6 strategier som kan tøjle kræfterne i dit sind

31 maj, 2017
 

Nogle mennesker bekymrer sig om at holde deres krop i den bedste form uden at huske på, at deres mentale tilstand er grundlaget for at opnå det. Dette er uproduktivt, da sindet ofte er grunden til, at man fejler i at opretholde en træningsrutine eller en slankekur. Det første, man skal gøre for at tøjle kræfterne i sit sind, er at anerkende deres eksistens. 

Det handler ikke om at lave magi eller bruge overnaturlige kræfter. Det handler simpelthen om at have nogle vaner, som hjælper én med at kontrollere sindets funktioner. Man skal også kontrollere ens opførsel, følelser og tankerOg hvordan opnår man det? Der er nogle vaner, som man kan have, der hjælper én med at have et stærkt sind.

1. Brug din energi på dit mål

Hvis der opstår en uventet ting i planlægningen, som du ikke selv kan løse, så spild ikke energi på at forbande det, som er sket eller dem, som fik det til at ske. Det er bedre for sindet at have en positiv holdning. Man kan kontrollere ens holdning, og det afhænger ikke af andre end én selv.

2. Hold styr på dine følelser

Hvis du er en af dem, som klager over at føle dig vred, trist, eller ked af det, fordi “nogen” fik dig til at have det på den måde, så er du i problemer. Et stærkt sind kan ikke overrumples af andres dominering. Et stærkt sind ved, at det er i stand til at kontrollere dets egne følelser og kan ikke domineres af andre.

3. Husk, at du ikke er perfekt

At gøre alle tilfredse er umuligt. Måske vil de fleste kunne lide dig, men at møde nogen, som ikke føler sig tilpas med dig, er uundgåeligt. Men det er ikke dit problem. Et stærkt sind kan sige nej, når det skal, og tale med dem, det har lyst til. Det behøver ikke at prøve på at virke venlig over for nogen, som det ikke passer sammen med.

 

4. At være fleksibel holder sindet i god form

Mental stivhed er for dem, som er fulde af fordomme. Modtag alle forandringer, som ikke påvirker din integritet, og som er positive for dit liv. Livet har trods alt været en evolution helt fra begyndelsen. At forstå, at forandringer ofte er uundgåelige, hjælper sindet med at tilpasse sig. 

5. Nyd dine sejre, og fejr andres

Hvis du har haft problemer i fortiden, så hold op med at tænke på alle dine dårlige oplevelser. Tænk over det, som får dig til at vokse som et menneske. Et stærkt sind tager ansvar for dets rolle i livet og ved, at livet ikke altid er en dans på roser. Men mere end noget andet så ved et stærkt sind, at alle oplevelser, gode eller dårlige, er livets lektioner.

6. Tag det gode fra fortiden og planlæg fremtiden

Når du mestrer dit sind og gør det mere balanceret, så sidder du sikkert ikke så meget fast i fortiden længere. Lige det modsatte. Du ved, at den bedste måde at udnytte tiden på, ofte handler om at planlægge fremtiden. Kend de risici og alternativer, som handler om dine egne beslutninger. 

At mestre dit sind er et valg, kun du kan tage. Tag kontrollen over det, og lad ingen anden gøre det for dig. 

Billede af Sunny studio