Dissociation: En fascinerende sindstilstand
Dissociation er et fænomen, der beskriver en tilstand, hvori nogle mennesker oplever en adskillelse mellem deres tanker, følelser, erindringer og endda deres egen identitet.
For eksempel oplever du en lille grad af dissociation, hvis du bliver så opslugt af en film eller en samtale, at du ikke lægger mærke til det meste af, hvad der sker omkring dig.
Nogle mennesker oplever en noget sværere grad af dissociation. Disse mennesker ved ikke, om deres liv er ægte eller ej. Andre eksempler på alvorlige tilfælde af dissociation er folk med flere personlighedsforstyrrelser eller dissociativ identitetsforstyrrelse.
Dette fænomen er udbredt blandt folk, der har lidt under forskellige former for psykologiske traumer. Disse spænder fra seksuelt misbrug til psykologisk eller fysisk vold.
Vi anbefaler også: 5 træk hos en psykologisk misbruger
Vi kan alle opleve symptomer på fremmedgørelse eller adskillelse fra realiteten engang imellem. Pointen er, hvorvidt disse symptomer forstyrrer dig i din dagligdag. Og derfra kan man spørge, hvor meget de forstyrrer dig.
Nøglen er at forstå de forskellige former for dissociation og deres symptomer. Det er især vigtigt, hvis du vil vide, hvorvidt du bør søge hjælp fra en professionel. I ethvert tilfælde, hvis du har mistanke om, at noget er galt, eller spørgsmål, så søg hjælp.
Dissociation er mangel på følelsesmæssig tilslutning
Nogle psykologer definer dissociation som en forsvarsmekanisme udløst af det ubevidste sind. Vi sætter mekanismen i spil, for at undgå at føle emotionel smerte. Dette er især sandt, hvis vi er midt i en konflikt eller en stressende situation.
Problemet er, når denne dissociation varer i lang tid, selvom den traumatiske hændelse allerede er slut.
Lad os sige, at en dreng var involveret i en meget alvorlig bilulykke. Som en måde at forsvare sig selv på, har hans hukommelse frosset den erindring. Når han husker ulykken, oplever han ikke nogen form for følelse.
Det er en tilstand af psykologisk forstyrrelse, som findes i mange psykologiske lidelser. Disse inkluderer posttraumatisk stress, angst, depression, borderline personlighedsforstyrrelse og dissociative lidelser, iblandt andre.
Et af de mange karakteristiske træk ved dissociation er, at det kan ændre ens bevidsthedstilstand, hukommelse og måden, hvorpå man oplever sine omgivelser. I mere alvorlige tilfælde kan selv din identitet blive ramt af denne tilstand.
Udbredte symptomer på dissociative lidelser
Indenfor dissociative lidelser findes der nogle almindelige, udbredte symptomer, men de behøver ikke at forekomme samtidig. Normalt bliver ens opmærksomhed og koncentrationsevne ændret. Der kan også forekomme desorientering i tid og sted, og personens adfærd er normalt automatisk. For eksempel kørsel, læsning eller andre ting, vi ved, hvordan man gør, uden at tænke over det.
Udover dette, kan det være svært for personen, at huske, hvad der skete for bare få minutter siden. Dette peger på, at de har problemer med at skabe nye erindringer.
Depersonalisering
Depersonalisering eller personlighedsændring er et fænomen, der sker, når vedkommende ikke kan genkende sig selv i sin eget krop eller sind. Der er en følelse af adskillelse og personen lever, som om de var en ekstern iagttager af deres egne handlinger.
For eksempel kan de kigge i spejlet uden at genkende sig selv. Det er muligt, at de slet ikke føler nogen forbindelse til deres egen krop.
Derealisation
Personen oplever verden, som om den ikke var virkelig, eller som om det hele var en drøm. De føler sig forvirrede, fordi de har svært ved at skelne mellem realitet og drøm, og ikke kan finde ud af, om ting rent faktisk sker. De oplever en forvrænget verden, som var de på afstand, uden at have magten til at stoppe den. For eksempel kan vedkommende høre andre folks stemmer fjernt, eller som om de var langt væk.
Dissociativ amnesi
Amnesi er en manglende evne til at huske vigtig information om sig selv og sit liv. Det kan være, at personen glemmer sin egen fødselsdag, sin bryllupsdato eller endda hele dele af sit liv.
Dissociativ amnesi er anderledes fra almindeligt hukommelsestab eller glemsomhed, fordi det præger hele ens liv. En person med denne form for amnesi, føler ubehag ved det.
