Den endeløse ensomhed hos moderne børn

I det sidste årti har vi set en voksende tendens i næsten hele verden. “Myndiggørelsen” af børn. Vi ser forældre, som sidder ved siden af deres babys seng og taler til ham eller hende om vigtigheden af at  græde på visse tidspunkter frem for andre. “De skal lære det, mens de er små,” siger de.

Helt fra fødslen prøver de at lære disse børn at være selvkørende for enhver pris. De ønsker, at deres børn skal forstyrre deres liv så lidt som muligt. De skal lære at stå op og gå i seng selv, at lave deres lektier uden opsyn, “stille” vente derhjemme på, at deres forældre kommer hjem fra arbejde. Med andre ord: de skal opføre sig som små voksne.

Denne indstilling skaber en bestemt skyldfølelse hos forældre. Desværre prøver de at svække denne skyld med dyre gaver eller overdreven omsorg i visse områder af deres liv. Dette involverer måske at ringe til dem hver anden time “for at høre, hvordan det går.”Eller måske bruger de deres ferie på at tage børnene med til den anden ende af verden for at råde bod for noget af deres fravær.

Udmattede forældre og utilfredse børn

Børns ensomhed er en sand epidemi. Den spredes af det moderne miljø, hvor det lader til, at tiden til at kramme, kysse og have en afslappet samtale ikke længere eksisterer. I stedet er der kun tid til arbejde. Udmattede mennesker og lange ansigter. Forældre, der kommer sent hjem og altid er trætte og irritable.

UNICEF udførte en undersøgelse om, hvad livskvalitet betyder for børn, og de kunne påvise, at børns fokus er meget forskelligt fra voksnes. Børn fra hele verden mellem otte og fjorten år lavede en liste over det, de mente var et “godt liv.” De inkluderede ikke dyrt legetøj, specielle gaver, men nærmere en liste over meget simple ting:

• At deres forældre råber mindre og taler mere
• At deres forældres mobiltelefoner er slukkede
• At deres forældre krammer dem mere
• At de bruger mindre tid i små skolelokaler og mere tid på at lave fysiske aktiviteter med deres forældre
• At folk smiler mere
• At de ikke skal flytte rundt

Børn er blevet tavse og triste

Det er blevet mere almindeligt end nogensinde at se børn med triste og fjerne udtryk. Moderne børn føler sig meget alene, og det gør dem til stille personer. De ved ikke, hvordan de skal udtrykke deres følelser, da det ikke er noget, man taler om. Og ikke at vide, hvordan de kan udtrykke deres indre verden, forøger deres ensomhed. 

De er også mere irritable, intolerante og krævende. De kan ikke organisere deres følelser på en sammenhængende måde. For mange af dem er spontanitet svært, og de er ekstremt sårbare overfor andres meninger.

Ufrivillig ensomhed er aldrig en god ting, da det drukner den lidende person i et slags følelsesmæssigt limbo. Især hvis det handler om et barn. De føler, at de ikke kan vende sig mod nogen, at der ikke er fast grund under deres fødder. De oplever frygt, og derfor kan de udvikle en defensiv og fobisk personlighed. Og det vil kun give dem vanskeligheder i deres voksne liv, og når det kommer til at have sunde forhold til andre.

Hvad skal man gøre for at afhjælpe børns dybe ensomhed?

Mange forældre har sikkert bemærket på et tidspunkt, at deres børn er meget ensomme. Men de oplever, at de står i et alvorligt dilemma. Enten arbejder de for at understøtte deres tilværelse økonomisk, eller også skal de undvære ting for at være sammen med deres børn. Men man kan faktisk gøre en del ved dette. Her er nogle af de mulige handlinger:

• Det er vigtigt at prøve at få noget fleksibilitet i ens arbejdsskema for at kunne tage sig af sine børn. Dette kan være så lidt som én time om ugen, man dedikerer til dem.
• Man kan blive enig med sin partner eller med andre voksne om, hvordan man fordeler tiden, så barnet bruger så lidt tid som muligt uden en pålidelig voksen i nærheden. Dette gælder for den tid, de ikke bruger i skolen.
• Sæt tid af, som kun er dedikeret til børnene. Hvis man bruger mindst en halv time om dagen med en slukket mobil og uden at tænke på andre ting, men kun på at kramme barnet, fortælle det om vigtige ting i ens egen dag og spørge ind til deres. Ja, så gør man allerede en stor indsats for deres lykke. Hvis man ikke kan bruge en halv time, bør man sigte efter et kvarter hver dag.
• Leg med barnet mindst én gang om ugen. Det er en meget værdifuld tid. Det går hurtigt over, og når det er ovre, kommer det ikke tilbage. Hvis man leger med dem, behøver man ikke fortælle dem, at man elsker dem. Det ved de, og de vil føle, at de bliver værdsat.

Alle oplevelser efterlader et mærke

Hvad end betingelserne er, så er det værd at overveje, hvordan man kan bruge mere tid sammen med sine børn. De fortjener det. De er et sted i deres liv, hvor alle oplevelser efterlader et mærke. Måske vil det kræve et slags offer, men vi kan sige med fuld overbevisning, at det vil være det hele værd.

Husk, at der findes simple ting, der er meget vigtige for dem!

Billeder af Tankieka Kast, Anne Byrme