Depression efter adoption: Et misforstået problem
Depression efter adoption er en almindelig reaktion på alle de ændringer, der opstår ved en adoption. De nye oplevelser, samtidig med at man ikke kender adoptivbarnets behov, kan sommetider få adoptivforældrene til at føle sig overvældede.
Adoption er en udfordring, der kommer med en del fysisk og følelsesmæssig stress. Nogle har brug for meget hjælp, når de adopterer et barn.
Ankomsten af et nyt barn får de fleste forældre til at føle glæde og lykke. Men nogle forældre vil muligvis føle sig triste eller frustrerede, når deres biologiske barn fødes, eller efter de har adopteret et barn.
Depression efter adoption er en risiko
Fødselsdepression er i modsætning til depression efter adoption som regel noget, der manifesterer sig efter en komplikationsfri graviditet. Dette er faktisk et emne, der åbent bliver diskuteret af mødre og professionelle fagfolk inden for læge- og psykologividenskaben.
Mellem 50-80% kvinder, der føder, kan muligvis ende med at lide af en mild fødselsdepression, mens 10% af kvinder kan opleve en mere alvorlig fødselsdepression. Årsagen til denne lidelse ser ud til at være hormonændringer.
Men depression efter adoption er ikke lige så accepteret eller forstået, selvom der er mange forældre, der oplever det.
Når der hverken er forståelse eller støtte
Adoptivforældre begynder at knytte et bånd til deres adoptivbarn mellem 2-6 måneder efter adoptionen. I løbet af de vanskelige måneder, før de begynder at knytte et bånd, beder nye adoptivmødre som regel ikke om hjælp. De frygter, at andre vil tænke, at de ikke er klar til at være mor.
Dette forklarer, hvorfor mange nye adoptivmødre er bange for at fortælle andre, især psykologer og socialrådgivere, hvor svært det er for dem at tilpasse sig deres nye liv. De tror, at folk vil tvivle på deres evner til at tage sig af adoptivbarnet, hvis de åbner op og taler om det.
Der er ingen tvivl om, at depression efter adoption er vanskeligt. Det kan dog blive endnu mere vanskeligt, da biologiske forældre har en tendens til at blive mødt med mere støtte og forståelse fra deres sociale omgangskreds i forhold til adoptivforældrene.
Adoptivmorens familie vil muligvis ikke forstå, hvorfor hun ikke føler sig 100% lykkelig, nu hvor hun endelig har fået et barn. Hun kan endelig holde sit barn i armene, så hvorfor er hun ikke spændt og lykkelig?
Adoptivforældre, der gennemgår en depression efter adoptionen, lider derfor i stilhed, samtidig med at de ofte føler skam. De har ikke lyst til at skuffe deres familier. Faktisk stiller de ofte sig selv de samme spørgsmål, som deres familie ofte stiller dem. Når de ikke kan finde et svar på disse spørgsmål, føler de sig ofte uansvarlige og skyldige.
Årsager til depression efter adoption
Hvad er årsagen til, at så mange forældre lider af depression efter en adoption? De fleste adoptivforældre bruger flere år på at forsøge at få et barn – et menneske, som de kan tage sig af resten af deres liv. Således kan deres håb, drømme og ønsker føre til urealistiske forventninger om, hvad det vil sige at være forældre.
Førstegangsmødre vil måske føle sig skyldige grundet deres ambivalente følelser. På den ene side elske de deres nye barn, men på den anden side kan de måske føle harme eller vrede, hvis situationen ikke lever op til deres forventninger.
Det er urealistisk at tro, at forældre øjeblikkeligt vil etablere et tæt bånd med adoptivbarnet. Den oprindelige lidenskab og eufori vil langsomt falme. Derefter kommer en langsom og vanskelig proces, hvor man skal vænne sig til det nye menneske og dets daglige tilstedeværelse.
Sådan håndterer man situationen
Det vil ikke altid være let at tilpasse sig de ændringer, der opstår, når man adopterer et barn. Der er dog nogle ting, der kan hjælpe:
- Sørg for, at du har nok fritid, som du kan bruge på dit nye barn.
- Du skal ikke have skyldfølelse, hvis du ikke har lyst til at få gæster. Du bør dog sige ja til den hjælp, du har brug for. Selvom man har brug for hjælp, er det ikke ensbetydende med, at man er en dårlig mor eller far. Det er vigtigt at indse, at det er meget vanskelige at skulle klare det hele selv.
- Forsøg at forlænge din barsel så meget som muligt.
- Få nok søvn og motion. Det er blevet bevist, at motion er med til at forbedre humøret.
- Gå en tur med dit barn, så I kan bruge tid sammen, have det sjovt og styrke båndet til hinanden.
- Vær ikke bange for at dele dine følelser med andre. Du kan finde adoptionsstøttegrupper på nettet og i mange kommuner.
- Find andre, som har oplevet det samme som dig, og lad dem hjælpe dig.
- Bed din familie og venner om at forstå dig og respektere dine nye valg. Fortæl dem, at du har dine egne kriterier, og at det er dig, som har det sidste ord, hvad angår dit barn.
- Brug tid sammen med din partner, hvis du har en. Hvis du har flere børn, er det vigtigt, at du også bruger tid sammen med dem, og at du ikke forsømmer dem.
- Accepter dine fejl, og vær ikke bange for at begå fejl. Vi er trods alt alle sammen mennesker. Vi er ikke perfekte, hvilket betyder, at det er okay at begå fejl som forældre.
Konklusion
Som du kan se, er depression efter adoption en tilstand, som mangler forståelse (både fra dem, som lider af det, men også fra deres omgivelser). Adoptivforældre er måske bange for, at deres nye barn ikke vil leve op til deres forventninger, hvilket kan få dem til at føle sig triste og håbløse.
Hvis du finder dig selv i denne situation, vil det være bedst at søge hjælp hos en professionel. Du må ikke tøve med at udtrykke dig selv. Psykologer vil have forståelse for din situation, og de vil være i stand til at hjælpe dig.