5 måder at forbedre din selvtillid på

oktober 23, 2017

At tro på sig selv, er ikke noget, der sker på én gang. Det er noget, der opbygges over tid og kræver hårdt arbejde. Men det er muligt at forbedre din selvtillid.

Følelserne af mindreværd, ydmygelse og frygt, som vi alle har været udsat for siden vores barndom, gør det ikke let. Men det er aldrig for sent at opbygge dit selvværd, end ikke selvom du skal starte helt fra bunden.

Tro på, at du er noget særligt

At sammenligne dig selv med andre fører kun til, at din selvtillid nedbrydes. Sådan en sammenligning er absurd.Vi er trods alt alle forskellige. Istedet for at spilde tiden på at sammenligne dig selv med andre og have ondt af dig selv, så brug energien på at drage nytte af dine evner, udvikle dine færdigheder og nå dine mål.

Du er ikke som alle andre. Det behøver du heller ikke at være. Det, du har, er nok; fordi det er det, der gør dig til noget særligt. At ønske, at tingene var anderledes, nedbryder dit selvværd.

Prøv istedet at finde din indre styrke. Den er derinde, men du har endnu ikke fundet den, fordi du har brugt for meget tid på at beklage dig.

Husk på, hvem du er, hvad du har været igennem, og hvad der gør dig til noget særlig. Når du er kommet til at kende dit sande jeg, vil personen under overfladen dukke op.

Kvinde ser sit spejlbillede i en sø

Lad fortid være fortid for at forbedre din selvtillid

Er fortiden virkelig fortid? Ikke altid.

Fortiden ligger først bag dig i det øjeblik, du er i stand til at tilgive og glemme, og når du er i stand til at drage nytte af de ubehagelige oplevelser, der ligger i din fortid, samt at bruge dem til at gøre dig stærkere. De smertefulde oplevelser i din fortid er det, der har gjort dig til den person, du er i dag. Vær stolt af dine ar, for de er din styrke.

Til tider tynger byrden af minder og fortidens svigt os ned. Og vores fejltagelser får os til at føle skyld. I stedet for at bære rundt på denne smerte, vælg da at tilgive og læg dem bag dig. Se fremad, lev i nuet, og hav fokus på dine mål.

Alt det, der er hændt dig, er en livserfaring, du kan bruge til at hjælpe dig til at udvikle dig selv, udvikle en ny måde at tænke på og gøre dig stærkere og mere moden. Lad dig ikke tynge ned af fortiden. Brug istedet fortiden til at vokse som person og som ballast i fremtiden.

Kvinde gemmer sine øjne bag blade

Overvind frygten for at bevæge dig udenfor din tryghedszone

At bevæge dig ud af din tryghedszone er risikabelt. Derfor kan det være skræmmende. Men det er der, du vil udvide din horisont og opdage en verden af muligheder, som du ikke vidste eksisterede før nu. Du bliver dog nødt til at tage på en rejse for at opleve.

At tage det første skridt, uanset hvor lille det er, vil hjælpe dig til bedre at kunne forstå dig selv. Det vil hjælpe dig til at udforske dine evner og til at overvinde den første rigtige forhindring; dig selv. Dine begrænsninger er, hvor du bestemmer, de skal være.

Du kan kun styrke din tro på dig selv ved at gøre det, du er allermest bange for. Når du konfronterer din frygt, vil du opdage, at din frygt ikke er andet end et forræderisk produkt af din egen fantasi. Når du konfronterer din frygt, vil du føle dig stærk og i stand til at gøre endnu mere.

Du er meget mere end din fortid, eller hvordan du er stemplet

Den, du er, er ikke defineret af din fortid, dit navn eller hvilket stempel, der er sat på dig.

Disse ting har måske betydning for dem omkring dig, men du er så meget mere end det. Du definerer ikke dig selv ud fra disse ting. De er selvfølgelig en del af dig, men der er mange flere ting i det fulde billede af dit virkelige jeg.

For at styrke din tro på dig selv og forbedre din selvtillid bliver du nødt til at genkende, finde og støtte dig selv. At opdage, hvem du er, vil forårsage en dyb forandring. Du vil begynde at handle anderledes og vil blive mere bevidst og fukuseret.

Denne viden vil også give dig mulighed for at opdage dine sårbarheder. Konfrontér dine svagheder med kærlighed. Giv dem mening: de er der for at vise dig, hvordan du kan forbedre dig og udvikle dig.

Øjne og sommerfugle

Lev livet ud fra dine egne værdier for at forbedre din selvtillid

Dit mod på livet forsvinder langsomt, når du går imod dine egne værdier. Dit liv er dit og derfor dit ansvar. Hvis du lader dig rive med af, hvad udefrakommende mener om dig, og du ikke er tro mod dig selv, er du ikke længere fri. Du giver op, og du mister troen på dig selv, når du bare lader det stå til.

Hvis du befinder dig i en situation eller et forhold, du ikke bryder dig om, så husk på, at det er resultatet af dine beslutninger. Husk også på, at du kan vælge en bedre vej at gå, også selv om det måske virker umuligt at bryde det mønster, du følger.

Tager du din situationen op til overvejelse og sorterer i dine værdier, vil du kunne se, hvordan din tillid blomstrer som følge af din udholdenhed og mentale styrke. Dine værdier er meget stærkere end udefrakommende påvirkninger og sociale normer. Hvis ingen lever dit liv for dig, kan ingen træffe beslutninger for dig. Gennemgå derfor dine værdier og find dig selv.

Vores selvtillid blomstrer, når vi tager kontrol over vores eget liv. Når vi er chauffør frem for passager. At træffe beslutninger baseret på, hvad der føles rigtigt for dig, vil hjælpe dig til at komme igennem de besværligheder, som er uundgåelige i livet. Det vil også hjælpe dig til at forbedre din selvtillid.