Den venstrehåndede hjerne: Forskelle og fordele

Det er vigtigt at forstå, at venstrehåndede mennesker lever i en verden, som er designet og indrettet til højrehåndede. Derfor er det ofte de venstrehåndede, som må tilpasse sig.
Den venstrehåndede hjerne: Forskelle og fordele
María Paula Rojas

Skrevet og kontrolleret af psykolog María Paula Rojas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

I en verden af højrehåndede, må den venstrehåndede hjerne lave en lang række tilpasninger. Vi taler om at skabe strategier, og udføre dem i praksis, så man kan blive bedre på et psykomotorisk og kognitivt niveau.

Har du nogensinde overvejet de vanskeligheder, som venstrehåndede personer har i en verden, der lader til at være designet til højrehåndede? Omend der findes nogle typer værktøj og objekter, som tager højde for venstrehåndede mennesker, er det langt fra alle, som har adgang til dem.

Det betyder, at de personer, som har venstrehåndet dominans, en venstrehåndet hjerne, bliver nødt til at tilpasse sig.

I dag vil vi se nærmere på de særegenheder, som den venstrehåndede hjerne har, ud over dets behov for tilpasning. Vi vil også forsøge at forstå, hvordan venstrehåndede mennesker konfigurerer deres hjernes aktiviteter, og hvordan dette kan ændre sig.

Alt dette under hensyntagen til en lang række faktorer og variabler: Fra dens anatomi til dens præstation i folks daglige aktiviteter.

Person, der skriver, illustrerer den venstrehåndede hjerne

Lateralitet i den venstrehåndede hjerne

Man kan sige, at en venstrehåndet person er en, som har venstre krops-dominans eller -præference. Derfor prioriterer de brugen af deres venstre fod, øje, hånd og øre, når de skal udføre aktiviteter. Eksperter betegner dette som cerebral lateralitet.

Lateralitet udvikles af psykomotoriske evner. Dette indebærer ting som udviklingen af kroppens skema, muskulære proces til udførelse af aktiviteter, samt den nødvendige balance til at udføre dem.

En venstrehåndet persons krop er derfor psykomotorisk anderledes end en højrehåndets. Venstrehåndede styrker og foretrækker den venstre side af kroppen.

Når det handler om cerebral lateralitet, er processen anderledes. For at kunne forklare dette, er det vigtigt at specificere den hjernehalvdels-præference, som finder sted i de fleste hjerner.

I den venstre hjernehalvdel er der mere kontrol over sproglige funktioner og sekventiel behandling af information. Den højre hjernehalvdel, derimod, håndterer rumlig og kropslig information.

Derfor har hjerne lateralitet i venstrehåndede hjerner normalt den samme organisation, men funktionaliteten er normalt forskellig.

Med andre ord betyder den måde, hvorpå den venstre side af kroppen stimuleres, at fordelingen af ​​kroppens skema, muskeludvikling og balance stimuleres forskelligt.  Hjernen prioriterer områder i den højre hjernehalvdel uden at glemme den venstre hjernehalvdel.

Med det for øje er det vigtigt at pointere, er det vigtigt at påpege, at den komplette definition af hjernens lateralitet falder sammen med et trin til erhvervelse af flere færdigheder – færdigheder, der er nødvendige for skolen. Dette faktum kan have betydning for udviklingen af disse færdigheder.

Børn i skole samles om uddannelse

Skole-færdigheder hos venstrehåndede personer

Lateralitet er den foretrukne brug af en hånd til skoleaktiviteter som for eksempel at skrive. I denne læringsproces skaber hjernen kredsløb af sensitivitet og motorik i områder, som er relateret til skrivning.

I den venstrehåndede hjerne kan denne proces skabe problemer, selvom disse kredsløb er udviklet ordentligt. Det skyldes det faktum, at på grund af den måde, de skriver på, kan de ikke klart se, hvad de laver.

Dermed er de forudbestemt til at lave flere fejle i læringsprocessen. Det kan også give problemer med at få blæk på hænderne og “smøre” skriften ud på papiret.

Derudover har eksperterne også opdaget nogle vanskeligheder, når det gælder læsning. Dette skyldes den iboende tendens i venstrehåndedes hjerner, at man vil læse fra højre mod venstre, i modsætning til fra venstre mod højre, som de fleste sprog læses fra.

Det skaber vanskeligheder i organiseringen af forudsigelig læsning og kan skabe en eventuel forsinkelse i tilegnelsen af denne færdighed.

En anden vanskelighed i skolemiljøet er den træthed, som venstrehåndede mennesker kan opleve, når de udfører blyant- og papiraktiviteter eller manuelle aktiviteter såsom klipning.

