Den store udskiftning: Vil kunstig intelligens tage dit job?
Den store udskiftning er måske ikke så langt væk, som du tror. Da dampmaskinen kom ind i vores samfund og lagde grunden til den store industrielle revolution, så Lord Byron dette fremskridt som en trussel. Det kan ikke benægtes, at den sociale forandring, som disse fremskridt medførte, var enorm.
På en måde udviskede den også de livsmodeller, som mange holdt fast ved. Mærkeligt nok bidrog Lord Byrons datter, Ada Lovelace, til denne udvikling.
Hun var en pioner inden for programmering. Faktisk skrev hun den første algoritme, der kunne behandles af en analytisk motor eller mekanisk computer. Underligt nok spekulerede hun i sine notater og ifølge en af hendes biografer, Betty Alexandra Toole, på, hvad der kunne ske, hvis disse ingeniørvirksomheder i fremtiden kom til at tænke selv.
Ada Lovelace foregreb faktisk det, vi i dag forstår som kunstig intelligens. Det vil sige en teknologi, der takket være algoritmer og træning kan udføre en række opgaver på samme måde som mennesker. Dens ankomst har, ligesom dampmaskinen i det 18. århundrede, vist sig at være noget af en revolution. Men for hvilken pris?
Google har netop annonceret lanceringen af Bard, en chatbot med kunstig intelligens, der minder meget om ChatGPT.
En bølge af afskedigelser i teknologisektoren
I de seneste måneder har vi været vidne til en strøm af afskedigelser i store teknologivirksomheder. F.eks. har Google, Amazon, Meta, Alphabet, Dell, Twitter, Microsoft og mange andre branchegiganter fyret næsten en kvart million mennesker. Ifølge lederne skyldes det personalejustering.
Nogle påpeger, at det skyldes behovet for afløsere. De leder i realiteten efter nye og mere talentfulde personer. Andre taler om, at “dotcom-boblen” er bristet. Det ser ud til, at den opfattelse, at visse personligheder inden for teknologi og sociale medier betragtes som ægte guder, er ved at ændre sig.
Hertil tilføjes inflation, mangel på komponenter og kvartalsbalancer, der ikke længere hænger sammen. Teknologikrisen er kommet, og ingen kan benægte det. Der er dog en tredje faktor, som også vejer tungt. Den er blevet diskuteret i nylige artikler som f.eks. den, der er offentliggjort i Forbes Magazine. De antyder, at den “store udskiftning” allerede er begyndt.
Kunstig intelligens: “Den store udskiftning”
Mens tusindvis af mennesker er blevet afskediget i teknologisektoren, har investeringerne i kunstig intelligens i disse virksomheder nået astronomiske tal. For eksempel afskedigede Microsoft for nylig fem procent af sin arbejdsstyrke. Men samtidig investerede selskabet 10 milliarder dollars i Open AI, som er det førende selskab inden for dette udviklingsområde.
“Den store udskiftning” definerer den proces, hvor kunstig intelligens ender med at overtage det arbejde, som indtil for ikke så længe siden blev udført af mennesker. Faktisk begyndte denne proces for årtier siden. Da Elvis f.eks. triumferede på scenen, havde fabrikkerne allerede robotter, som gjorde det lettere at bygge biler.
I dag er kunstig intelligens et mangesidet værktøj, som alle ønsker at drage fordel af. Ifølge rapporten State of AI in the Enterprise, der blev offentliggjort i Deloitte Insights i 2019, ved tæt på 57 procent af virksomhedslederne, at dette værktøj vil være centralt på daglig basis i alle organisationer. Faktisk er dette fænomen nu for alvor begyndt at tage fart.
De intelligente chats, der vil ændre alt
For ikke så længe siden var vi vidne til fremkomsten af ChatGPT. Formålet med denne kunstige intelligens er at hjælpe brugerne med at søge efter enhver form for information. Den kan endda hjælpe med at skrive tekster, nyheder eller rapporter.
