Giv fra hjertet: empatisk eller ikke-voldelig kommunikation
Ord er et tveægget sværd. De kan bygge dybe forhold, men de har også magten til at ødelægge dem og frembring smerte. At lære, hvordan man taler fra hjertet og er opmærksom på sin kommunikation, er altafgørende for et sundt forhold. Det er derfor, empatisk og ikke-voldelig kommunikation er så vigtigt.
Marshall Rosenberg, en amerikansk psykolog, udviklede denne form for kommunikation i de tidlige tressere. Det gjorde han, mens han studerede de faktorer, som påvirker vores evne til at være medmenneskelige.
Hans hensigt var at svare på to spørgsmål, som havde generet ham siden sin barndom. Den første var: hvad er det, som kobler os fra for vores omsorgsfulde natur og er med til, at vi opfører os på en voldelig eller grov måde?
Og den anden var: hvordan kan det være, at nogle mennesker har en vedvarende omsorgsfuld indstilling, selv i de mest kritiske situationer.
Resultatet blev en udvikling af ikke-voldelig kommunikation. Lad os se på, hvad det handler om.
“Det, som jeg ønsker i mit liv, er medmenneskelighed; et flow mellem mig selv og andre baseret på gensidigt at give fra hjertet.”
-Marshall Rosenberg-
Empatisk eller ikke-voldelig kommunikation
Mange forhold forværres, fordi parterne ikke ved, hvordan de skal kommunikere. Ligeledes skaber dårlig kommunikation en betydelig konflikt. Vi tror, at snakke er det sammen som at kommunikere, og vi glemmer den anden fundamentale del: at lytte.
En løsning på dette problem er Rosenbergs type ikke-voldelig eller empatisk kommunikation. Det grundlæggende for denne form for kommunikation er ideen om at give fra hjertet.
Med denne form for kommunikation er vi i stand til at finde forbindelse til os selv, så vi kan skabe forbindelse til andre. Som følge deraf blomstrer naturlig medmenneskelighed.
Evner, som er relaterede til verbalt og ikkeverbalt sprog former fundamentet for denne form for kommunikation. Disse evner giver os mulighed for at blive ved med at være menneske, selv under ekstreme forhold.
Med andre ord gør dette fokus det nemmere at kontrollere impulser. Uanset, hvad omstændighederne er, eller hvor nemt det kunne være at lade dem overtage. Hvis vi bruger disse evner, kan vi fastholde oprigtig og ærlig kommunikation, som kommer fra hjertet.
Empati eller ikkevoldelig kommunikation hjælper os med at ændre den måde vi udtrykker os selv og lytter til andre mennesker.
Som du nok ved er det her ikke noget nyt. Vi har kendt til alle bestanddelene, som udgør denne form for kommunikation i årtier. Nøglen er at hente dem frem, være bevidste omkring dem, og anvende dem i vores liv til daglig.
Komponenterne af empatisk kommunikation
Ikke-voldelig kommunikation kan være utrolig transformerende. Kommunikation på en ikke-voldelig måde betyder, at man tænker ud over sine egne behov og lytter til den andens. Det betyder, at man lægger vanemæssige og automatiske reaktioner til side. Men hvordan gør man det?
Hvis vi skal lære at give fra hjertet, ifølge Rosenberg, skal vi fokusere vores bevidsthed på at lyse fire forskellige områder op (de fire ikke-voldelige komponenter af kommunikation)
- Observation. At observere det, som sker i en given situation, er den første komponent. Beriger det, som andre siger, dit liv? Nøglen er at vide, hvordan man ordentligt udtrykker, om man kan eller ikke kan lide det, som andre mennesker gør. Du bliver nødt til at gøre det på en måde, som ikke er fordømmende. For som J. Krishnamurti sagde, at observere uden at dømme er den største form for menneskelig intelligens.
- Følelse. Den anden komponent er at teste, hvordan du har det. Føler du dig såret, glad eller irriteret? Pointen er at identificere følelserne og sindstilstanden, du er i i øjeblikket.
- Behov. Den tredje komponent er at se hvilke af dine behov, der er forbundet med de følelser, du har identificeret.
- Anmodning. Den sidste komponent af ikke-voldelig kommunikation er at fokusere på, hvad vi ønsker, at den anden person gør for at berige deres liv, såvel som vores eget. Hvis du ønsker, det skal ske, bliver du nødt til at lave en særlig anmodning.
Ikke-voldelig kommunikation betyder også, at man lytter
Men empatisk eller ikke-voldelig kommunikation vedrører ikke kun vores egen evne til at udtrykke os selv ærligt. Det betyder også, at vi er i stand til empatisk at modtage kommunikation fra andre.
Så når vi fokuserer vores opmærksomhed på disse fire aspekter af processen og hjælper andre med at gøre det samme, vil sand kommunikation opstå. Det er en dobbeltrettet gade, hvor begge perspektiver kommer i spil.
På den ene side, føler jeg, identificerer jeg det, jeg har behov for at berige mit liv. På den anden side, hvad observerer, føler og har den anden person behov for at berige deres liv også?
Magten af medmenneskelig tale
Ikke-voldelig kommunikation er et medmenneskeligt sprog. Det er forbindelse til indre tilknytning og en ærlig og autentisk forbindelse.
Udover en form for kommunikation er det en indstilling. Denne indstilling giver os mulighed for at tage ansvar for vores indre proces.
“Den måde, vi kommunikerer med andre og med os selv på, bestemmer i sidste ende vores livskvalitet.”
Før du lader dig henføre af impulser og siger ting, som du senere fortryder, så stop op og lyt til dig selv. På den måde kan du få forståelse for dig selv og prøve at få forståelse for andre.
At råbe og at være respektløs hjælper ikke. Stilhed og rolighed kan være brugbare redskaber mod dit mål om at lysne de mørke øjeblikke.
Glem ikke, at den måde, du kommunikerer på, påvirker dit daglige liv. Hvis ikke-voldelig kommunikation råder i dit liv, er det mere sandsynligt, at det vil råde i andres liv også.