Elsk dig selv, beskyt dig selv: At sætte grænser
Vi elsker alle på vores egen måde, og alle vælger for dem selv. Vi har evnen til at skabe forhold på hvilken som helst måde, vi ønsker, selv hvis vi ikke altid er klar over evnen til at sætte grænser. Det afhænger alt sammen af vores attitude. Vores interageren med andre, med verden og selvfølgelig os selv er afhængigt af vores valg.
Blandt alle de forskellige måder at skabe forbindelser på, er det vigtigste forhold (som også skaber grundlaget for alle andre forhold), det, vi har med os selv.
Alt efter hvordan vi behandler og respekterer os selv, kan vi være mere eller mindre åbne for forhold med andre og med universet. Derfor, hvis vi tager os af os selv, kan vi have mere autentiske forhold med folk omkring os.
Der er en masse vigtige faktorer, når det kommer til at elske os selv. Den første er at kende os selv, så vi ved, hvor langt vi kan skubbe os selv. Derudover vil dette blive reflekteret i vores forhold med andre. Hvis vi kender os selv, vil vores forhold være rigere og vi vil være i stand til at forstå de forskellige grænser, vi måske vil komme op imod.
Fordi vi elsker os selv, ved vi, hvad vi er i stand til
Når vi elsker os selv, lærer vi, hvor langt vi kan nå. Vi udvikler en selverkendelse, der hjælper os til at forstå vores grænser. Derfor lærer vi, at:
- Vi er ikke perfekte: At sige “Jeg elsker mig selv” betyder en forståelse af, at ingen er perfekte. At du har forstået, at det er okay at lave fejl, og at det ikke bør frustrere dig.
- Vi bør ikke skubbe os selv for langt: “Jeg elsker mig selv” betyder også, at du ved, hvornår du skal stoppe. Hvis du skubber dig selv for langt, vil du ende med at føle dig overvældet.
- Vi kan lære af vores fejltagelser: At elske os selv betyder også, at vi behandler hver fejltagelse som en lektion. På den måde vil du ikke føle, at du drukner, når livet er hårdt. Du har lært dig selv at kende og har lært, at alt, der sker for dig, er en vigtig oplevelse.
- Lad dig selv blive overrasket: Når vi udviser kærlighed overfor os selv, vælger vi at leve i nuet. Når først du ved, hvor langt du kan skubbe dig selv, så vil du ikke føle behov for at holde alting under stram kontrol. At elske dig selv betyder at følge med strømmen!
Ved at elske os selv lærer vi os selv bedre at kende. Dette lærer os, hvem vi i virkeligheden er. Vi forstår vores følelser og tanker, og vi kan begynde at forudse, hvordan vi måske vil reagere i forskellige situationer.
Når vi udviser selvkærlighed lærer vi, hvad der er bedst for os. Derfor tager vi beslutninger efter den viden og accepterer alt, hvad der end sker. Også hvis det ikke er det, vi håbede på, for så kan vi lære noget af det. Vi dømmer ikke os selv. Vi forstår, at vi ikke er altvidende.
Vi ved ,hvornår vi skal sætte grænser og sige: Nok er nok!
Når vi elsker os selv, lærer vi at værdsætte alt, vi er i stand til, og sætte grænser for resten. Det betyder, at vi siger til, når der er noget, vi ikke kan lide, og derfor fortsætter med at opbygge forhold. På den måde vil folk i vores liv kunne vide, hvor langt vi er villige til at gå, hvad der generer os, og hvad de kan gøre.
At sige “Jeg elsker dig” til dig selv er at sige “Nok er nok!” Det betyder at kommunikere med andre, når de går for langt. På den måde kan vi sætte grænser og beskytte os selv fra ting, der måske vil skade os. Men vi kan dog ikke altid undgå at komme til skade – vi kan ikke styre, hvad andre gør, men vi kan dog forhindre visse ting.
Når vi elsker os selv, selv hvis vi er tæt forbundne til nogen, så ved vi, hvordan vi siger nej. Vi ved, hvordan vi afslutter noget, fordi vi forstår, at visse situationer kun vil blive mere smertefulde. At elske dig selv betyder også at huske på, hvad der er godt og skidt for dig.
Fordele ved at elske og beskytte dig selv
Når vi elsker og beskytter os selv, skaber vi et miljø i harmoni, hvor vi har befriet os selv fra vores bekymringer og vi kan være ærlige over for os selv og andre. Den bedste måde at nyde et forhold på er ved at være os selv, at vide hvad vi vil have og at udtrykke det effektivt. Der er flere fordele ved at sætte grænser. Her er nogle af dem:
- At befri os selv fra negative tanker
- Bedre livskvalitet
- At følge med strømmen
- At forbedre vores humør
- Befri os selv fra vores problemer
- Lære os selv bedre at kende
- Det er nemmere at sige fra
- Det er nemmere at tage beslutninger
Når vi udviser selvkærlighed forstår vi os bedre. Også hvad vi vil have og hvor vi er på vej hen. Dette vil hjælpe os til at sætte grænser, når vi prøver at være perfekte, når vi bliver frustrerede og når tingene er ude af kontrol.
Som vi har set, er det at sætte grænser en måde til at tage sig godt af den største skat – os selv! Vi beskytter vores billede og skaber mere ægte forhold. Det hjælper os til at opnå fred.
Giv slip på din frygt og giv dig selv den ubetingede kærlighed, som du fortjener! Lær dig selv bedre at kende i dag.