Vi får et koldt hjerte for at overleve

Til sidst, næsten uden at vide det, kommer den dag, hvor du får et koldt hjerte. Du bliver lidt mere forsigtig for at begynde at huske, hvad den ting, der hedder selvkærlighed, var. Men dem omkring os stopper ikke med at forstå denne nødvendige, kolde, indre forandring. Det er her, at “magien” sker: Andre begynder at værdsætte den person, du var før.

Den, der siger, at folk ikke ændrer sig, tager fejl. Mennesker varierer ikke deres adfærd eller deres personlighedstype fra en dag til en anden, bare ved et knips. Forandringsprocessen er noget mere intim, bevidst og endog ubehagelig. For vi vokser mere, end vi ændrer os. Noget som dette kan kun opnås ved at være fuldt bevidste om vores begrænsninger og sorte huller.

Selv det mest forblændede hjerte bliver træt af at være hjerte, og så bliver det lidt koldere, med flere vægge og pigtråd. Det er i netop dette øjeblik, at andre begynder at værdsætte den person, du var før.

I vores komplekse rejse gennem livet er det at blive kold ikke meget mindre end en vending. Det er en simpel forsvarsmekanisme. Fordi vores eksistens ikke kun indebærer komplikationerne i vores daglige liv, er det vigtigt for os at være i stand til at skabe vores egne overlevelsesprocesser for at være de sande hovedpersoner i dette eventyr.

Et koldt hjerte og fraværet af de små ting

Jeffrey Kottler er en af ​​de mest kendte skribenter indenfor forandringspsykologi. Med bøger som “Alene med sig selv” lærer han os, at en ting er tydelig. Folk forandrer sig ud af behov og for at overleve mere effektivt.

Så er der en detalje, der aldrig holder op med at være rigtig interessant. For eksempel når vi går et stykke tid uden at se en person, og når vi ser dem igen, ser vi en vis forandring i deres holdning, undrer vi os over, “men hvad kunne der være sket med dem?” Ligesom doktor Kottler indikerer for os, gennemgår folk ikke store forandringer, og det er heller ikke nødvendigt for os at opleve pludselige begivenheder med stor indflydelse for at ændre sig.

Sladderen i det daglige liv er nok, den almenhed af små skuffelser, af ord sagt eller ikke sagt, af fravær, vedvarende afslag og af at give alt uden at modtage noget til gengæld. De er små pletter af sand, der lidt efter lidt skaber sande følelsesmæssige ørkener, der samtidig giver en forandring, der tydeligt er nødvendig: At begynde at prioritere sig selv for at overleve.

At forsvare os selv fra den egoisme, der forfølger os

Et koldt hjerte er et sind, der er blevet træt af at vente. Det er vores selvværd, der indstiller alarmen. Vores koncept om at gå ud af nøddøren på jagt efter en løsning. At være lidt koldere er det midlertidige svar på livets dissonans. Det sætter røde linjer op, så vores egen kærlighed kan spire igen.

Så er det mest sandsynlige for folkene tættest på os at opleve denne forandring og at undre sig over, hvad der sker, og hvorfor vi ikke længere er det tankevækkende og håndterbare menneske, som vi var før. Det er også muligt, at de langt fra at forstå ændringen, føler sig plaget af ikke at finde den lås i vores hjerte, hvor alle vores døre før blev åbnet for at tilfredsstille deres egoisme.

Denne omdannelse tillader os også at grave os dybere ned i forskellige aspekter, som vi vil påpege for dig nedenfor.

Ting, som et koldt hjerte har lært

En person med et koldt hjerte – der ikke er dødt eller ødelagt eller slukket – har forstået, at tingene ikke altid kan være på den måde, vi ønsker. Vi skal acceptere dem, som de er, og handle i overensstemmelse hermed.

Vi ved også, at livet undertiden ikke er retfærdigt, og at folk ikke altid er loyale eller respektfulde. Derfor, før vi fokuserer vores eksistens på, hvad andre gør eller stopper med at gøre for at finde selvvalidering, lad os så opdage, at det altid vil være bedre at sætte på den ene side, hvad vi føler, så vores selvkærlighed ikke altid ofres.

Hver skuffelse oplevet, hver udpressning oplevet, og hvert tomrum lagret har fået “gnisten” af negative tanker i vores sind til at gå af temmelig ofte. Som sådan, efter at have opnået noget ro og set ting fra et hjerte, der er blevet lidt koldere, forstår vi, at der kun er to muligheder: at hænge fast i vores egen negativitet eller desinficere det. Vi vælger det sidstnævnte.

Nogle gange får alt, hvad der forsvinder og dør indeni os, os tilbage til virkeligheden. Et lidt mere forsigtigt og koldt hjerte ser på ting med større moderation for at bestemme, hvad der bliver og hvad der forlader vores liv, og om vi tror det eller ej, er der ikke noget dårligt ved dette.

Fordi forandring er at vokse og få værdighed. En naturlig proces, som får lyset til endelig at skinne gennem vores ar.