FOBU - Når man har en frygt for at slå op

Du bør gå til en specialist, hvis frygten for at være alene eller slå op med din partner begynder at påvirke dig negativt. Der kan være tale om FOBU eller frygten for at slå op.
FOBU - Når man har en frygt for at slå op
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 29 oktober, 2018

Når et forhold gøre mere ondt, end det gør godt, eller når kærligheden bare forsvinder, er det mest logiske at slå op og komme videre. Det er selvfølgelig ikke altid let. Bare tanken om at gøre det forbi kan få nogle mennesker til at føle reel frygt. Disse mennesker har, hvad der populært kaldes, FOBU, frygt for at slå op.

FOBU er et engelsk akronym for Fear of Breaking Up (frygt for at slå op). Det er et adfærdsmønster, der ses hos mennesker i alle aldre og fra alle sociale lag. Men nogle generationer er mere tilbøjelige til at opleve dette fænomen, eksempelvis generation Y, der dækker over personer født i 80’erne, til og med starten af 00’erne.

Apps som Tinder, Messenger og Instagram er eksempler på platforme, der bliver brugt til at flirte nu til dags. Faktisk er der tusindvis af par, der aldrig har set hinanden ansigt til ansigt.

Manglen på fysisk kommunikation har to sider. På den ene side kan det gøre det lettere at slå op. På den anden side gør det unge mennesker mere sårbare. De bruger længere tid end deres forældre og bedsteforældre på at konfrontere betydningsfulde traumer. De er afgørende for en god mental og emotionel udvikling. Derfor er personer fra denne generation mere udsatte for frygt for at slå op.

“Succes er ikke afslutningen, fejl er ikke fatale. Det er modet til at fortsætte, der gælder.”

Winston Churchill

Hvor kommer denne frygt for at slå op fra?

FOBU kommer primært grundet lavt selvværd, frygt for at være alene og dybest set at starte forfra. Når vi er i et usundt forhold og føler os fanget, kræver ethvert forsøg på selvstændighed en stor indsats, selv nå vi ikke har det godt. Hvis vi har været i et forhold i lang tid, er det en stor forandring at skulle afslutte det.

Vores rutiner, som vi har vænnet os til, gør hele tilværelsen let og komfortabel. Når vi har fået et nært forhold til partneren og hans/hendes familie, er tanken om at slå op hjerteskærende. Noget af det, vi frygter, er, hvad de vil tænke om os, eller hvordan de vil kigge på os, hvis vi møder dem på gaden. Vi frygter også noget så simpelt som at miste kontakten til nogle mennesker, vi er blevet tæt knyttet til.

Et par med frygt for at slå op står sammen på bro

Når et forhold afsluttes, føler personen, der har taget beslutningen, sig normalt ansvarlig og skyldig i den smerte, det giver. Da vi ikke ønsker at såre nogen, føler vi os som bødler. I stedet vælger vi at straffe os selv i flere uger. Vi ved, at vi også kommer til at føle smerte, og det afskrækker os endnu mere. Vores liv bliver til en spiral af tvivl og byrder, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere problemet.

En anden primær årsag til denne frygt for at slå op er, at nogle mennesker simpelthen ikke kan være alene. Nogle af os har brug for en anden persons bekræftelse og tilstedeværelse i vores liv. Dette gør det umuligt for os til bare at overveje at slå op. Vi foretrækker at være ulykkelige og leve et middelmådigt liv fremfor at konfrontere, hvad vi allerede ved. At vi ikke længere ønsker at være sammen med den person.

Hvordan overvinder du denne frygt for at slå op?

Den eneste måde at overvinde FOBU på er at konfrontere situationen. Det er svært at være modig, men nogle gange er det den eneste måde at blive lykkelig på. D et giver ikke mening at fortsætte et liv, hvor pinslerne er vigtigere end dine ønsker.

Hvis forholdet har været sundt og ærligt, men kærlighedens gnist er forsvundet, er det logiske at være ærlig overfor den anden person. Husk, at du måske ikke er forelsket mere, men det var du engang. Derfor fortjener den anden person mest mulig respekt. Foruden at være meget egoistisk, ville du være en kujon, hvis du bliver ved med at lyve og få dem til at tro, at kærligheden stadig eksisterer mellem jer.

Hvis du har været i et usundt og afhængigt forhold, er det nødvendigt for din mentale sundhed at slå op. Du fortjener at blive respekteret, værdsat og elsket af mennesker, der gengælder dine følelser. A t gøre dig selv til slave for pinslerne ødelægger kun dit selvværd.

Dreng kigger betaget på pige

Du skal huske på, at tvivl og fortrydelse vil cirkulere omkring dig. Dit liv vil komme til at ændre sig, og du kommer helt sikkert til at savne en masse ting, specielt selskabet, selvom forholdet ikke var godt. Der vil komme dage, hvor du føler dig ensom og overvejer at gå tilbage til den anden person. Men i den situation vil det ikke være dit hjerte, der taler, men manglen på rutiner.

Tal med en specialist om at slå op

Du bør gå til en specialist, hvis frygten for at være alene eller slå op med din partner begynder at påvirke dig negativt. Du kan muligvis have udviklet en sygdom på grund af nogle traumatiske begivenheder. Det kan eksempelvis være tidligere afslutninger på forhold, der kræver arbejde med din selvtillid.

I disse situationer er det vigtigt, at du respekterer og værdsætter dig selv. D u skal elske dig selv nok til, at du kan afslutte noget, der ikke længere gavner dig.  Det er lige meget, hvad andre tænker.

Tag en beslutning og før den ud i livet

Du skal ikke vente med at skride til handling, hvis du oplever en frygt for at slå op. Det vil lamme dig mere og mere, og forhindre dig i at tage en beslutning.

Når du endelig har besluttet dig for at slå op, skal du huske, at den anden person måske ikke tager det så pænt. Enten på grund af du har knust deres hjerte eller fordi de vil holde dig under kontrol, koste hvad det vil. Det vigtigste er, at du beskytter dig selv, specielt i sidstnævnte situation.

Efter at have fortalt om din beslutning, skal du holde dig væk fra den anden person i noget tid. Det er nødvendigt, selvom det kan virke hensynsløst. Du må være voksen og acceptere konsekvenserne af dine handlinger. Men husk også, at det ikke er verdens endeDet er måske det bedste, du overhovedet kunne gøre.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.