Elevatorfobi: Årsager og symptomer

29 november, 2020
De fleste personer kan ikke lide at være inde i en elevator. Men vidste du, at nogle mennesker har en elevatorfobi? Læs videre og find ud af mere.

Frygt er en naturlig menneskelig respons, som hjælper dig med at undgå farer. Resultatet er, at folk ofte er bange i nye situationer, som er uden for deres kontrol. Imidlertid kan helt hverdagsagtige ting også være en kilde til frygt for nogle personer. Et eksempel på dette er elevatorfobi.

De har måske lært at være bange eller det kan være på grund af en traumatisk oplevelse. Hvis ikke du bearbejder denne oplevelse rigtigt, kan din frygt blive irrationel og blive til en rendyrket fobi.

Dette helt almindelige, moderne apparat er en kilde til angst hos mange mennesker. Elevatorens lille og indelukkede rum får de fleste til som minimum at føle sig en lille smule klaustrofobiske. Men det er direkte rædselsvækkende for andre. Deres intense frygt påvirker deres hverdag, fordi de er ude af stand til at gå ind i en elevator.

Elevatorfobi illustreres af en elevator

Symptomer på elevatorfobi

Almindelige symptomer på enhver fobi er svede- og rysteture, hovedpine, kvalme, svimmelhed, hjertebanken, hyperventilering eller endda opkast. For at en psykolog officielt kan diagnosticere dig med en fobi, skal du have haft disse symptomer i mindst seks måneder. Endvidere skal du have en overvældende frygt for den pågældende ting.

Et unikt aspekt ved elevatorfobi er, at det, omend det bliver behandlet som en generel fobi, er en kombination af to typer: Klaustrofobi og akrofobi.  Den første er en irrationel frygt for indelukkede rum og begrænsede dimensioner. Akrofobi er på den anden side frygten for højder.

Elevatorer passer så lige præcis på begge fobier, omend mange er mere angste for enten den ene eller den anden. Personer med elevatorfobi oplever alle symptomer på angst, når de tænker på at skulle gå ind i en elevator eller skal op til den øverste etage i en bygning.

Hvad forårsager elevatorfobi?

Overordnet set er det traumatiske oplevelser relateret til elevatorer, som er årsag til denne fobi. Ikke overraskende er der større sandsynslighed for, at en person udvikler en elevatorfobi, hvis de har været fanget i en i en længere periode.

Det er muligt at udvikle elevatorfobi, hvis en person tæt på dig har haft en traumatisk oplevelse, og du udvikler en intens angst som resultat.

Ligesom med andre fobier kan man også arve sin frygt. Med andre ord kan du have elevatorfobi, fordi dine forældre hele dit liv har fortalt dig, at elevatorer er meget farlige. En anden mulighed er, at der ikke er nogen klar årsag til din fobi.

Hvis du har en angstlidelse og tilfældigvis får en voldsom angstreaktion i en elevator, kunne du udvikle en fobi. Når alt kommer til alt, er angst forbundet til noget. Det faktum, at du havde en reaktion i en elevator, vil få dig til at have det dårligt ved at skulle ind i en igen.

Er der en kur?

Hvis din fobi er mild, kan det være nok at lave nogle åndedræts- og afslapningsøvelser, inden du gå ind i en elevator. Det er vigtigt, at du ikke helt undgår elevatorer eller forsøger at komme ud, når du er inde i en. Pludselig eller tvangsmæssig adfærd i og omkring elevatorer kan gøre din fobi værre.

Prøv at køre i elevator med en, du stoler på, for at få dig til at føle dig mere sikker og tryg. Denne person vil også være der til at hjælpe, hvis du begynder at få det dårligt eller har brug for hjælp. En anden fordel ved at køre elevator med en ven er, at de kan distrahere dig fra din angst.

Hvis du prøver disse ting, men de ikke virker, bør du søge professionel hjælp for ordentlig psykologisk behandling. Der er tre almindelige strategier til at håndtere fobier: Kognitiv omstrukturering, afslapning og systematisk desensibilisering.

Den første forsøger at modificere de negative tanker, som gør det umuligt at have et normalt forhold til elevatoren. Du kan f.eks få informationer om, hvor mange alvorlige ulykker, der sker i elevatorer. Det kan også være hjælpsomt at finde ud af sandsynligheden for at sidde fast i en.

Afslapningsøvelser fokuserer på at sænke angstsymptomerne før og under turen i elevatoren. Systematisk desensibilisering involverer gradvist at udsætte personen for det, de frygter.