Finansiel psykologi: Kunsten at kunne investere

Bliv bedre til at foretage investeringer ved hjælp af finansiel psykologi
Finansiel psykologi: Kunsten at kunne investere

Sidste ændring: 08 oktober, 2019

Hvis du gerne vil være bedre til at træffe finansielle beslutninger, så kan du drage nytte af de ressourcer, som finansiel psykologi har at tilbyde. Dette område tilbyder strategier, som vil hjælpe dig med at foretage de bedste valg i pengesager.

At give sig tid til at sætte sig ind i, hvordan man kan styre penge, er en god ide, uanset din egen finansielle situation. Ifølge psykologer begår de fleste mennesker trods alt en masse fejl, når det drejer sig om penge. På den måde kan finansiel psykologi gå hen og blive din bedste ven.

I denne artikel vil vi tale om forholdet mellem psykologi og finans, hvad finansiel psykologi i virkeligheden går ud på og de fordele, der er ved at kunne styre sine penge. Lad være med at blive din egen værste finansielle fjende! I stedet for bør du læse disse råd og indarbejde dem i dit liv.

“Brug aldrig penge, før du har tjent dem.”

-Thomas Jefferson-

Finansiel psykologi i en nøddeskal

Psykologi fokuserer på de kognitive adfærdsmæssige og følelsesmæssige aspekter ved at være et menneske. Økonomi derimod er “en social videnskab, der hovedsageligt drejer sig om beskrivelse og analyse af produktion, forbrug og overførsel af værdier” (Merriam-Webster).

Men hvad er forholdet imellem de to? De ser begge nærmere på mennesket og tror, at folk opfører sig på en sådan måde, at det forbedrer deres velvære. De kigger også begge nærmere på de menneskelige behov, og hvordan man forholder sig til disse for at kunne få et bedre liv.

to ansigter vendt væk fra hinanden

Psykologi overfor økonomi

På den måde forsøger de begge at analysere adfærd, og hvordan den påvirker beslutninger. Forskellen er, at de gør dette fra forskellige vinkler. Økonomi for eksempel søger at beskrive kollektiv adfærd, mens psykologi fokuserer på den enkelte.

Ydermere er deres redskaber til research temmelig forskellige. Økonomer stoler mere tungt på den deduktive hypotetiske metode. Margarita Curras fra det uafhængige universitet i Madrid skrev om dette i hendes artikel “Psykologi og økonomi fra et multidisciplinært perspektiv.”

Psykologi læner sig derimod sundhedsvidenskaben og ser dybere i den kulturelle indflydelse, forbrug og folks forhold til materielle ting.

De to områder har fælles grundlag, trods alt. Her er en ikke-fuldstændig liste over nogle af deres fælles interesser.

  • Forbrugeradfærd.
  • Reklame og marketing.
  • Individuelle forskelle.
  • Økonomisk socialisering.
  • Politik.
  • Evne til at samarbejde
  • Finansielle markeder
  • Beslutningstagen.
  • Identitet.
  • Pengenes betydning.

Hvad er finansiel psykologi?

Finansiel psykologi er et område, hvor man studerer penge-relateret adfærd. Mere specifikt analyserer det interaktionen mellem de finansielle markeder og den menneskelige natur.

Ved at analysere folks adfærd afslører det de psykologiske barrierer, der påvirker deres finansielle beslutninger. Således kan det give indsigt i folks handlinger, som kan hjælpe alle til at blive mere opmærksomme på finanser.

Det identificerer også de ubevidste aspekter ved penge-relateret beslutningstagen. Ved at have denne opmærksomhed kan du blive mere assertiv. Finansiel psykologi er ikke bare et studie i den enkelte. Det inddrager også omgivelsernes indflydelse og din opvækst.

Hold op med at være din egen værste fjende

James Mortimer er en af de mest kendte investorer i dag. Hans bog, The Little Book of Behavioral Investing: How Not to Be Your Own Worst Enenmy, fortæller om, hvordan folk relaterer til penge, og hvordan du kan ændre din adfærd for at overvinde forhindringer.

Her er nogle af de trin, som du kan tage for at holde op med at være din egen værste fjende:

  • Hold styr på dine følelser. Hvis du kan det, kan du undgå det kaos, der kan føre til, at du mister penge.
  • Vær ikke for tillidsfuld. Hvis du ikke er forsigtig nok, når du investerer, vil du ende med mindre udbytte, end du forventede.
  • Fokuser på det positive. Lad ikke tab få dig til at blive ked af det. Det er bedre at give slip på det og fokusere på noget mere lovende. Prøv at lade være med at foretage beslutninger, som du ved kan blive en katastrofe for dine investeringer.
  • Undgå at gøre det samme igen og igen i forventning om et andet resultat. Den bedste løsning er at tage et fornuftig kig på situationen, foretage en vurdering og så handle på det.
  • Se realiteterne i øjnene. Alle kommer til at investere forkert på et eller andet tidspunkt. Lad dem være, men vær assertiv. Hvis du for eksempel har foretaget en beslutning, så lad være med at blande følelser ind i det.

Din personlighed spiller en rolle

På den anden side skal du huske på, at du ikke er perfekt, og det skal du heller ikke være. Det er vigtigt, at man kender sig selv. Vær oprigtig og brug strategier, der vil forbedre dit velvære.

Det er også vigtigt at vide, at der er ubevidste mekanismer i spil med penge. Dine personlige træk spiller også en rolle, hvorfor der er nogle, som har så svært ved at skulle tage en god finansiel beslutning.

Vær ikke bange for at spørge om hjælp. Du kan søge hjælp hos finansielle rådgivere eller en ekspert i finansiel psykologi, så du kan få tips til at blive mere assertiv.

et pengetræ

Fordelene ved finansiel psykologi

Der er fordele ved at anvende principperne fra finansiel psykologi eller søge råd hos en professionel finansiel psykolog. Ved at gøre dette kan du sikre dig, at du:

  • Får et højere afkast af dine investeringer.
  • Forstår, hvorfor du tager beslutninger, der er dårlige for dine finanser.
  • Klarer finansielle forhindringer.
  • Skærper din opmærksomhed på dine finanser.
  • Forstår de adfærdsmæssige problemer, der får dig til at tage de dårlige beslutninger.
  • Udforsker din finansielle adfærd.
  • Forstår dit forhold til penge.
  • Klarlægger de psykologiske barrierer, der påvirker dine pengerelaterede beslutninger.
  • Lærer af dine finansielle fejltagelser.
  • Bliver mere modstandsdygtig
  • Kommer af med spændinger.
  • Klarlægger de mest almindelige fejlinvesteringer.

Som konklusion kan du invitere finansiel psykologi ind i dit liv, for det vil lære dig en hel masse om den vidunderlige kunst at kunne investere. Det er ikke let. Det er en læringsproces, hvor du tager et skridt ad gangen. Hver beslutning, du foretager dig, fortæller noget om dig selv.

Finansiel psykologi hjælper dig med at få en mere assertiv tilgang til penge. Det er således en skøn måde at forstå dit forhold til penge og vide, hvilken vej du vil få størst udbytte af at vælge.

“Det handler ikke om, hvor mange penge du tjener, men hvor mange penge du beholder, hvor hårdt det er for dig, og hvor mange generationer du kan gøre det i.”

-Robert Kiyosaki-


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Billón Currás, M. (2002). Psicología y economía desde una perspectiva interdisciplinar. Encuentros multidisciplinares, pp. 1-8.
  • Montier, J. (2011). Psicología financiera: Como no ser tu peor enemigo. Deusto, Barcelona.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.