Filantropi er for alle, ikke kun for de rige

Forhåbentlig ønsker vi alle sammen at hjælpe andre. Men det er ikke sikkert, vi har evnerne til det. Filantropi handler netop om at have lysten, men også evnerne til at løse verdens problemer.

Skrevet og kontrolleret af Psykolog og journalist Sara Clemente.

Sidste ændring: 13 april, 2023

Filantropi handler om at hjælpe ens medmennesker for sagens egen skyld. Sagt med andre ord, handler det om, at man ikke forventer at få noget igen. Det er ligesom ubetinget kærlighed og det er non-profit. Ordet kommer fra græsk og betyder ”Kærlighed for menneskeligheden”. Hvilket betyder, at uselviske følelser ikke blot er forbeholdt de rige. Det er faktisk en attitude, som vi alle kan påtage os.

En masse velkendte mennesker er ambassadører for non-profit organisationer. De støtter projekter og arbejder for at forbedre helbredet samt uddannelsesniveauet hos underpriviligerede børn. Men filantropi er ikke blot for rige mennesker. Det handler ikke om penge. Det handler om generøsitet, villighed, opmærksomhed og omsorg.

Empati og velgørenhed

Filantropi er en følelse, der springer ud af en oprigtig lyst til at hjælpe andre frivilligt. Det involverer, at man påtager sig selv ansvar igennem socialarbejde eller donationer. Arbejde, som virkelig bidrager til at forbedre andres omstændigheder. Men som sagt, så handler det også om, at man ikke forventer noget til gengæld.

For at hjælpe andre, kræver det mindre, end du tror. Til en vis grad, kan vi alle sammen bidrage til at skabe et mere retfærdighed og lige samfund. For eksempel er der simple ting, som du kan gøre for at bidrage til denne sag. Du kan spare på vandet, genbruge eller donére tøj, penge eller mad. Alt dette har en reel påvirkning på de mennesker, der mangler mest i vores samfund. Som man siger, kan du ikke fylde et ocean uden at starte med et par dråber.

Filantropisternes psykologiske profil

Eksperter siger, at der er to personlige situationer, der øger sandsynligheden for, at man vil føle nok omsorg for en person, at man vælger at hjælpe dem. Og ud fra disse to scenarier, findes der to forskellige typer filantropister.

• En kompliceret følelsesmæssig situation. Med andre ord, er dette personen, som bliver mere generøs på baggrund af, at de har gennemgået en psykologisk eller mental ændring, der motiverer dem til at hjælpe andre. Disse problemer opstår ofte på baggrund af lav selvtillid. I et forsøg på at få det bedre med sig selv, vælger denne type filantropist at gøre en indsats for at hjælpe andre.
• Empati fra lighed. Med andre ord, formår disse personer at være gode til at være opmærksomme på andres følelser, og heraf er de gode til at vise omsorg. De er den slags menneske, der lader andres livshistorie røre dem. De føler andres smerte som deres egen, så derfor prøver de at hjælpe med, hvad de end kan.

Dele ud af viden

Hvis du ikke kan give dig selv, hvad du har brug for, vil det ikke være let at hjælpe andre. Det er derfor, at det er virkelig vigtigt at vide, hvorfor det er, at du føler, at du skal hjælpe. Og ikke blot det. Det handler også om at vide, om du faktisk er i stand til at hjælpe. Altså, om du har de nødvendige evner samt mentale styrke til at have en positiv indflydelse på sagen.

Filantropi kan ikke opstå, hvis du ikke har nogen former for selvbevidsthed. Hvis du ikke er overbevist om, at du påvirker sagen positivt, bør du holde dig væk fra den. Når alt kommer til alt, er det muligt, at du ender med en modsat indflydelse, hvilket kan betyde, at i stedet for at hjælpe sagen, ender du faktisk med at gøre det værre.

Du er nødt til at have gode intentioner. Men du er også nødt til at have de rette værktøjer til at manifestere disse gode intentioner. Du er nødt til at være tilpas forberedt og have adgang til en masse erfarede mennesker, som kan hjælpe dig.

Dette er filantropi ikke

En masse virksomheder har en forkert opfattelse af deres sociale handlinger, da de anser dem som virksomhedsfilantropi. Dog, er det vigtigt at være kritisk overfor det. Dette er, fordi virksomhederne ofte har en økonomisk interesse i sagen, og derfor kan de ikke ses som værende uselviske. Filantropi har faktisk mere at gøre med, hvad man kalder ”den tredje sektor.” Med andre ord, handler det om handling gennem frivilligt arbejde, ikke handling gennem private eller statslige interesser.

Men der findes også en falsk uselviskhed. Det er en form for godhed, der er baseret på en selvinteresse. ”Indsatsen” bliver så udøvet fra en høj magtposition og er baseret på en korrupt idé om overlegenhed.

”Da jeg har flere penge eller mere magt end dig, vil jeg dele ud af mine rester. Og glem ikke at takke mig, fordi du ville være intet uden dem.” Man skal være opmærksom på situationer som dette, da det intet har at gøre med filantropi. Det er blot en arrogant, grisk og tyrannisk attitude.

Et interresant eksempel på dette er det kontroversielle, der omringede den daværende rigeste mand: Ejeren af Microsoft; Bill Gates. En masse mennesker begyndte at tvivle på hans gode intentioner. De troede, at hans eneste formål var at forbedre mediernes syn på hans virksomhed.

Ikke al velgørenhed er filantropi, og ikke alt filantropi er velgørenhed. Forskellen ligger i, at velgørenhed handler om at give midler for at ‘lette’ symptomerne, hvor filantropi har til formål at løse problemet permanent.

Misantropi: Det første skridt?

Det modsatte af filantropi er misantropi. Det er tendens til at føle et stærkt had overfor menneskeligheden. Misantropister føler ikke blot et had for specifikke mennesker. De føler et had for alle mennesker. De har et universelt had. De hader alle mennesker.

Dog ser mange mennesker milantropi som stadiet før filantropi. Idéen kommer fra troen om, at hvis du virkelig vil hjælpe andre, er du nødt til at blive bevidst om alle verdens uretfærdigheder, samt menneskets manglende evne til at løse disse problemer. Sagt med andre ord, du er nødt til at forstå de mennesker, der ikke ønsker at hjælpe, samt de mennesker, der gøre skade, selvom de prøver at hjælpe.

Det er derfor, at du er nødt til at være opmærksom på andre menneskers selviskhed og grådighed. Først efter det vil du være i stand til at bekæmpe ulighed og heraf ændre verden.