Eksistentiel psykoterapi: Intet er ægte, før du oplever det
Søren Kierkegaard, faderen til eksistentialisme, sagde: “Livet er ikke et problem, der skal løses, men en virkelighed, der skal opleves.” Eksistentialisme og eksistentiel psykoterapi er interesseret i individets sandhed og hvad personen gør og ønsker.
Eksistentiel psykologi går hånd i hånd med eksistentiel filosofi, som blev født i Europa før Anden Verdenskrig. Et stykke tid efter det nåede det til USA, hvor velkendte psykologer, såsom Allport, Rogers, Fromm og Maslow, refererede udtrykkeligt til det.
Eksistentiel psykologi havde en stor indflydelse på humanistisk psykologi, så meget, at det tog nogle procedurer samt grundlæggende aspekter fra det.
De humanistisk-eksistentielle modeller
Den eksistentielle analyse er del af de såkaldte humanistisk-eksistentielle modeller. Visionen af disse modeller i den nordamerikanske sammenhæng i 60´erne er resultatet af forskellig indflydelse.
For det første bør dens udvikling ses i lyset af dets sociale og kulturelle eftervirkning i den nordamerikanske scene, for derefter at kunne være i stand til at se den i lyset af den europæiske. I den sammenhæng er det også blevet udviklet udenfor akademisk psykologi.
Selvom eksistentialisme bliver anset som den tredje kraft gennem behaviorismen og psykoanalyse, mangler det et paradigmatisk kald. Nu til dags bliver humanistisk-eksistentielle modeller anset som et sæt af terapeutiske procedurer, for det meste adskilt fra de primære akademiske tankeskoler.
Dermed er de primære forløbere for disse modeller eksistentialisme og fænomenologi. Franz Betanos tanker grundlage fænomenologi. Betano fokuserede på erfaring, på psykens aktive natur og på hver psykologiske handlings forsætlige natur. Betano havde en stor indflydelse på fænomenlogis primære repræsentant: Edmund Husserl.
For Hussel er den øjeblikkelige oplevelse af handlingen afsløringen af tingenes ægte natur. Derfor er det nødvendigt at påtage sig “epoché” eller den fænomenologiske attitude. Det betyder, vi bliver nødt til at observere fænomenet i sin reneste form, med hverken fordomme eller overbevisninger etableret på forhånd (før oplevelsen).
Eksistentiel psykoterapi
Dets primære fokus er det eksitentielle projekt. Ifølge J. P. Satre, går eksistens forud for essens. Det betyder, at mennesker ikke indeholder en person, der skal udvikles. De skal selv finde den person.
Satre anser mennesket som et radikalt frit og uafhængigt væsen, selvom det er begrænset af dets saglighed, for uden det ville man ikke kunne forstå det. Som konklusion afgør det eksistentielle projekt selv mennesker.
“Mennesket er intet mere, end hvad man gør sig selv til. Sådan er det første princip indenfor eksistentialisme.”
Dette citat fra Ortega og Gasset kan udtrykke det primære fokus for eksistentiel analyse: For at leve skal du altid gøre noget (selv hvis det blot er at trække vejret). Målet for eksistentiel psykoterapi er at analysere strukturen for, hvad vi gør i livet.
Binswanger kaldte strukturen for “Dasein”. Satre kaldte det for et eksistentielt projekt. L. Martin-Santos dyrkede denne tradition i Spanien i 1964. Derudover gør M. Villegas det på nuværende tidspunkt.
Villegas definerede eksistentiel psykoterapi som “en metode for interpersonelle forhold og psykologisk analyse”. Dets formål er at fremtvinge nok selverkendelse og autonomi til frit at antage og udvikle sin eksistens.
Eksistentiel psykoterapi klargør og forstår værdierne, betydningerne og overbevisningerne, som individet har anvendt (som strategier) for at kunne forstå verden. Det beviser antagelserne omkring vores måde at leve på, efter vi er begyndt at tvivle på vores egen eksistens.
Psykoterapi i humanistisk-eksistentielle modeller
Fra det psykoterapeutiske synspunkt, er den mest relevante egenskab for humanistisk-eksistentielle modeller betydningen, som det giver til den øjeblikkelige oplevelse som det primære fænomen.
Dette indebærer, at både de teoretiske forklaringer og den åbenbare adfærd er underordnet for selve oplevelsen og betydningen, som personen giver til den.
Den vægt, som disse modeller lægger på de viljebestemte, kreative og evaluerende aspekter af menneskelig adfærd, er ret karakteristiske for dem. Det er svært at tale om basale koncepter udover disse generelle egenskaber.
For det bør vi referere til de specifikke teorier, som de giver mening i. Disse teorier er eksistentiel analyse, personfokuseret tilgangsvinkel, Gestalt terapi, transaktionsbaseret analyse, psykodrama og bioenergetik.
Eksistentielle tomrum som psykopatologiske lidelser
Som vi nævnte, er det primære begreb for eksistentiel psykoterapi det eksistentielle projekt. Formålet med denne psykoterapi er at analysere det nævnte projekt og tilpasse det.
Psykoterapi har ikke til hensigt at ændre den eksterne, fysiske eller sociale virkelighed, men personen og deres opfattelse af ting. Det skyldes, at det er radikalt antaget, at det er det eneste, som afhænger af sig selv, hvor der er en stor egenskab for kontrol.
“Livet har ingen betydning på forhånd… Det er op til dig at give den en mening, og værdi er intet andet end betydningen, som du vælger.”
Dets mål er at hente individet til sin egen fatning og selvbestemmelse. Det indebærer at få personen til at se sig selv i øjnene på et tidspunkt.
Ofte finder individet sig selv fortabt eller fremmedgjort, mens de prøver at løse problemerne, som deres radikale transcendens præsenterer.
Frihed er essentielt
Formålet med at analysere strukturerne af personens verden er at udforske måderne og pointerne af fremmedgørelsen, fordi det er den eneste måde, hvorpå personens frihed kan blive genskabt fuldstændig, foruden at få en alternativ genskabelse af personens oplevelse. Ifølge eksistentiel psykoterapi er intet ægte, før individet oplever det.
Eksistentiel psykoterapi anser de forskellige psykopatologiske lidelser som uautentiske måder at eksistere på. De er dødvande eller eksistentielle lidelser, tab af frihed og opgivelse. De er forsvarsmekanismer eller benægtelse af at “være i verden” (Villegas, 1981).
Som konklusion er det ikke nemt at give en klar forklaring på, hvad eksistentiel psykoterapi er, men vi kan sige, at det prøver at fremme en personlig analyse, som fremmer muligheden for at vælge og bygge individuelle ordninger i livet.
Derudover lader det til at variere og forstærke individets daglige liv ved at anvende en filosofisk tilgangsvinkel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Langdridge, D. (2013). Existential counselling and psychotherapy. Existential Counselling and Psychotherapy. https://doi.org/10.4135/9781473914773
- Schneider, K. J., Galvin, J., & Serlin, I. (2009). Rollo May on existential psychotherapy. Journal of Humanistic Psychology. https://doi.org/10.1177/0022167809340241
- Keshen, A. (2006). A new look at existential psychotherapy. American Journal of Psychotherapy.
