Ekspert syndromet: Sådan undgår du det
Hvis man vil have gode relationer, skal man undgå ekspert syndromet. Her er et eksempel. Pia fortæller Sofie, at hendes forhold til partneren virkelig er ved at blive dårligere, at hun ikke er glad på arbejdet, og at hendes familie kræver mere opmærksomhed, end hun kan give dem.
Sofie nikker, mens hun kigger på nogle børn, der leger i parken, og svarer: “Pia, nogle gange er livet ikke, som man forventer det. Man skal være stærk og ikke føle sig bitter. Når jeg er ulykkelig, plejer jeg at gå en tur i parken. Se på mig nu, jeg er så glad for alting”. Sofie viser ekspert syndromet.
Tror du, at Sofies ord vil hjælpe Pia med at få det bedre?
Sandsynligvis ikke. Som du ved, er det let at begå den fejl at give sin mening om noget, når den anden person i virkeligheden bare har brug for at blive hørt. Epiktet hævdede faktisk, at “vi har to ører og en mund, så vi kan lytte dobbelt så meget, som vi taler“.
Ikke desto mindre vil du på et tidspunkt enten have fået et råd, der ligner Sofies, eller måske endda selv have givet det. Men langt fra at være nyttige kan denne form for råd ofte være irriterende og endog fornærmende.
Denne tendens til at prædike er det, der kaldes“ekspert syndromet”. Det er ikke en patologisk lidelse. Det henviser blot til den måde, hvorpå man nogle gange føler trang til at tale om sine egne remedier, som har hjulpet en til at overvinde vanskelige situationer på et eller andet tidspunkt i livet.
Dine intentioner er gode, og du ønsker at hjælpe den anden person. På den anden side er der nogle mennesker, der opfører sig på denne måde for at demonstrere deres overlegenhed og vise deres evne til at løse deres egne problemer. Uanset hvad årsagen er, er det dog altid muligt at genopdrage disse dårlige vaner og lære at kommunikere mere effektivt.
Lær at lytte for at undgå ekspert syndromet
At lytte tålmodigt er en velgørende handling. For at gøre det skal du være opmærksom på de fejl, du ofte begår, når du lytter:
- Vent tålmodigt på, at den anden person er færdig med at fortælle om sine problemer.
- Fjern tendensen til at bedømme andres liv ud fra dit eget perspektiv. Lad være med at fortælle din historie, når de har brug for at fortælle dig deres.
- Det er ikke passende at afbryde. Faktisk bør du tilbyde en form for incitament til at få personen til at fortsætte med at tale. F.eks. ved at sige ting som “Jeg forstår” eller “Hmm” eller “Du har ret”.
- Lad dig ikke distrahere. I eksemplet i begyndelsen blev Sofie distraheret og kiggede på børnene i parken, mens Pia talte. Dette formidlede til Pia, at hun ikke var interesseret.
- Lad være med at reagere overfladisk. Nogle gange har vi alle bare brug for at blive hørt og forstået. Vi er ikke ude efter råd, men efter en udvej. Derfor er det en fejl at tilbyde for tidlig hjælp eller løsninger.
Flere tips til at undgå ekspert syndromet
- Lad være med at argumentere. Nogle mennesker forsøger hele tiden at tilbagevise det, du siger, når du taler med dem. Deres intentioner er måske gode, men det gør kommunikationen vanskelig. Hvis du på noget tidspunkt føler dig fristet til at gøre det, så undgå det. Fjern f.eks. spørgsmål som “Hvorfor ikke?”.
- Tillad følelsesmæssige udtryk som f.eks. gråd eller at være tavs, og forsøg ikke at kontrollere det. Dette formidler tillid og forbindelse.
- Selvfølgelig slutter samtalen ikke, når de er færdige med at tale. Faktisk er det godt at gennemgå det, der er blevet sagt. Desuden bør du understrege, at du har forstået, hvad de har sagt til dig.
- Nonverbal kommunikation er afgørende. Ret din krop og dit blik mod personen. Lad vedkommende vide med dine fagter, at du er villig til at lytte, og at du er interesseret i det, personen fortæller dig.
Aktiv lytning
Aktiv lytning er en færdighed, som både kan læres og øves. At lytte aktivt betyder at være opmærksom på, hvad den anden person siger. Det betyder at være empatisk. Med andre ord, at sætte sig i deres sted. Husk altid, hvor vigtigt det er at lytte. På den måde undgår du ekspert syndromet.
Billede venligst udlånt af Krasnaja Sapocka.
