Effekten af musikterapi på din krop

Kan musik genskabe din hjerne? Det kan være tilfældet med musikterapi.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Laura Rodríguez.

Sidste ændring: 27 december, 2022

At lytte til musik er en form for terapi, der rummer adskillige fordele for din sundhed. Generelt er det en kilde til at udtrykke følelser, afslapning og en glimrende måde at øge dit velvære på. Effekten af musikterapi på din krop hænger nøje sammen med den effekt musik har på folk i al almindelighed.

Tænk lige over det. Hvor mange afgørende øjeblikke i dit liv er forbundet med musik? Hvor mange situationer har udviklet sig til noget helt enestående og specielt på grund af musik? Musik er en universel form for kommunikation.

Den positive effekt af musik på folks liv er ret tydeligt. Det er således ikke helt hen i vejret at tænke på at bruge det som et terapeutisk redskab. Musikterapi er bare det, som det lyder som: En type af terapi, hvor man bruger musik til at behandle patienter.

I denne artikel vil vi gå dybere ned i dette koncept og beskrive musikterapiens mest anvendte teknikker.

Hvad er musikterapi?

Musikterapi er en metode, der bruger musik og lyd til at etablere den nødvendige kommunikation og forbindelse for at opnå terapeutiske mål. Målet med musikterapi er, som med de fleste terapier, at forbedre patientens helbred og livskvalitet på det fysiske, følelsesmæssige og kognitive plan.

Folk med hjerneskader, dødelige sygdomme, demens, mentale problemer og autisme kan især have gavn af effekten af musikterapi.

I 1950 begyndte Paul Nordoff, komponist og pianist fra USA, og Clive Robbins, en engelsk speciallærer, at arbejde sammen om en terapi, der anvender musik som en hjørnesten. Senere skabte de Nordoff-Robbins Center for Musikterapi, der dedikerede sig til at forbedre livskvaliteten for folk, som havde brug for neurologisk rehabilitering.

De opdagede, at når deres patienter havde muligheden for aktivt at skabe musik, så havde de større fremskridt end nogen havde forventet.

Som et resultat af dette havde de empirisk evidens for den ide, at det at eksperimentere med musik stimulerer hjernen på et plan, som ingen kendte til tidligere. Med andre ord sørgede deres arbejde for at give evidens for effekten af musikterapi.

Konkrete teknikker i musikterapi

Musikterapeuter bruger forskellige konkrete teknikker til individuel og gruppeterapi.

• Instrumental improvisation. Vaillancourt (2009) definerer instrumental improvisation som “at bruge musikinstrumenter til at udtrykke sig selv på en spontan måde.” Det består i at tilbyde patienten musikinstrumenter og give dem lov til at bruge dem, som de vil.
• Vokal improvistation. Vokal improvisation handler om at bruge stemmen til at udtrykke sig selv med. Terapeuter kan guide deres patienter til at lege med ord-baseret improvisation eller imitere lyde fra naturen. For eksempel kan en patient bruge sin stemme og krop til at imitere lyden af en fugl, havet, et uvejr eller regn.
• Musikterapeuten kan spille en sang for patienten eller spille på et instrument og bede patienten om at gengive en bestemt lyd og/eller at synge med.
• Lytte til forskelligt musik for at stimulere og åbne patientens sanser.

Hvad er effekten af musikterapi på hjernen?

Musik består af visse komponenter, der har en positiv effekt på hjernen. Musik stimulerer faktisk dannelsen af serotonin “glædeshormonet.” Det sørger også for forandringer i hjernens kemi, hvor det skaber en følelse af velvære.

Forskeren, Robert Zatorre, beskriver de neurale mekanismer ved opfattelse af musik. Han siger, at den musik, du lyttede til tidligere, betinger din hjernes respons. Det skyldes, at hjernen har en database, der rummer opbevaret information om alle melodier, den har hørt før.

Derfor argumenterer Zatorre for, at effekten af musikterapi på hjernen er overordenlig positiv. Vi ved med sikkerhed, at musik kan vække tidligere neurale forbindelser og overføre minder ind i din bevidsthed.

Kognitive fordele

Musikterapi medvirker også til, at hukommelsen genskabes, fordi det stimulerer visse kognitive områder, såsom sprog og opmærksomhed.

Ifølge den spanske musiker, Javier Alcantara, er ens musikalske evne og hukommelse det sidste, vi mister. Det er derfor, et af målene ved musikterapi er at fremme/bevare hukommelse og kognitive evner. Det er især relevant for folk med demens.

Følelsesmæssige udtryk

Metoden i Nordoff-Robbins musikterapi tror på, at musik hjælper til, at folk husker ting og udtrykker følelser, som de ellers ikke ville have kunnet.

At spille på et instrument lader personen udtrykke det, som ellers ville have været svært at tale eller skrive om. Ved at give patienten mulighed for at skabe musik, kan det også hjælpe terapeuten med at forstå deres patienters følelsesmæssige tilstand gennem de lyde, de frembringer, og måden, de anvender deres instrumenter på.

Dette er grunden til, hvorfor eksperter anser musikterapi som sådan et vigtigt redskab til at komme ud med sine følelser. Det har en positiv effekt på selvværd, motivation og hvordan patienter klarer deres følelser.

Effekten af musikterapi på det fysiske og muskler

Ifølge en undersøgelse af forskeren John Nida kan musik neddæmpe effekterne af stress og fremme åndedræt og afslapning. Det er, fordi den anvender behagelige og attraktive lyde og stimuli.

Socialisering

Musikterapi fremmer også verbale udtryk og øger de non-verbale kommunikationsevner. Generelt stimulerer musik evnerne til kommunikation, fordi det kræver, at man lytter aktivt, holder pauser mellem sangene, lader det gå på omgang osv.

Disse elementer kan også indføres i dagligdagen og de sociale relationer. Ved således at øve disse ting under musikterapien, vil man også hjælpe patienten til at kunne klare sig ude i verden.

Der er ingen tvivl om, at musik har potentiale til at forbedre dit forhold til dine omgivelser. Det hjælper med til at skabe og intensivere følelsesmæssige bånd med andre folk og hjælper patienterne med at udvikle deres sociale kompetencer.

Hvor kan du se effekten af musikterapi?

For tiden anvender man musikterapi til følgende:

• Nedsætte effekten af demens hos ældre. Mere specifikt hjælper musikterapi med at stimulere kognitive funktioner såsom sprog og hukommelse.
• Forbedrer motorikken hos patienter med Parkinson’s.
• Dæmper smerter og angst hos indlagte patienter.
• Forbedrer de kommunikative evner hos børn med autisme og Aspergers.
• Hjælper med at genvinde taleevnen efter en hjerneskade.
• Dæmper anfald af astma (hos børn og voksne.)

Som konklusion kan du se effekten af musikterapi hos patienternes livskvalitet, fordi det giver dem en anden vej til at komme ud med sine følelser på. Succesen med musikterapi har ført til en øget popularitet på tværs af mange områder. Der er flere og flere terapeuter, der specialiserer sig i musikterapi, og bruger dets teknikker med deres patienter.