De fem kræfter i den tibetanske buddhisme

Hvordan kan det hjælpe dig at kende de fem kræfter i den tibetanske buddhisme? Hvor kommer traditionen fra? Hvordan kan du anvende dem i dit eget liv? I denne artikel fortæller vi dig det.

Den tibetanske buddhisme hævder, at der er fem søjler eller kræfter på vejen til åndelig udvikling. Disse er absolut nødvendige egenskaber eller dyder for at opretholde fremskridtet og ikke sidde fast midt i processen. Desuden er de åndelige kvaliteter, og nøglen er at udvikle dem sammen.

Hver af dem fører til den næste og forstærker den. Det betyder, at de ikke kan udvikles én ad gangen, men at der skal arbejdes med dem alle samtidig.

Disse kvaliteter omtales som kræfter, da de ikke kun repræsenterer egenskaber som sådan, men også bliver til styrker, der gør det muligt for dig at klare omskiftelserne på den åndelige udviklings vej med succes. De fem kræfter i den tibetanske buddhisme er som følger:

1. Tro ifølge den tibetanske buddhisme

Ordet tro forbindes ofte med blind tro på en doktrin. I den tibetanske buddhisme har det imidlertid en anden konnotation. Tro er tilliden til, at du er i stand til at overvinde de forhindringer, der kommer på din vej, og at du kan klare dem med succes, selv om det til tider ser ud til, at det ikke er tilfældet.

Tro er også grænseløst håb. Alt, hvad der sker i dit personlige liv og i selve universet, er perfekt. Det fører til en højere udviklingstilstand, selv om det ofte synes kaotisk. Faktisk går virkeligheden nogle gange fremad i en retning, som du ikke forstår, men dybt nede er der altid en logik i evolutionen.

2. Energi

Den anden af de fem kræfter i den tibetanske buddhisme er energi. Det drejer sig om evnen til at overvinde forhindringer eller besejre fjenden. Den taler om en observerende og samtidig aktiv holdning over for vanskeligheder.

Energi er det modsatte af inerti. Det er levende energi, der er forpligtet til udvikling og en indsats rettet mod at skabe balance. Derfor fokuserer den på alt, der bringer kroppen eller følelserne i ubalance.

3. Mindfulness

Den tredje af de fem kræfter er mindfulness. Den vedrører opmærksomhed rettet mod kroppen og sindet, her og nu. F.eks. at være til stede i det nuværende øjeblik i stedet for at fare vild i det, der er sket, eller det, der vil ske. Faktisk gør dette det muligt at fange hvert eneste øjeblik af tilværelsen som unikt og uigenkaldeligt og også som virkeligt.

Fuld opmærksomhed er afgørende, hvis du ønsker at leve hver enkelt oplevelse autentisk uden det mentale filter, som dine domme og fordomme pålægger dig. Desuden gør mindfulness det muligt at bryde med de mentale vaner, der adskiller din oplevelse fra din samvittighed. Det er en nødvendig betingelse for fuldt ud at leve i nuet, som i virkeligheden er den eneste tid, du rent faktisk har.

4. Koncentration i den tibetanske buddhisme

Koncentration er et centralt begreb i den tibetanske buddhisme. Det henviser ikke kun til en kognitiv funktion, men også til en dyb relation til alt, hvad der eksisterer. Den højeste koncentration nås under meditation, og dens funktion er at muliggøre en sammensmeltning med universet.

Koncentration kommer fuldt ud til udtryk i kontemplation. At kontemplere er ikke at observere, men at smelte sammen med det, som sindet og sanserne er fokuseret på. Udarbejdelsen af en mandala eller gentagelsen af mantraer er øvelser, der hjælper med at opnå denne koncentrationsevne. Det ultimative er dog meditation.

Meditation udføres i den tibetanske buddhisme, fordi det giver mulighed for en sammensmeltning med universet.

5. Visdom

Den sidste af de fem kræfter er visdom. I Vesten har man en tendens til at forstå dette som et synonym for stor viden inden for et bestemt område. I den tibetanske buddhisme er det imidlertid forbundet med forståelse og skelneevne. Den gør det muligt for dig at skelne det illusoriske fra det virkelige og kaste lys over det, der virker mørkt.

Visdom i buddhismen opnås ikke ved at udarbejde begreber eller intellektuelle forklaringer. Den opnås gennem den direkte og intime erfaring, der er forbundet med kontemplation. Resultatet er ikke en konklusion, men et mentalt og følelsesmæssigt forhold til en bestemt virkelighed.

Som nævnt kan de fem kræfter i den tibetanske buddhisme ikke dyrkes eller udvikles separat. De er resultatet af en konstant adfærd, der gradvist udvikler sig og fører til et højere niveau. I centrum for alting er meditation, som er den centrale vej til at lære og forbedre disse åndelige evner.