Det handler om at opdage demens tidligt

Det er afgørende, at man stiller en tidlig diagnose for demens.

At opdage demens tidligt, når der for eksempel er en sundhedsperson på besøg, kan vise sig at være af afgørende betydning for, om patienten kan få den behandling, der er brug for. I dag vil vi tale om, hvorfor det er så vigtigt at kunne stille en tidlig diagnose i forbindelse med demens.

Hvis en person udviser tegn på kognitiv forfald, er det vigtigt, at de kommer til en specialist, som kan stille den rigtige diagnose. På samme måde kan det at få mistanke om demens, når der er besøg af en sundhedfaglig person, vise sig at være nøglen til at forsinke sygdommens fremskridt og tab af selvstændighed.

Som Pastor og andre (2003) argumenterer for, så kan en sen diagnose for demens have konsekvenser for patientens livskvalitet og deres familier. Derimod kan symptomer, en sundhedsfaglig person opdager under et besøg, være et resultat af en midlertidig tilstand. Derfor er det så afgørende, at der stilles en gennemgående og udførlig diagnose.

Hvorfor er det så vigtigt at opdage demens tidligt?

På den ene side kan en tidlig diagnose gøre det nemmere at identificere årsagerne til sygdommen. Som et resultat af dette vil en patient, der lider af reversibel demens, have tid til at få den rette behandling. Det vil også hjælpe med tilvænningen af medicin og adfærdsmæssige tiltag, som har vist sig effektive med hensyn til at kunne beholde de kognitive funktioner.

Hvis man opdager demens tidligt, så har familien også tid til at vænne sig til de nye tider lidt efter lidt. Det kan være hårdt for familier at forstå de forandringer, som demens fører med sig. Hvis man har tid til at bearbejde denne information, kan man bedre forebygge stress.

Advarselstegn

Arenillas og andre (2018) delte advarselstegnene på demens op i fire kategorier: Kognitive, adfærdsmæssige, psykologiske og funktionelle. De vigtigste kognitive tegn, der er nyttige til at opdage demens, er følgende:

• Man har svært ved at huske de seneste begivenheder, ruter eller navne. Man glemmer beskeder eller gentager det samme spørgsmål igen og igen.
• Man har besvær med at tilpasse sig forandringer.
• Man har svært ved at finde de rigtige ord.
• Man har større besvær ved at klare opgaver og aktiviteter, der kræver organisering og planlægning.

De vigtigste adfærdsmæssige og psykologiske symptomer, der kan gøre det lettere for sundhedsfagligt personale at opdage demens, er disse:

• Forandringer i personlighed og humør.
• Apati, mangel på motivation og initiativ.
• Forandringer i adfærd.
• Psykiatriske symptomer hos folk, som ikke tidligere har haft psykiatriske problemer.

De vigtigste funktionelle symptomer er:

• Man har besvær ved at fuldføre almindelige opgaver i hjemmet, på arbejde eller i fritiden.
• Man negligerer personlig hygiejne og pleje af sig selv.
• Man trækker sig væk fra arbejde og sociale aktiviteter.
• Man har svært ved at styre sine penge.

Evaluering og opdagelse af demens, når plejepersonale er på besøg

Den første sundhedsfaglige person, der ser en person med tegn på kognitiv forfald, er vedkommendes plejepersonale. Det første man kan gøre, er at gå igennem vedkommendes sygejournal, hvis det er en ny patient.

Med andre ord så “udspørger” de patienten og hvem, der ellers er hos dem, for at lære mere om symptomerne og tidligere sygdomme og behandlinger.

Under dette interview indsamler vedkommende data for patientens lidelseshistorie (Redondo V. 2017.) Blandt andet indsamler man oplysninger om, hvordan og hvornår sygdommen begyndte, hvordan patienten selv mener, det har udviklet sig, og om de har bemærket nogle forandringer i personlighed og/eller adfærden.

Resultatet af denne første eksamination handler om at danne sig en hypotetisk diagnose.

Retningslinjer for at opdage demens tidligt, når sundhedspersonale er på besøg

I guiden Keys for Early Detection and Intervention of Dementia in Primary Care (nøgler for tidlig opdagelse og indgriben ved demens for hjemmebesøg) af Pastor og andre, skal det sundhedsfaglige personale gøre følgende:

• Indsamle personlige og familiens sygdomshistorie. Det er især i relation til neurologiske sygdomme, hjerte-kar sygdomme og traumer eller skader ved hjernen. Det gælder dog også psykiatriske lidelser, følgesygdomme og hvilken medicin vedkommende får på recept.
• Udføre en komplet fysisk undersøgelse.
• Foretage en vigtig komplementær test. Analytisk test, neurobilleddannelse, kognitive screening og funktionelle og neuropsykiatriske evalueringer.

Når først det sundhedsfaglige personale har udført alt det ovenstående, bør de også foretage de nødvendige referencer til neuropsykologiske psykiatriske og plejepersonale.

Målet med denne reference er at få bekræftet diagnosen på demens og regne ud, hvilken type af demens vedkommende lider af. Specialisterne vil også kunne foretage de rigtige tests for at kunne få patienten tilbage på sporet med den rette behandling så hurtigt som muligt.

Vi kan konkludere, at holistisk og personlig pleje er afgørende for at kunne stille en rigtig diagnose til en sygdom. Det er derfor, det er så vigtigt, at flere fagfolk kommer til, og at man arbejder sammen på tværs af faggrænser. Dette gælder især i situationer, det kan forandre en persons liv så drastisk.