3 eksperimenter med smilets magt

Et af de mest interessante eksperimenter med smilets magt blev udført af forskeren, Ron Gutman, som forsker i dette emne. 

Takket være adskillige eksperimenter med smilets magt, som er udført i forskellige dele af verden, ved vi nu, at det ikke er nok bare at smile. Et smil skal være oprigtigt og reflektere oprigtige følelser.

Forskere siger, at det kun er mennesker, der smiler. Der er dog nogle folk, der opfatter smil hos kæledyr eller andre dyr. Det, der er sikkert, er, at det er et udtryk med stor indflydelse. Det gælder ikke blot for den, der smiler, men også for dem, der smiles til.

Der har været adskillige eksperimenter med smilets magt, som forsøger at bevise det: Næsten dem alle er nået frem til den samme konklusion.

Men du er ikke nødsaget til at tage forskernes ord for det, da du kan udføre dine egne eksperimenter og drage dine egne konklusioner. For eksempel, kan du bede nogen om en tjeneste, mens du udviser et alvorligt ansigtsudtryk, og dernæst gøre det samme, men med et smil denne gang. Se om responsen ændrer sig.

Vi har det alle med at stole på folk, der smiler. Vi har ubevidste mekanismer, der gør det muligt for os at opdage, når nogen smiler oprigtigt eller ej. Når gestussen ikke er oprigtig, så har et smil den modsatte effekt, og vi føler mistro overfor vedkommende i stedet. Det er en del af, hvad eksperimenter med smilets magt beviser. Lad os diskutere 3 af dem.

1. Smilets magt – social lim

Et af de mest interessante eksperimenter med smilets magt blev udført af forskeren, Ron Gutman, som forsker i dette emne. Fundene af dette studie blev udgivet i tidsskriftet, Forbes, i en artikel med titlen “Smilets ustoppelige magt”.

Af dette studie, lærte vi noget meget interessant. Forskerne placerede en ung abe ved siden af to folk. En af dem smilede og den anden smilede ikke. Utroligt nok, tilnærmede dyret sig den person, der smilede. Testen blev gentaget adskillige gange, og de opnåede samme resultater, hver gang. Som du formentlig har gættet, sker der noget lignende blandt mennesker.

Den førnævnte artikel gennemgår også et studie, der blev udført ved University of Uppsala i Sverige. Det havde til formål at studere reaktionerne hos de folk, der udviste adskillige ansigtsudtryk.

Studiet konkluderede, at folk, der smilede, havde det med at smitte med deres gode disposition. Så det kan konkluderes, at “et smil er evolutionært smittende”. Derfor hjælper et smil med at bringe folk sammen og er en “social lim”.

2. Smilets magt – et smil bliver husket

Et andet eksperiment med smilets magt blev udført ved Duke University i Durham. 50 frivillige blev bedt om at interagere med en kvinde fra et “rejsebureau”. Nogle af dem talte til en kvinde, der forblev alvorlig, mens den anden gruppe talte med en kvinde, der virkede trist. Den tredje gruppe talte med en kvinde, der smilede. 

Ved afslutningen, sagde alle, der interagerede med den smilende kvinde, at de var mere tiltrukkede af firmaet. De sagde også, at de, med sikkerhed, ville handle med hende igen. De samme forskere etablerede, at det orbitofrontale cortex bliver aktiveret ved tilstedeværelsen af en person, der smiler. Det er det område i hjernen, der er relateret til fornøjelse.

Ligeledes, fandt de ud af, at et smilende ansigt genererede større erindring, at vi lagrer en belønnende oplevelse mere klart i vores hukommelse. På samme vis, har vi det med at være mere åbne over for opfordringer lavet af folk, der smiler.

3. Falske smil hjælper ikke

I 1980, udførte en tysk psykolog, Fritz Strack, en socialpsykolog ved University of Würzburg, et andet eksperiment med smilets magt. Resultaterne af hans studie blev meget populære, på trods af hans ret risikable metodologi. 

Han konkluderede, at når en person, der er trist, tvinger sig selv til at smile, selvom vedkommende ikke har lyst til at smile, så vil humøret forbedres.

Da 17 andre forskere fra forskellige dele af verden forsøgte at genskabe Strack’s eksperiment, fik de dog uklare resultater. Forskeren, Eric-Jan Wagenmakers, en psykologiprofessor ved University of Amsterdam, besluttede sig derfor for at udføre et meget mere dybdegående studie, så han kunne analysere emnet mere detaljeret.

Ydermere, lavede han en undersøgelse med 1894 folk og en yderst striks metode. Til sidst konkluderede Wagemaker, at der ikke er videnskabelig evidens for, at et tvunget smil forbedrer en persons humør. De opdagede faktisk ikke nogen subjektive ændringer hos dem, der forfalskede et smil.

Som du kan se, er et smil ikke bare ansigtsudtryk. De skal ledsages af en oprigtig følelse, før at de er effektive. Med sikkerhed, kan du finde den form for stimuli, der vil give til et smil på læben og forbedre dit humør.