Følelsen af, at du ikke er god nok til din partner
Føler du, at du ikke er god nok til din partner, og er du bange for, at han eller hun vil forlade dig? Oplever du, at du navigerer i dit forhold med denne ubehagelige og udmattende følelse? Faktisk er der få situationer, der kan være så skadelige for dit eget psykologiske velbefindende som at nære denne type idéer.
Hvis du ikke føler dig god nok til din partner, kan du meget vel også føle det på samme måde på andre områder af dit liv. F.eks. arbejde, venskaber og personlige ambitioner. Måske føler du dig som en grim ælling og mener, at du ikke har karisma, talent eller dyder. Hvis dette er tilfældet, ender du med at blive en sekundær aktør i dit liv. Faktisk er du mere en tilskuer og spiller aldrig en hovedrolle.
Det er uacceptabelt og usundt at leve betinget af denne type indre fortælling. Den består af den slags idéer, der normalt har visse underliggende årsager, som det er værd at undersøge nærmere.
Mange af de budskaber, som vores forældre har givet os som børn, er ofte forbundet med en konstant opfattelse af mindreværd.
Følelsen af, at du ikke er god nok til din partner
I barndommen lærte du at elske, men også at nære mistro til andre. I denne fase lærte du også, om du havde det godt med dig selv eller ej. At gå gennem livet i tillid til sig selv og føle sig værdifuld er den bedste opskrift på tilfredshed og et sundt selvværd.
Hvis du føler, at du ikke er god nok til din partner, giver det plads til skrøbelige og forgiftede bånd. Det er dem, hvor du føler en konstant frygt for at blive forladt, hvor jalousi og forvrængede tanker ulmer, og hvor du har tusind og en usikkerheder forbundet med selve forholdet.
Man kan sige, at oprindelsen ligger i et lavt selvværd. Men denne psykologiske konstruktion får i høj grad næring af dit samspil med dine omgivelser. De personer, der var (og er) en del af dit daglige liv, kan nemlig også påvirke det syn, du har på dig selv.
Lad os se, hvilke dimensioner der normalt ligger bag følelsen af mindreværd i forhold til din partner.
Narcissistiske forældre: Børn med en følelse af mindreværd
En undersøgelse foretaget af Amsterdams universitet (Holland) nævner de virkninger, som faderens eller moderens narcissisme har på børns selvværd. Denne type modellering tilskynder børn til at skulle behage deres forældre og tilfredsstille andres behov og undervurdere deres egne behov. Det har skadelige konsekvenser for den enkeltes psykosociale udvikling.
Narcissistiske forældre giver ikke sikkerhed, sund hengivenhed eller bekræftelse. Det betyder, at deres børn vokser op med betydelige følelsesmæssige behov og en følelse af at være værdiløse og konstant underlegende i forhold til andre.
En omfattende historie med skuffelser og fiaskoer i kærligheden
Hvis du føler, at du ikke er god nok til din partner, bør du undersøge din følelsesmæssige historie. Du kan meget vel opdage, at du bærer rundt på en følelsesmæssig rygsæk fuld af skuffelser og frustrationer. Og et knust hjerte, der aldrig er blevet repareret. Alt dette kan få dig til at tro, at “der er noget galt” med dig.
Svigt på det følelsesmæssige område kan også påvirke dit selvbillede og endda få dig til at se dig selv som “defekt”. Du udvikler et konglomerat af idéer, der giver form til et klart skadeligt syn på dig selv.
Manglende tryghed og tillid i forholdet kan gøre, at du føler, at du ikke er god nok til din partner
Når forholdet til din elskede er fyldt med tvivl og frygt, er der altid en grund til det. Problemet kan ligge i dig selv i form af lavt selvværd, traumer fra barndommen og uforløste tidligere forhold. På den anden side kan fejlen ligge hos din partner, fordi han/hun ikke passer på jeres forhold på den måde, som han/hun burde. For eksempel:
- De giver dig måske ikke tilstrækkelig følelsesmæssig støtte.
- De fører måske et ensrettet forhold. Det betyder, at de er de eneste, der bestemmer, hvilken retning jeres forhold tager.
- De får dig til at føle dig usikker. Desuden er de kritiske og overdrevent fordømmende over for dig.
Du placerer ofte problemet hos dig selv og tror, at du ikke er god nok til din partner. Men i virkeligheden er det din partner, der ikke er god nok til dig.
Du sammenligner dig selv med din partner eller omgivelserne og føler dig dårligt stillet
Din partner er måske virkelig attraktiv eller har et godt job. Eller måske finder du deres familie, venner og deres nærmeste omgivelser særligt blændende, hvilket får dig til at føle dig mindreværdig.
Dette er ikke usædvanligt. Faktisk er der mange mennesker, der føler sig dårligt stillet på grund af deres partners skønhed, deres professionelle resultater eller det faktum, at de har mere harmoniske familier. Grundlaget for dette ubehag er et lavt selvværd og troen på, at deres partners positive egenskaber stiller dem i en ugunstig situation. Det er helt klart en problematisk tilgang.
Du har oplevet ændringer i dit liv eller udseende
Arbejdsløshed kan være en af de faktorer, der fremmer en følelse af ikke at være god nok til din partner. Især hvis det er langvarigt. Faktisk kan en fyring ende med at producere en betydelig erosion af din identitet. Så kan du udvikle ekstremt negative følelser og opfattelser af dig selv.
Dette kan gå så vidt som til den ekstreme følelse af ikke at føle sig gyldig eller værdig til din elskedes hengivenhed og beundring. På den anden side kan faktorer som vægtøgning eller andre fysiske forandringer også have stor betydning. Du kan endda miste selvtillid i en sådan grad, at du tager det for givet, at din partner holder op med at begære eller elske dig.
Find roden til problemet, hvis du føler, du ikke er god nok til din partner
Du kan ikke finde lykken som den ene halvdel af et par (eller endda alene), hvis du ikke har et godt selvværd, føler dig mindreværdig og konstant kritiserer dig selv. Derfor skal du identificere roden til problemet. For at gøre dette skal du søge specialiseret hjælp.
Tilgange som kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe dig med at øge dit selvværd ved at give dig mulighed for at udvikle en sundere mental tilgang. På den anden side er medfølelsesfokuseret terapi også virkelig nyttig til at skabe følelser af tryghed, selvaccept og selveffektivitet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Jabeen F, Gerritsen C, Treur J. Healing the next generation: an adaptive agent model for the effects of parental narcissism. Brain Inform. 2021 Mar 2;8(1):4. doi: 10.1186/s40708-020-00115-z. PMID: 33655460; PMCID: PMC7925789.
- Martinsen KD, Rasmussen LP, Wentzel-Larsen T, Holen S, Sund AM, Pedersen ML, Løvaas MES, Patras J, Adolfsen F, Neumer SP. Change in quality of life and self-esteem in a randomized controlled CBT study for anxious and sad children: can targeting anxious and depressive symptoms improve functional domains in schoolchildren? BMC Psychol. 2021 Jan 21;9(1):8. doi: 10.1186/s40359-021-00511-y. PMID: 33478593; PMCID: PMC7818924.
