Du er skabt til at leve et liv med håb

Håb driver dig frem til at opnå de mest værdifulde mål. Vi blev ikke skabt til at leve middelmådige liv, men derimod et liv med håb. Hjernen har brug for håb for at kunne fungere ordentligt. Ligeledes har hjertet brug for det til at pumpe blod igennem dine årer.

Når du lever et liv uden håb, er du i underskud af serotonin og dopamin i neurotransmitterne. Det kan føre til humørsvingninger.

Mennesker har et enormt behov for at leve et liv med håb. Hjernen har et perfekt organiseret system, som optimerer alle de færdigheder, det er involveret i at opnå vores drømme. Det er på den måde, vi kan blive glade bare ved tanken om det, vi vil opnå. Når der er noget, du ønsker dig, stiger dopaminniveauet i det limbiske system, som producerer stærke følelser af nydelse.

Positiv psykologi er i en stor udstrækning blevet populær i de sidste årtier og har fremhævet håbets rolle som drivkraft til at skride til handling. Målet for denne afdeling af psykologi rækker endnu længere end forskningen af sygdomme. Den undersøger også mennesker, som er helt og holdent glade eller succesfulde, og forsøger at finde ud af, hvorfor de er det.

Folk med håb kan opnå meget mere, end deres tidligere præstationer indikerer.

Har hjernen behov for at leve et liv med håb?

I hjernens præfrontale lap finder vores mest avancerede kognitive erkendelser sted, såsom at vurdere alternativer til at løse problemer og træffe beslutninger. Den præfrontale lap bliver påvirket af det limbiske system; en vigtig del af hjernen, hvor håb kan udvikle de bedste funktioner i hjernen og forbedre kroppens immunforsvar.

Modsat er det, når du lever et liv uden håb. Håbløshed svækker immunforsvaret og øger modtageligheden overfor sygdomme.

Psykoneuroimmunologi er forskning af sammenhængen mellem tanker, ord, sindelaget og den måde, kroppen fungerer på. Håb er en slags livsnødvendig energi, som er i stand til at påvirke og producere fysiske forandringer i kroppen. Santiago Ramón y Cajal, vinder af den medicinske nobelpris i 1906, sagde: “enhver kan forme sin egen hjerne, hvis de ønsker det.”

Derfor burde vi opfordre til håb

Der er et direkte proportionalt forhold mellem sundhed og niveauet af håb. En undersøgelse udført af Madrids officielle universitet i psykologi (2014) fandt frem til, at sunde personer er mere forhåbningsfulde end den gennemsnitlige spanier.

På den anden side plejer syge mennesker at miste håb. Man kan konkludere fra denne information, at det er særdeles vigtigt at opfordre til håb og bruge det som et værktøj til personlig udvikling. Glem aldrig den energi, det kan give.

Håb kan være spontant, men det ville være gavnligt at lære, hvordan man kan fremtrylle det, når som helst efter behov. På den måde kan enhver opnå det, givet nok tid og ordentlig træning. Som følge heraf kan de anvende det til at komme frem i livet.

At fastlægge mål med realistiske forventninger, at passe på dig selv, at være glad for dig selv, at acceptere fiaskoer som en del af livet og at værdsætte din indsats hjælper dig med at være mere forhåbningsfuld.

For at kunne genvinde eller opretholde håb er det vigtigt at styrke dit forhold til andre mennesker. Dette vil igangsætte mange positive følelser og dermed forbedre kvaliteten af din hverdag.

“Mit største ønske er at blive ved med at have håb”

-José Narosky-