Dr. Jekyll og Mr. Hyde: Dualiteten mellem godt og ondt
Robert Louis Stevenson har altid troet på, at mennesker har en god og en ond side. Med andre ord, at godt og ondt eksisterer i alle menneskelige væsener. Ifølge ham lever begge versioner indeni os. Den onde side bliver bare altid undertrykt af samfundet.
Disse tanker fik ham til at skrive den berømte bog; Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886).
Denne bog var en af de første til at give liv til en person med en kompleks personlighedsforstyrrelse. På samme måde udfordrede den videnskaben og religion på samme tid ved at fortælle en forfærdende historie. Denne roman er blevet så populær, at den har mange film-, TV og biografversioner.
Dens plot er utrolig interessant. Gennem advokat Utterson opdager læseren langsomt, men sikkert nogle underlige fakta. Stevenson efterlader også ledetråde, så læseren stiller sig selv spørgsmål i henhold til, hvad der foregår. Til sidst kommer læseren endelig til at forstå det hele takket være manuskriptet.
Menneskets natur
Har vi virkelig en mørk side indeni os? Idéen om denne dualitet mellem godt og ondt er blevet udforsket fra forskellige synsvinkler inden for rammerne af adskillige discipliner, såsom filosofi, psykologi og litteratur.
Hvad nu, hvis denne dualitet mellem godt og ondt er det, der gør os menneskelige? Perfektionisme eksisterer ikke. Derfor er absolut venlighed ikke en virkelig ting. Det, der er godt for mig, er måske ikke godt for dig. Etikkens verden har haft ansvaret for at forsøge at etablere, hvad godt bør være.
Det er sikkert at sige, at disse studier har givet anledning til adskillige uenigheder. Gennem vores liv har vi gjort irrationelle, usammenhængende ting og handlet på totalt uventede måder.
Foruden en personlighedssforstyrrelse udforsker Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde en række spørgsmål omkring vores egen natur. Inden for dens fængslende essens, fanger den os og sammensmelter psykologi med litteratur og filosofi. Der er ingen tvivl om, at det er en bog, som alle bør læse mindst én gang.
Godt og ondt
Historie, kultur og religion har alle forsøgt at vise os, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Der er nogle få klare eksempler, der forsøger at differentiere og separere disse to ting.
Hvis vi tænker på religion som en helhed, indser vi, at de alle forsøger at definere og forsvare god adfærd. De tror på afstraffelse af “dårlig” adfærd, og de forklarer konsekvenserne af at handle på den ene eller anden måde.
Idéen omkring denne godhed er dog ekstremt subjektiv. Det betyder, det afhænger af den måde, hvorpå ethvert individ ser det. Basalt set er det det modsatte af ondskab. Etik er den del af filosofien, der har forsøgt at besvare denne form for spørgsmål gennem historien.
For eksempel mente Aristoteles, at ultimativ godhed er glæde. Det er det fælles gode for alle, hvilket vi kan opnå gennem dyd, og hvor politik spiller en vigtig rolle. Rejsen er af særlig vigtighed, hvilket betyder, at glæde ikke er øjeblikkelig.
Etisk hedonisme påstår på den anden side, at sensorisk og øjeblikkeligt velbehag fører til glæde. Kristendommen går lidt længere og påstår, at Gud er god, og Satan er ond.
Derved er godt og ondt modsætninger for de fleste folk. Men hvad ville der ske, hvis de var to sider af samme mønt? Det ville betyde, at de er uopløselige og uadskillelige, intimt forenet på samme tid.
På trods af deres ekstreme forskelligheder, kan det ene ikke eksistere uden det andet. Idéen om, at begge sameksisterer i mennesker, er det, som Stevenson udforskede i sin roman.
Ethvert individ vokser op i et samfund, hvor de lærer de mest accepterede og passende former for adfærd. Dog virker det til, at der er en natur indeni os, der ved lejlighed skubber os til at handle eller tænke mod disse normer.
Dr. Jekyll og Mr. Hyde: Dualiteten
Litteraturen har udforsket idéen om “dobbeltgængeren” ved mange lejligheder og fra meget forskellige perspektiver. Faktisk har Fyodor Dostoyevsky banet vejen med en bog, der udforskede menneskelig psykologi i den mest komplekse essens: The Double (1846).
Andre mere nylige værker, såsom Steppenwolf (1927) af Hermann Hesse, har også forsøgt at udforske denne kompleksitet.
Historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde udforsker konsekvenserne af at forsøge at adskille godt fra ondt, hvilket fører til en udfoldende personlighed.
Jekyll var en “god mand”, en meget anerkendt mand i en god stilling. En mand, der ligesom alle andre undertrykkede de mørkeste impulser indeni ham.
Hans passion for medicin og hans besættelse af idéen om at adskille godt fra ondt får ham til at drikke en besynderlig eliksir, der giver liv til Mr. Hyde. Denne mand repræsenterer Dr. Jekylls modsætning. En mand, der lader sig rive med af impulser og velbehag.
Denne transformation viser Dr. Jekylls jagt på det velbehag og de ønsker, der får andre til at rynke på næsen. Mens Jekyll bliver beskrevet som en pæn mand, bliver Hyde derimod beskrevet som et hulemandslignende væsen, med en vild og ubehagelig fremtoning.
Intriger og magi er to af de primære komponenter i denne bog. Afslutningen er fremragende, da det er det øjeblik, hvor vi opdager sandheden, takket være en af Jekylls noter. Vi refererer til sandheden af den menneskelige natur i og af sig selv, og accepten af, at det er umuligt at adskille godt fra ondt. Det er to magtfulde helheder, der lever indeni os alle.
Både Dr. Jekyll og Mr. Hyde var virkelige. De var begge den samme, blot modsætninger. Denne bog symboliserer en udforskning af menneskelig natur. Den forsøger at lære os, at godt og ondt ikke kan adskilles. De lever begge indeni os.
