Depression og angst er ikke tegn på svaghed
Depression og angst er ikke ensbetydende med svaghed. De er heller ikke et resultat af et personligt valg. Vi kan ikke selv bestemme, om vi vil have disse psykiske sygdomme eller ej.
Nej, følelsesmæssige problemer fungerer ikke på den måde, det handler ikke om “jeg har det dårligt, og jeg vil hoppe ned i en brønd af tristhed eller angst for at se, om jeg drukner”. Det er ikke tegn på svaghed eller skrøbelighed eller på at være fattig i sjælen. De er heller ikke tegn på opgivelse eller forsømmelse.
Faktisk kan vi sige, at de er tegn på kamp, på at kæmpe mod modgang eller ubehagelige og smertefulde personlige situationer, tab, dårlige oplevelser og usikkerhed.
Depression og angst er ikke personlige valg
Det kan ske for os alle. En dag går det op for dig, at alting har mistet den mening, det engang havde, at der ikke er noget, der opmuntrer dig og motiverer dig, du har svært ved at komme ud af sengen, og du føler dig dybt trist eller irritabel.
Eller måske går din vejrtrækning pludselig hurtigere, og du føler dig ude af stand til at klare livet på en “hurtig og nem” måde. På en eller anden måde føler du dig overvældet af omstændighederne, uden styrke eller lyst. Denne tilstand kommer og går eller bliver hos dig permanent.
Så begynder du at tænke, at du måske bør konsultere en specialist for at få bekræftet, at du er “invaderet” af en dyb tristhed eller en enorm bekymring, som gør, at du føler dig ude af stand til at klare din hverdag.
Måske har du stået over for et voldsomt personligt tab, og pludselig er der noget, der får verden til at bryde sammen, og du styrter ned i fortvivlelse.
Som følge heraf svælger du i en tilstand af at være ængstelig, deprimeret eller have blandede følelser. Du undgår andre, kan ikke lide at forlade hjemmet, føler, at du ikke kan udføre opgaver eller aktiviteter, som du tidligere var god til.
Alt er således forfærdeligt, men du kan komme ud af det. På dette tidspunkt har du brug for en professionel til at støtte dig med en forklaring, der giver følelsesmæssig sammenhæng til denne situation og hjælper dig med at overvinde den.
Det er afgørende, at vi følger de vigtigste trin i processen: At bede om psykologisk støtte for at afbalancere vores følelsesmæssige tilstand og “kurere” vores tanker.
Kommentarer, der kvæler os
Når vi lider af depression eller angst, ændres vores forhold til vores omgivelser og de mennesker, der er omkring os. Dette er ikke en behagelig situation for nogen. Du kan endda føle, at nogle er kritiske eller ustøttende. Du kan blive udsat for misforståelser eller ondskabsfulde kommentarer.
“Du er sådan her, fordi du gerne vil være sådan”, “Kom nu op og gør noget ved dit liv”, “Du er en slapsvans”, “Du er for gammel til at opføre dig så tåbeligt”, “Græd ikke, det er ikke så slemt”, “Du er en kujon”, “Se livet i øjnene for en gangs skyld og hold op med at vrøvle”.
Dette giver endnu mere næring til tristhed, apati og angst over for livet. Lad os sige, at disse kommentarer og holdninger bidrager til de negative tanker, der forurener vores sind. Som følge heraf vil vores sind blive endnu mere sort.
Anerkend tilstanden
Dette giver tydeligvis anledning til indirekte at leve på rutinen og isolere os endnu mere. Det får os til at styrke den onde cirkel, der skubbede os til at falde så dybt. Med andre ord, langt fra at skabe klarhed i vores tilstand og have præcise oplysninger om det, bliver vores atmosfære mere og mere anstrengt og sløret.
I vores samfund er der en stor misforståelse og endda grusomhed omkring psykisk og følelsesmæssig smerte. Den undvigelse og foragt, som vi udviser over for spørgsmål om psykisk sundhed, er i virkeligheden enormt skræmmende.
Ligesom man ikke ville finde på at ignorere et sår, der bliver inficeret, eller et sår, der ikke holder op med at bløde, en vedvarende og skarp mavesmerte eller en voldsom hovedpine, kan vi ikke ignorere psykisk smerte.
Vi må give vores følelsesmæssige sår den betydning, de fortjener. For psykisk lidelse kræver en behandling og støtte for at helbrede.
Vi kan med andre ord ikke lade tiden helbrede os, for vi risikerer, at den ikke gør det. Hvis bare vi kunne vælge ikke at have problemer ved at nyde hvert øjeblik og altid have det godt. Men vi kan ikke undgå det. Ingen er naturligvis fri for fare.
Jo før vi forstår dette, jo før vil vi lære at tage os af os selv, som vi fortjener. Så vil vi ikke længere smide benzin på bålet.