Fluoxetin (Prozac): Lykkepillen

Fluoxetin er den aktive ingrediens i Prozac. Dette lægemiddel blev det mest udbredte antidepressive middel i 1980'erne. Det var takket være dets effektivitet og få bivirkninger.

Da fluoxetin kom på markedet i 1980’erne, mistede folk deres frygt for antidepressiva. Faktisk blev den aktive ingrediens i Prozac for mange en succeshistorie inden for moderne farmakologi. Årsagen? Forskerne havde endelig opdaget et effektivt antidepressivt molekyle med mere tålelige bivirkninger.

Fluoxetin har været i brug i tredive år. Det er en underdrivelse at sige, at ankomsten af denne nye farmakologiske ressource var en milepæl. Faktisk blev det hurtigt det bedst sælgende lægemiddel, hvilket det har været indtil for nylig.

Med udviklingen af fluoxetin opnåede Eli Lilly-laboratorierne faktisk langt mere end blot at udvikle det første SSRI-lægemiddel (selektive serotonin-genoptagelseshæmmere).

Med fluoxetin ændrede tilgangen til depressive lidelser sig fuldstændig. Det betød en bedre livskvalitet for millioner af patienter, der blev behandlet for depression.

Indtil fluoxetin kom frem, blev mange af disse psykiatriske lidelser behandlet med såkaldte tricykliske antidepressiva. De bivirkninger, der var forbundet med disse lægemidler, var bemærkelsesværdige. For eksempel hjerrtekarproblemer, kramper, leverproblemer, træthed og alvorlige urinproblemer m.m.

Desuden betød populariseringen af fluoxetin, at stigmatiseringen af depression begyndte at aftage. Endelig var der en behandling på markedet, der kunne behandle depression med “acceptable” bivirkninger.

Takket være dette faktum mistede tusindvis af mennesker deres frygt og begyndte at bede om hjælp. Faktisk begyndte de at tale om deres depression uden at føle skam eller ubehag.

Fluoxetin og dets anvendelse

De kalder det lykkepillen. Den er effektiv, veltolereret, og endnu mere interessant er det, at den ikke kun er egnet til behandling af depressive lidelser. Fluoxetin bruges også til behandling af tvangstanker, bulimi og panikanfald. Det er også et stærkt antiviralt middel og er et lægemiddel, der er i stand til at genoprette hjernefunktionen.

Faktisk stimulerer fluoxetin hjernens plasticitet, som det fremgår af forskellige undersøgelser og værker, f.eks. dem, der er offentliggjort på hjemmesiden Psychology Today. Med andre ord fremmer det hjernens udvikling og neurale forbindelser.

Ikke desto mindre er der en ulempe. Siden udgivelsen er dette lægemiddel blevet noget af et “universalmiddel”, som læger og psykiatere er endt med at overordinere til (næsten) alle kliniske og subkliniske lidelser.

Dette har resulteret i et uhensigtsmæssigt misbrug, i en sådan grad at mange mennesker kom til speciallægen og bad om fluoxetin af én grund: For at få det bedre. Men før vi lader os rive med af tanken om dette “mirakelmiddel”, er det vigtigt at vide, hvordan det virker, og hvilke bivirkninger det har.

Fluoxetin

Fluoxetin er en selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer (SSRI). Det betyder, at dets væsentligste virkning er at øge serotoninniveauet. Denne neurotransmitter forbedrer vores velvære og hjernebalance.

Anvendelse

Vi ved, at det er effektivt til behandling af depression, tvangstanker og bulimi. Desuden er det et godt antiviralt middel og en værdifuld ressource til at øge neurogenese. Det er også nyttigt i mange andre kliniske tilfælde. For eksempel:

• Spiseforstyrrelser.
• Opmærksomhedsunderskud.
• Alkoholisme.
• Fedme.
• Søvnproblemer.
• Kronisk hovedpine.
• Posttraumatisk stresslidelse.
• Seksuelle dysfunktioner.

Bivirkninger

Som nævnt var behandlingen af depression begrænset til tricykliske antidepressiva, indtil vi fik fluoxetin. Som alle, der blev behandlet for depression i 1970’erne, vil vide, var bivirkningerne af disse lægemidler ret negative.

Men med lægemidler som Prozac ændrede alt sig. Ikke desto mindre betyder det ikke, at fluoxetin ikke har nogen bivirkninger.

Faktisk er de vigtigste bivirkninger ved fluoxetin:

• Mundtørhed.
• Søvnighed.
• Forstoppelse.
• Koordinationsproblemer.
• Sløret syn eller følsomhed over for lys.
• Udvidelse af pupillerne.
• Urinproblemer.
• Korttidshukommelsesproblemer.

Disse bivirkninger afhænger utvivlsomt af behandlingens varighed og patientens korrekte administrering af lægemidlet. F.eks. bør fluoxetin ikke kombineres med visse andre lægemidler som monoaminoxidasehæmmere (MAOI) eller naturmedicin som johannesurt. Desuden kan patienter, der tager fluoxetin på lang sigt, få problemer med hypotension.

Prozac er ikke for alle

I 1950’erne og 1960’erne blev der givet barbiturater til behandling af en meget bred vifte af psykologiske sygdomme. Virkningerne af brugen og misbruget af disse beroligende stoffer på centralnervesystemet havde, som vi nu ved, en høj pris.

I de sidste to årtier er der sket stort set det samme med Prozac. Vi ved, at dets bivirkninger ikke er så skadelige, men der er et grundlæggende problem. Fluoxetin kan ikke ordineres til alle livets problemer.

I en anden artikel på Psychology Today‘s hjemmeside angiver de, at Prozac længe er blevet betragtet som “humørbehandleren”.

Desuden er der nogle mennesker, der går til deres psykiater og beder om denne recept for at forbedre deres personlighed, for at gøre dem mere åbne, optimistiske og glade. Ofte er et lille fald i deres humør faktisk nok til, at de beder deres læge om dette “magiske” lægemiddel.

Det er ikke rigtigt. Fluoxetin er en kemisk ressource, ikke et naturligt element i kroppen. Desuden bør vi huske, at for de fleste psykiske lidelser er lægemidler kun et plaster på såret. Indgrebet kræver flere tilgange. F.eks. psykoterapeutiske, sociale, supplerende strategier osv.

Vi kan ikke afslutte denne artikel uden at nævne, at Prozac allerede er blevet detroniseret. Faktisk findes der i øjeblikket en bred vifte af tredje generations antidepressiva, hvoraf det mest kendte er Paroxetin (efterfølgeren til fluoxetin). Fordelene ved disse er, at de virker hurtigere og har endnu færre bivirkninger.