Effekterne af religion på hjernen

Både bøn og meditation er associeret med en reduceret aktivitet i isselapperne, der er ansvarlig for at bearbejde tidsmæssig og rumlig orientering. 

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Eva Maria Rodríguez

Sidste ændring: 27 december, 2022

Uafhængigt af enhver persons religiøse overbevisninger (eller mangel på dem for den sags skyld) er der ingen, der kan benægte, at effekterne af religion på hjernen er interessante at lære om. Faktisk er der nogle religiøse overbevisninger, der er baseret på videnskabelige fakta, som kan måles nøjagtigt.

Der har været rigeligt med arbejde omkring de effekter, bøn har på en persons velvære. Der har været adskillige undersøgelser i feltet med neuroteologi (neurovidenskaben af teologisk overbevisning). Faktisk er der blevet gjort nogle overraskende fund, der kan ændre den måde, hvorpå vi forstår spiritualitet.

For eksempel har undersøgelser vist, hvordan religiøse overbevisninger kan øge levealderen og hjælpe med bedre at håndtere sygdom. Det er noget, de fleste af os har set mindst én gang. På den anden side er der nogle forskere, der antyder, at religiøse oplevelser aktiverer de samme hjernekredsløb som sex og stoffer.

Interessant nok er der nogle af effekterne af religion på hjernen, der kan måles nøjagtigt. Neuroteknologi har gjort nogle interessante opdagelser, der drejer sig om dette emne.

Konflikten mellem to netværk i hjernen

Den forestående konflikt mellem religion og videnskab har stået på i årtier nu; fra lektioner i den ældgamle græske gudekreds til diskussioner i forum på internettet.

Professor Jack og andre samarbejdspartnere udførte et studie på University of L’Aquila. I dette studie konkluderede de, at oprindelsen af denne kollision faktisk begynder som en konflikt mellem to netværk i hjernen. 

Dette er, hvad studiet fandt ud af. På den ene side er der dem, der så religion som en essentiel del af deres liv, som virkede til at undertrykke det hjernenetværk, der blev brugt til analytisk tænkning. I stedet brugte de netværket, der står for empatisk tænkning. 

På den anden side var der dem, der ikke fulgte en religion, der virkede til at have undertrykt deres empatiske tænkning til fordel for analytisk tænkning.

Ifølge denne undersøgelse er det svært for disse to netværk at balancere dem selv, da de “møder” hinanden meget hyppigt, når de arbejder. Forskerne siger dog, at ingen af disse måder at tænke på kan finde svaret på verdens største spørgsmål.

Vores egen natur har gjort det muligt for os at udforske vores oplevelser ved at bruge begge måder at tænke på. Ifølge forfatterne af studiet kan forståelse af interaktionen mellem de to tankemønstre komplementere begge.

Religion og kredsløbene i hjernen til bearbejdning af belønning

Et nyligt studie fra University of Utah fremsatte, at religion kan aktivere de samme belønningssystemer i hjernen som sex, stoffer og andre afhængighedsskabende aktiviteter. Studiet undersøgte, hvordan hjernenetværk aktiveres, når en, der følger en religion, går igennem en dyb, spirituel oplevelse.

Forskerne undersøgte hjernen hos 19 unge mormoner ved at bruge en funktionel MR-scanner. Da de spurgte deltagerne om, hvor vidt og i hvilket omfang de “følte ånden”, udviste dem, der rapporterede en mere intens spirituel følelse, en større aktivitet i det bilaterale nucleus accumbens.

Disse områder i hjernen med velbehag og belønning er også aktive, når vi deltager i andre former for aktiviteter. For eksempel kan det være seksuelle handlinger, lytte til musik, spille spil og tage stoffer. Deltagerne rapporterede også følelser af ro og fysisk velvære.

Effekterne af religion på hjernen: Forskellige religioner, forskellige effekter

Neurovidenskabsprofessor og leder af forskningsafdelingen på Marcus Institute of Integrative Health på Jefferson University, Andrew Newberg, forklarede, at effekterne af religion på hjernen altid vil afhænge af den religiøse praksis, der refereres til. Med andre ord aktiverer forskellige religioner forskellelige områder i hjernen. 

Ifølge Newberg er det lige meget, om vi refererer til en buddhist, der mediterer, eller en katolsk nonne, der beder. Når alt kommer til alt, har de begge en større aktivitet i pandelappen i hjernen. 

Disse områder er associeret med et større fokus, opmærksomhed, planlægningsfærdigheder, evnen til at planlægge ud i fremtiden og finde på komplekse argumenter. Ydermere er både bøn og meditation associeret med en reduceret aktivitet i isselapperne. Denne er ansvarlig for at bearbejde tidsmæssig og rumlig orientering.

Nonner

Dog udviser for eksempel nonner større aktivitet i de områder af hjernen, der bearbejder sprog. Dette sker på grund af det faktum, at de beder ved at bruge ord, i stedet for at ty til visualiseringsteknikker såsom meditation. Denne information viser præcis, hvor komplekse effekterne af religion kan være på hjernen.

Islamisk bøn

På den anden side kan andre religiøse praksisser have den modsatte effekt i de samme områder af hjernen. For eksempel var Dr. Newborg en del af et nyligt studie omhandlende islamisk bøn (vis centrale idé er at overgive sig selv til Gud).

Han fandt ud af, at de kan reducere aktivitet i det præfrontale cortex og frontallappen, der er forbundet med det, afhængigt af deres intensitet. Ikke blot dette, men det mindsker også aktiviteten i isselapperne.

Det præfrontale cortex spiller en stor rolle i udøvende kontrol, intentionel adfærd og beslutningstagen. Når det er sagt, antyder forskere, at det giver mening for en praksis, der fokuserer på at delegere kontrol, hvilket ender med at resultere i mindre aktivitet i dette område i hjernen. 

Effekterne af religion: Hvordan finder sindet på en spirituel oplevelse?

Et studie, der fokuserede på vietnamesiske veteraner, viste, at dem, der var blevet skadet i det dorsolaterale præfrontale cortex var mere tilbøjelige til at have oplevet mystiske oplevelser.

Som James Giordano forklarer, kontrollerer disse dele af hjernen vores sans for selvet i relation til vores omgivelser såvel som vores kropslige integritet; heraf de ude-af-kroppen sensationer og opfattelser, som mange følgere og religiøst troende taler om. 

Ligeledes fremsætter Giordano, at hvis mennesker ville tilslutte en mystisk oplevelse, kan man sige, der ville være en ændring i aktiviteten i netværket i den venstre og højre temporallap. Vi skal bemærke, at isselapperne også er de områder, hvor Newbergs studier fandt mindre hjerneaktivitet, når folk beder.