Engrammer: Spor af oplevelser i hjernen

Engrammer danner vores samvittighed som et neuronalt system, der udvides, når vi oplever nye ting. De er ligesom et anker, der sporer alt, vi er, og alt, som får en reaktion ud af os.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Når vi taler om engrammer, refererer vi til de spor, som oplevelser efterlader i vores hjerner. Hinduisme definerede allerede denne proces, hvor små neuronale strukturer bliver dannet efter en bestemt sensation, en chokerende begivenhed eller en uforglemmelig følelse. De talte om “samskara” eller mærker af et minde, som man kan lære af.

Selvom ingen tvivler på eksistensen af engrammer nu til dags, er mekanismen, som former disse mærker på hjernen, stadig et mysterium.

Vi ved dog, at når vi går igennem en meget følelsesmæssig oplevelse, så producerer vi øjeblikkeligt en stabil neuronal sammenkoblet struktur, som senere vil påvirke hele vores mentale funktion: Tanker, følelser og adfærd. Er det ikke fascinerende?

Måden, som dette “neuronale spor” vil afgøre vores adfærd på, er uforudsigelig. Givet denne diskrete handlingsmekanisme, ser nogle personer engrammer som hjerne “chips”. De ser dem som optagelser i vores “harddisk”, som skubber os til at agere på en bestemt måde.

Nogle af dem vil måske endda udtrykke vores frygt, hvilket får os til at reagere på en bestemt måde overfor bestemte stimuli (baseret på engrammer, der er blevet dannet i vores barndom). Dette er et interessant emne, der er værd at studere.

Engrammer eller spor af vores oplevelser

Vi nævnte kort begrebet “samskara”. I en filosofisk sammenhæng opfandt hinduer et nyt ord til at repræsentere dette fænomen. Lad os tænke over, hvordan vi nogle gange ikke ved, hvorfor vi agerer på en bestemt måde i forhold til bestemte begivenheder.

Denne spirituelle bølge fortolker “samskara” som “karmas” koder. Samt som mærker af vores minder, der er integreret både i vores sjæl og krop.

Det er faktisk interessant, hvordan denne tanke har en næsten parallel historie i andre videnskabelige discipliner, såsom neurovidenskab. Lad os se på et eksempel på dette.

Ana er 5 år gammel og hun er ved at lære at cykle. Pludselig springer en stor hund ud på vejen og bider hende. Nu, 20 år senere, er Ana stadig tilbageholdende overfor at cykle. Hun er ikke bange for hunde, men hendes hjerne har skabt et engram, hvor handlingen af at cykle og smerte er forbundet.

Forskere forklarer, hvordan engrammer er videnskabeligt bevis på, hvordan klassisk konditionering registreres i vores hjerne. Dette forklarer, hvorfor vi nogle gange reagerer på en bestemt måde overfor noget, der synes som “neutrale” stimuli.

En aktivering af det limbiske system er nødvendig for, at engrammer bliver skabt i vores hjerne. Vi har brug for at opleve en bestemt, afslørende og intens følelse (enten positiv eller negativ).

Engrammer og vores mentale univers

Engrammer udgør en stor del af vores mentale og psykologiske univers. Når vi ser en rose for eksempel, er det dejligt for os, fordi vi på en måde forventer, at den dufter. Når vi drikker en kop varm kakao, vil vi måske mindes vores barndom. Når vi lytter til nyt musik, føler vi tilfredsstillelse, nydelse og glæde.

Engrammer danner vores samvittighed som et neuronalt system, der udvides, når vi oplever nye ting. De er ligesom et anker, der sporer alt, vi er, og alt, som får en reaktion ud af os. Det er et naturligt og elektrisk spørgsmål organiseret i forhold til vores interaktioner.

At finde ud af, hvordan hele denne “fysisk-kemisk-neuronale” knude bliver skabt, har dog været en udfordring for neurologer. De studerer også de synaptiske måder, som de blev udviklet på, samt de typer af neuroner, der danner engrammer.

Videnskabens synspunkt

For videnskabsmænd er det fascinerende at tænke på, at der er bestemte typer af nerveceller med denne funktion. De er så at sige naturlige strukturer, hvis funktion er at være en del af vores samvittighed, danne vores psyke og organisere dem selv i “mikro-chips” af minder, som indeholder spor af, hvem vi er.

Neurologer, såsom Michele Pignatelli, Tomás J. Ryan og Susumu Tonegawa, udførte nylige undersøgelser, som har afsløret vigtige informationer. De fandt ud af, at vores hjerne allerede er genetisk arrangeret til at aktivere engrammer blot få sekunder efter, at vi er blevet født. 

Det er ligesom, hvis vi alle havde en helt ny computer inde i os, som begynder at installere sit eget styresystem, så snart den bliver tændt.

Der er et krav for, at denne programmering skal være optimal og modstandsdygtig, men også smidig og effektiv. Det er nødvendigt for vores første oplevelser (barndommen) at være stimulerende og positive nok. 

På den måde vil vores første engrammer være grundlag fulde af energi, mærker pakket med motiverende minder og lærdom, som vil føre til en sund udvikling.