Er det sikkert at indtage koffein under graviditet?
For nogle kvinder er det at blive gravid en af deres største bedrifter. På trods af denne lykke opstår der tvivl om flere ting. Kan de træne? Hvordan kan de hjælpe barnet med at udvikle sig bedre? Et af de mest almindelige spørgsmål er, om det er sikkert at indtage koffein under graviditet. Der er mange teorier og perspektiver på dette emne, som i stedet for at give svar kan skabe endnu mere tvivl hos mødrene.
Her vil vi fokusere på både de positive og negative virkninger af koffeinforbrug i denne fase. Vi vil undersøge virkningerne på mor og barn.
Koffein
Koffein er det mest forbrugte psykoaktive stof i verden. Selv om vi har en tendens til at forbinde stoffet med kaffe, er sandheden den, at det også findes i te, kakao og cola for blot at nævne nogle få. Det hører til familien af methylxanthiner, som er et af nervesystemets stimulanser. Det hjælper med at frigive noradrenalin (vigtigt for hjernens korrekte funktion) og øger vasokonstriktionen.
Takket være dets stimulerende virkning på de fleste mennesker indtages koffein normalt under morgenmaden. Desuden opretholdes et konstant forbrug generelt hele dagen. Dette fører til en ophobning af koncentrationen af koffein i kroppen. Som følge heraf kan både fordelene og de skadelige virkninger af dette stof fremhæves.
Forbrug og metabolisme af koffein under graviditet
Forbruget af koffein under graviditet hænger sammen med moderens daglige vaner. Faktorer som kvalme eller opkastninger kan dog medføre, at forbruget falder betydeligt. Gravide har også en tendens til at reducere eller fjerne forbruget af andre stoffer som alkohol eller tobak under graviditeten, fordi de mener, at det er meget sundere for barnet.
Det er også vigtigt at forstå, at nedbrydelsen af koffein hos gravide kvinder kan være meget langsommere. Dette fænomen forekommer især i graviditetens sidste trimester på grund af ændringer i nyrernes funktionalitet i denne fase. Derfor er udskillelsen af koffein meget langsommere, hvilket betyder, at det kan være i kontakt med barnet i mellem 80 og 100 timer.
Desuden har man fundet ud af, at koffein har evnen til at krydse placentabarrieren, hvilket gør eksponeringen direkte. Hertil tilføjes, at både fosteret og moderkagen ikke har evne til at omsætte dette stof godt. Derfor varer eksponeringen længere og kan have konsekvenser for barnets udvikling.
Virkninger på barnet i forbindelse med koffeinforbrug under graviditet
Det skal præciseres, at de fleste af de negative virkninger, som barnet udviser, er relateret til et middelhøjt til højt forbrug af koffein. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at koffeinforbruget under graviditet eller amning ikke bør overstige 300 mg om dagen. Omregnet til dagligdags enheder svarer det til to eller tre kopper kaffe.
Der er forskellige negative virkninger i forbindelse med koffeinforbrug. Der er dog ikke total enighed om dette på grund af de forskellige resultater, der præsenteres i undersøgelserne. Nogle af virkningerne er som følger:
- Fald i hyppigheden af blodgennemstrømningen fra hjertet og placenta. Dette kan føre til udvikling af kardiovaskulære misdannelser.
- Nedsat fostervækst. Det øger risikoen for at udvikle forskellige sygdomme ved fødslen.
- Lav fødselsvægt. Dette skyldes den øgede vasokonstriktion, der genereres af koffein, og det deraf følgende fald i næringsstofindtaget.
- Øget risiko for abort. Denne sammenhæng er især blevet fundet, når forbruget sker i graviditetens første trimester.
På den anden side er det vigtigt at påpege, at moderen i ammeperioden fortsat kun bør indtage den anbefalede dosis koffein om dagen. Dette skyldes, at koffein på grund af dets natur kan nå barnet gennem modermælken. Som følge heraf kan barnet opleve søvnforstyrrelser og udvise en markant øget irritabilitet.
Kan koffeinforbrug beskytte moderen mod sygdomme?
Der er foretaget mange undersøgelser af koffeinens gavnlige virkninger på menneskekroppen. En af de mest slående er dens evne til at forebygge udviklingen af type 2-diabetes. Dette skyldes, at koffein bidrager til at forbedre glukosetolerancen og reducerer insulinfølsomheden.
For vordende mødre har det vist sig, at kvinder, der indtager koffein under graviditet, har en mindre risiko for at udvikle svangerskabsdiabetes. Det skyldes, at koffein er med til at forbedre insulinresistensen, som normalt reduceres under graviditeten.
Desuden har det vist sig, at koffeinindtag under graviditeten er med til at mindske risikoen for præeklampsi. Det skyldes, at et stof som kaffe forbedrer blodtrykket. Som følge heraf beskytter det vaskulære funktioner under graviditeten, hvilket fører til en reduktion af flere komplikationer under processen.
Er det godt eller skidt at indtage koffein under graviditet?
Det er vigtigt at forstå, at det anbefalede forbrug af koffein skal holdes under kontrol under graviditet og amning. Som nævnt kan et kontrolleret forbrug hjælpe moderen i forskellige aspekter. Et stort indtag kan dog have konsekvenser for barnets udvikling.
Vi ved, at graviditet er en periode, der ofte er uforglemmelig, og som genererer store forandringer i moderens liv. At være rolig og kontrollere, hvad de indtager, med hjælp fra en specialist kan være med til at gøre oplevelsen yderst tilfredsstillende, ikke kun for hende, men også for hendes familie.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Morales, M., Sosa, C., González, G., Umpiérrez, E., Berta, S., & Borbonet, D. (2014). Relación entre el consumo de mate en el embarazo con el peso al nacer. Archivos de Pediatría del Uruguay, 85(1), 18-24.
- Ortiz, N. del C. (2016). Modificación y efectos del consumo de cafeína durante el embarazo [Http://purl.org/dc/dcmitype/Text, Universidad de Granada]. https://dialnet.unirioja.es/servlet/tesis?codigo=56295
- Rodríguez-Pinilla, E., Real, M. M., Mejías, C., García-Benítez, M. R., Fernández, P., & Martínez-Frías, M. L. (2010). Consumo de cafeína en el embarazo en nuestro medio y riesgo para el desarrollo embrionario/fetal. Revista de Dismorfología y Epidemiología., V(9).