For ikke særlig længe siden annoncerede Google den forestående ankomst af Bard. Det er en anden AI-chatbot baseret på en sproglig model. Det betyder, at vi kan tale med den.
Det faktum, at en lang række store teknologivirksomheder ønsker at have deres egen chatbot, betyder, at der lige nu er brug for mange programmører og mennesker til at træne kunstig intelligens på denne måde. De vil dog med tiden blive erstattet af AI’en selv, som vil vide, hvordan man udfører enhver ingeniørs arbejde.
Den “store udskiftning” vil betyde, at der bliver brug for færre medarbejdere i virksomhederne. Det skyldes, at disse AI-systemer vil udføre de mange arbejdstageres arbejde. Faktisk vil de investeringer, der nu foretages i udviklingen af disse systemer, spare omkostninger i fremtiden ved at automatisere et væld af opgaver og erstatte mennesker med maskiner.
“Hvis vi har lært én ting af opfindelses- og opdagelseshistorien, er det, at de mest dristige profetier på lang sigt – og ofte på kort sigt – virker latterligt konservative.”
-Arthur C. Clarke-
Kunstig intelligens i fremtiden: Den store udskiftning
At tænke på, at mange af vores job kan forsvinde inden for ti eller femten år, er et virkelig dystopisk fremtidsbillede. Desuden er det skræmmende. Når det er sagt, insisteres der på, at kunstig intelligens kun vil tage sig af de opgaver, der er repetitive, mekaniske, eller som kræver dataindsamling, analyse, kundeservice, vedligeholdelse af filer osv.
Det faktum, at AI-systemer vil stå for mere rutineprægede eller analytiske opgaver, bør betyde, at arbejdstagerne kan fokusere på mere komplekse aspekter. Vi bør også huske på, at denne teknik mangler kreativitet, ikke har nogen følelser og ikke besidder evnen til at vinde menneskers tillid.
Forskning udført af Central Oklahoma University og Beijing Labor Relations University fremhæver de konsekvenser, som kunstig intelligens vil få for vores udvikling som samfund. Undersøgelsen hævder, at der utvivlsomt vil komme en “stor udskiftning”. Desuden vil vi blive tvunget til at omformulere vores liv og job og tilpasse os til nye scenarier og andre krav.
En udfordring med etiske og psykosociale spørgsmål
Forandringer er skræmmende. Alligevel kommer de ofte gradvist, og vi har en tendens til næppe at lægge mærke til dem. Kunstig intelligens og robotter har været med os i årevis, men nye forandringer er på vej i de kommende måneder og år. At forestille sig, at maskinerne ender med at træffe beslutninger for os, bringer os dog tilbage til Arthur C. Clarkes HAL 9000-robot.
Videnskabelige og teknologiske fremskridt medfører altid kriseperioder og nye revolutioner. Målet er intet andet end at forsøge at gøre vores liv lettere og bidrage til vores fremskridt som samfund og menneskehed. Når det er sagt, er disse udviklingsspring ikke fritaget for visse etiske og psykosociale udfordringer.
Spørgsmålet er stadig, hvordan man kan håndtere tabet af arbejdspladser og dets konsekvenser for mennesker. Hvordan kan uddannelsessystemerne omformuleres for at tilpasse sig til disse nye teknologiske horisonter? Hvor går grænsen for, hvad maskiner kan og ikke kan gøre? I virkeligheden er den “store udskiftning” allerede her, og det er den slags spørgsmål, der skal løses så hurtigt som muligt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Holt-Lunstad, Julianne; Smith, Timothy B. y Layton, J. Bradley (2010): «Social Relationships and Mortality Risk: A Meta-Analytic Review», PLOS Medicine, 27 de julio de 2010. Doi https://doi.org/10.1371/journal.pmed.1000316.
- State of AI in the Enterprise», 2ª ed., Deloitte Insights, informe, 2018. Disponible en https://www2.deloitte.com/content/dam/insights/us/articles/4780_State-of-AI-in-the-enterprise/DI_State-of-AI-in-the-enterprise-2nd-ed.pdf.