Følelsesmæssige kærtegn er næring for sjælen

Kunsten af følelsesmæssige kærtegn er mere end blot fysisk kontakt. Det handler om at kærtegne sjælen med et flygtigt blik og om at tale blidt til et barn for at sige “jeg er stolt af dig.” Det handler om at formidle et “jeg tænker på dig, jeg respekterer dig og jeg elsker dig.” Disse kærtegn er musikken, som giver vores følelsesmæssige hjerne den luft, den behøver, for at lære at værdsætte en anden person. 

Eric Berne er psykiater og skaberen af Transaktionsanalyse. Han definerede følelsesmæssige kærtegn som en basal del af den anerkendelse, som mest af alt stimulerer individet. Her tales der om en slags transaktion. En klog udveksling, hvor der anvendes et sprog, der fungerer som næring for det indviklede psyko-emotionelle univers, som definerer og giver os liv.

Uanset hvor meget vi forsvarer vores uafhængighed, eller at vi til tider nyder at være alene, så er mennesker sociale af natur. For at overleve, være lykkelige og føle os sikre, behøver vi denne slags stimulus: følelsesmæssige kærtegn. Men problemet er, at vi stadig fører os frem som ydmyge lærlinge i den følelsesmæssige verden.

Som vi allerede ved, så findes der dem, som sparer på energien og viljen, der er behøvet for denne gensidighed. Der er også dem, som af en eller anden grund tænker, at de ikke er værdige til at modtage disse kærtegn. Og så findes der mange dygtige arkitekter af negative følelsesmæssige kærtegn. De kærtegn, der er lavet af sarkasme, foragt og ligegyldighed. 

Det er disse negative følelsesmæssige kærtegn, som et barn får, når det ikke er elsket eller værdsat af sine forældre. De føles også af dem, som ikke får kærlighed fra deres partner. Det er et emne med mange nuancer og et emne, som vi ønsker at dykke ned i sammen med dig i dag.

Følelsesmæssige kærtegn er i fare for at blive udryddet

Kærlighed såvel som respekt kræver ikke fysisk kontakt for at udvises eller være ægte. Følelsesmæssige kærtegn kan for eksempel også gives på arbejdspladsen. Det kan være en chef, der udviser tillid overfor sine medarbejdere. Han forstærker eller værdsætter dem med positive ord, respekt og taknemmelighed. Som Berne sagde, er denne slags handling den basale del af alle sociale handlinger, som vi alle bør kunne anvende. 

Desto bredere et repetoire af følelsesmæssige kærtegn vi giver til andre og ligeledes modtager, desto rigere og mere kompleks vil vores sameksistens være. Men i dette samfund, hvor vi er så indoktrinerede i moderne viden, mister vi vores evne til at skabe kontakt til andre med blot et flygtigt blik. Vi kan ikke længere skabe verbale forstærkninger eller medgive vores mening på det rette tidspunkt. Nu til dags er emojis vores bedste værktøj i samtalen, og nogle gange overdriver vi brugen af dem.

Vi bør kunne udvikle et følelsesmæssigt sprog til at vise anerkendelse, gensidighed, empati og respekt. Børn har for eksempel også brug for følelsesmæssige kærtegn fra mennesker udenfor familien. Skolen og deres lærere bør også være intuitive i denne type forstærkning, hvilket mindsker graden af almindelige problemer som frustration, isolation eller usikkerhed.

Organisationer og firmaer bør også skabe et bedre miljø med anerkendelse og værdsættelse af medarbejdere. Det vil i sidste ende give en opblomstring af kreativitet og produktivitet.

At kærtegne dig selv, kærtegne andre

Følelsesmæssige kærtegn skal flyde mellem os som en varm brise, der kommer på en lun sommerdag. Den er kendetegnet af ro og oplyser dem, der har brug for den. Den løfter de faldne, sætter smil på læberne hos dem, der op til nu følte sig bitre.

Claude Steiner, forfatteren af den velkendte bog “Emotional Education,” skrev om et aspekt, der er værd at tænke over. Der findes mennesker, som ikke kan finde ud af at give følelsesmæssige kærtegn. Det er de samme mennesker, som mener, at de simpelthen ikke selv fortjener dem. Disse mennesker stoppede af en eller anden grund med at kærtegne sig selv. Sagt på en anden måde, stoppede de med at værdsætte sig selv og nære deres selvtillid.

Denne type adfærd passer ind i beskrivelsen af det, der er kendt som “loven om mangelfuldhed.” Altså, bed ikke om positive kærtegn, og afvis ikke negative kærtegn. I virkeligheden bør vi alle leve i den modsatrettede verden, der er styret af “loven om overflod.” Her findes der: 

• Positive kærtegn
• Accept af positive kærtegn
• Evnen til at bede om positive kærtegn
• Evnen til at afvise de negative

Kunsten at vide, hvordan man giver følelsesmæssige kærtegn

Følelsesmæssige kærtegn er mere end noget andet evnen til at værdsætte. At værdsætte nogen viser dem, at “du eksisterer for mig, du er vigtig.”

Denne forstærkning givet gennem en kompliment, et tak eller endda trøst, hjælper modtagerens selvtillid. Det hjælper dem også med at finde deres rolle i samfundet. På den måde vinder vi alle.

Men det er vigtigt at huske på, at følelsesmæssige kærtegn har en mørk side. Nu taler vi ikke længere om kunst, men om aggression. Det er repræsenteret af de følgende handlinger:

• At bruge følelsesmæssige kærtegn som psykologisk manipulation
• At anvende hykleri som et værktøj til at udøve magt eller opnå et bestemt mål

Men bare rolig, mennesker har mange flere positive adfærdstyper, end de har negative. I sidste ende er det sådan, vi overlever som art. Vi giver omsorg, ømhed, opmærksomhed, viser hensyn… Derfor er det altid godt at huske på, at principperne og fordelene ved følelsesmæssige kærtegn er:

• De kan gives på alle tidspunkter og steder
• De er billige, nemme at give og skaber fantastiske bivirkninger
• De overstiger sociale klasser, alder, køn og race. Det er et universelt sprog.
• De er den bedste modgift mod frygt, frustration, tvivl og andre psykologiske problemer.
• Følelsesmæssige kærtegn giver et godt mentalt og følelsesmæssigt helbred. De er uden tvivl den bedste næring for sjælen.