Feer og hekse: Kvindelige stereotyper i eventyr
Traditionel litteratur for børn repræsenterer et sexistisk syn på virkeligheden. De feer og hekse, som vi læser om i eventyrene, er nogle af de bedste eksempler på det, især i traditionelle børnehistorier med kvindelige hovedpersoner. De er kvindelige stereotyper i eventyr.
I denne særlige genre har drenge og piger et stærkt tilknytningsforhold til historierne og tager deres moraler til sig.
Mens nogle moderne historier er mere nutidige, har andre vist sig at være lukkede, umulige at ændre, sexistiske og diskriminerende. Lad os dykke lidt dybere ned i det.
Betydningen af feer og hekse
Historier er ofte en refleksion over menneskers kulturer og syn på verden. Især disse eventyr illustrerer denne idé om, at mænd er bedre end kvinder. I denne slags historier har de kønsroller, som mænd og kvinder påtager sig, en stærk indvirkning på, hvordan børn ser sig selv og verden.
I eventyr er kvinder ofte repræsenteret som enten feer eller hekse. Omend disse er forskellige, har de alle som regel en eller anden magisk kraft eller evne. Feer er smukke og venlige, mens hekse er grimme og ensomme.
Kvinder har en sekundær rolle i eventyr. De hører til i hjemmet, passer børnene og tager sig af alle andre. Deres hovedformål er alene at tjene andre. Deres eneste mål er at blive gift.
Symboler for kønsroller i eventyr
Turin (1995) analyserede nogle af de mest repræsentative symboler i eventyr:
- Briller: Mandlige karakterer bruger oftest ikke briller. Briller symboliserer visdom i lyset af skønhed.
- Husholdningsting (lommetørklæde, forklæde, moppe, kost osv.): Disse symboler symboliserer den perfekte husholderske og mor, som dedikerer hele sit liv og al sin tid til huslige ting.
- Vinduer: Feer og prinsesser gemmer sig som regel fra verden omkring dem, hvilket symboliserer apati og stilstand.
Mandlige karakterer er derimod som regel stærke og modige. Hvis de er butlere eller tjenere, symboliserer de underkastelse. Så hvorfor ser vi aldrig mandlige karakterer lave husarbejde på trods af, at de er stærke og modige?
Kvindelige stereotyper i eventyr
Klassiske eventyr, som Askepot, Snehvide og Tornerose er nogle eksempler på historier, hvori alle prinsesser og feer er smukke. Deres eneste formål er at lave husligt arbejde, og ingen af dem har et socialt liv.
I disse historier hænger det at være grim altid sammen med det at være ond. De fleste konflikter handler om jalousi og kampen om, hvem der er den smukkeste eller hvem, som ender med at få prinsen.
Feer og hekse portrætterer idéen om den “perfekte” husmor, som om dette var en gave eller en evne, som kun kvinder har. Disse stereotype værdier devaluerer kvinders arbejde og gør det svært at lære folk om ligestilling mellem kønnene.
Faktisk er disse tanker mere eller mindre forældede blandt nutidens unge. Alligevel er det vigtigt at blive ved med at arbejde på andre indgroede idéer og stereotyper såsom godt og ondt, værdien af arbejde, værdien af respekt, venskab osv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Laínez, C.M. (2016). Los estereotipos sociales de la mujer y la familia durante el franquismo.
López, A. (s.f). Coeducación y estereotipos de género en la literatura infantil.
