres forældre. Alle børn er forskellige; de har alle deres egen personlighed og behov. At vide, hvordan man skal møde dem, er uden tvivl en af de største opgaver for en forælder.

Hvis de derimod overser eller benægter disse behov, sætter de deres integritet på spil. Forældre kan nogle gange blive forundret over, hvorfor deres børn har udviklet sig med en rebelsk og vanskelig attitude. De ser dog ud til at overse, at det er en adfærd, som kommer af uopfyldte behov og mangel på tilfredsstillelse.

Som en konklusion kan vi alle mere eller mindre bære vores skuffelser på vores skuldre. Nogle gange kan vi bære dem så længe, at de bliver for tunge for os. Men vi skal være klar over disse bevidste og ubevidste fejl, som vores forældre lavede i vores barndom, ikke behøver at begrænse vores livskvalitet.

Det er op til os at tilgive dem eller ej. Ikke desto mindre er det afgørende for os, at vi lader fortid være fortid og lever i nuet på den bedst mulige måde. En anden vigtig pointe er, at vi skal undgå at lade vores måde at opdrage vores egne børn påvirke af den måde, vi selv blev opdraget på. Når dagen er omme, er det vigtigste at lære af fortiden for at kunne bygge en bedre fremtid.