De har tendens til at være langsommere i udviklingen af disse aktiviteter, eftersom de bliver nødt til at være mere forsigtige, når de skal beregne håndens bevægelser. Ydermere skal de passe på ikke at tvære deres arbejde ud, når de bevæger hånden.

Venstrehåndet barn med arm i spand

Har den venstrehåndede hjerne en fordel, når det handler om kreativitet?

Blandt de karakteristika, som typisk tilegnes denne hjernehalvdel, finder vi blandt andet:

Eksperter mener derfor, at den “venstrehåndede hjerne” er mere sensitiv, kreativ og fantasifuld. Det skyldes stimuleringen af denne hjernehalvdel under dens udvikling, som kunne lægge større vægt på disse egenskaber.

På grund af dette gør den venstrehåndedes hjerne det nemmere for dem at udføre opgaver, som kræver større kreativitet. Kunst er et godt eksempel på det, og nogle af verdens mest anerkendte kunstnere, som Leonardo Da Vinci, Raphael eller Michelangelo var alle venstrehåndede

Alligevel er det vigtigt at understrege, at det ikke er ensbetydende med, at højrehåndede ikke kan udvikle disse evner. Det betyder bare, at den venstrehåndede hjerne, grundet dens konstante stimulation, kan have fordele på dette område.

En Leonardi da Vinci tegning

Psykologiske karakteristika ved den venstrehåndede hjerne

Funktionel billeddannelsesundersøgelse har vist, at størrelsen på hjernebjælken i den venstrehåndede hjerne er større. Den forklaring, de giver på det, er, at for ordentligt at forstå information og udvikle færdigheder korrekt, skal hjernen generere flere interhemisfæriske forbindelser.

Eksperter har også fundet ud af, at fornemmelsen for retning og rotation er anderledes hos venstrehåndede personer. Når de skal rotere noget, vil de gøre det med uret.

Derudover opfatter den venstrehåndede hjerne grafiske processer fra højre mod venstre. Dette vil give en person fordele, når det kommer til lettere abstraktion af tredimensionelle objekter og en mere præcis udvikling af visuospatielle evner.

En anden karakteristika, som man har fundet hos personer, hvis højre hjernehalvdel er dominerende, er, hvordan de tilegner sig viden om deres omgivelser. De har tendens til at fokusere på helheden og, først senere, på de små detaljer. Dette gør det lettere for dem at forstå sammenhænge og finde mere ukonventionelle løsninger på hverdagens problemer.

Mand med lys rundt om hovedet for at studere den venstrehåndede hjerne

Fleksibilitet og tilpasning

I mange tilfælde er venstrehåndede hjerner under pres, helt fra barnsben, fordi de skal tilpasse sig en verden for højrehåndede. Som en bivirkning gør dette pres ofte venstrehåndede mere psykometrisk dygtige. Det kan også forbedre interhemisfæriske forbindelser og gøre det nemmere at lære nye ting.

Denne evne til at tilpasse sig øger også fleksibiliteten – især kognitiv fleksibilitet. Dette gør dem bedre, når det kommer til at multitaske og være opfindsomme. De kan være meget dygtige til at finde nye løsninger på ændrede krav.

Konklusion

Til sidst er det vigtigt at forstå, at venstrehåndede mennesker lever i en verden, som er designet og indrettet til højrehåndede. Derfor er det ofte de venstrehåndede, som må tilpasse sig. Dette tvinger den venstrehåndede hjerne til at træne sig selv og skabe strategier, som kan give den kognitive fordele i visse situationer.
Omend der er visse vanskeligheder ved at tilegne sig færdigheder indenfor læsning og skrivning, gør disse strategier det ofte muligt at lære med samme hastighed som højrehåndede. På samme måde gør fordelene ved kreativitet, som de har, på grund af stimuleringen af ​​den højre hjernehalvdel, det lettere for deres hjerner at skabe alternative løsninger på problemer.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Andrade-Valbuena, L. P. (2016). Diferencias en flexibilidad cognitiva entre zurdos y diestros manuales. Recuperado de https://reunir.unir.net/handle/123456789/4573
  • Pérez, J. A. P. (2009). Cerebro Derecho, Cerebro Izquierdo. Implicaciones Neuropsicológicas de las Asimetrías Hemisféricas en el Contexto Escolar. Psicología educativa, 15(1), 5-12.
  • Taco, C. L. A. (2014). Lateralidad zurda, un problema y una solución. Alétheia, 2(1), 29-38. https://doi.org/10.33539/aletheia.2014.n2.1089

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.