Forvirring og identitetsforstyrrelse
Identitetsforvirring sker, når et individ er i tvivl om, hvem de egentlig er. Personen oplever måske en forvrængelse af tid, sted og forskellige situationer.
For eksempel kan vedkommende tro, at de er ti år yngre, end de egentlig er. Når en person oplever en identitetsændring, ændrer de måske måden, de taler på, eller bruger nye, anderledes ansigtsudtryk. Denne adfærd kan være relateret til situationer i deres fortid.
Hvorfor sker dissociation?
En lille grad af dissociation, som for eksempel når du bliver så opslugt af dine tanker, at du ender på din destination uden at huske, hvordan du kørte derhen, er almindeligt engang imellem. Denne form for dissociation behøver ikke at være tegn på en lidelse. Det bliver først patologisk, når det forårsager seriøst ubehag.
Når vi snakker om en sværere grad af dissociation, er der mange forskellige mulige årsager. Forskere forklarer dette som en blanding af både ens omgivelser og biologi.
Dissociation er en tilpasningsmekanisme, der udløses for at skærme sig fra den følelsesmæssige smerte forårsaget af trauma.
Traumatiske hændelser såsom børnemisbrug, voldtægt, og gentagende straf med kropslig vold i løbet af barndommen, iblandt andre, er normalt årsagen. Børn i disse situationer bruger dissociation som en adaptiv mekanisme for at reducere den følelsesmæssige smerte, de oplever.
Men når dissociationen bliver ved, til de vokser op og den oprindelige fare ikke længere eksisterer, kan det blive patologisk. Det voksne menneske kobler sig selv fra enhver situation, de opfatter som en potentiel trussel. Dette får dem til at opleve deres liv afskåret fra virkeligheden.
Hvad skal du gøre, hvis du ser dig selv i nogle af disse symptomer?
Først skal du huske ikke at gå i panik. Bare fordi du husker på, at du ikke rigtig lyttede til det, din kæreste sagde til dig tidligere eller at du ikke kan huske din bustur hjem, betyder det ikke, at du har brug for psykologisk hjælp.
På den anden side har du måske brug for at søge psykologisk hjælp, hvis disse symptomer forekommer hyppigt eller forstyrrer dig i din dagligdag.
Når der er symptomer på depersonalisering, derealisation, dissociativ amnesi, eller forvirring eller forstyrrelse af identiteten, vil psykologisk behandling være nødvendigt for at hjælpe dig med at bringe de dissocierede løsdele sammen igen.
Terapi vil lære dig, hvordan du bedre kan kontrollere dine følelser. Du bør inkludere øvelser, der hjælper dig med at slappe af, når dine følelser er ved at strømme over.
Almindeligvis giver specialister personlig behandling. I denne behandling vil de prøve at finde det oprindelige trauma og arbejde på at samle de dissocierede dele af selvet. De vil lære dig strategier til selvpleje og give dig nye mentale ressourcer, som du kan bruge til at begynde på et mere stabilt og sundt liv.
Det handler alt sammen om at genoprette din tillid til dig selv og dine evner, som en sund form for selvbeskyttelse og selvpleje.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.).
- Fernández, G. M. J. (2017). Los confusos límites del trastorno límite. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, 37(132), 399-413. https://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0211-57352017000200399
- Gatus, A., Jamieson, G., & Stevenson, B. (2022). Past and future explanations for depersonalization and derealization disorder: A role for predictive coding. Frontiers in Human Neuroscience, 16, 744487. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8934883/
- Krause, U. A., Frost, R., Winter, D., & Elzinga, B. M. (2017). Dissociation and alterations in brain function and structure: Implications for borderline personality disorder. Current Psychiatry Reports, 19(1), 6. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5283511/
- Loewenstein, R. J. (2018). Dissociation debates: everything you know is wrong. Dialogues in Clinical Neuroscience, 20(3), 229-242. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6296396/
- Rezende, B. L. D., Ramos, M. Á., & González, J. C. (2011). La fuga disociativa: A propósito de un caso y una breve revisión bibliográfica. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, 31(4), 725-731. https://scielo.isciii.es/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0211-57352011000400010
- Taïb, S., Yrondi, A., Lemesle, B., Péran, P., & Pariente, J. (2023). What are the neural correlates of dissociative amnesia? A systematic review of the functional neuroimaging literature. Frontiers in Psychiatry, 14, 1092826. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fpsyt.2023.1092826/full
- Valiente, G. A., Moreno, A. A., Treen, D., Cedrón, C., Colom, F., Pérez, V., & Amann, B. L. (2017). EMDR beyond PTSD: A systematic literature review. Frontiers in Psychology, 8, 1668. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5623122/