Den rationelle rytter og den følsomme hest: Opnå personlig balance
Hjernen er symbolsk opdelt i to halvkugler. Den højre side er den “følelsesmæssige” eller den “intuitive” halvkugle, og den venstre er den “rationelle” side. At opnå personlig balance og dermed trivsel er afgjort af forholdet mellem de to sider.
Fra et filosofisk synspunkt, er det følelsesmæssige center det ældste område i hjernen. Ikke desto mindre, er det det nyeste område, det logiske og rationelle neocortex, som giver os mulighed for at udføre sofistikerede mentale opgaver.
Følelse og ræsonnement er ikke modstridende kræfter, da følelser er grundlaget for ræsonnement og hjælper os med at dømme vores erfaringer.
Neuroforsker, Paul MacLean, sammenligner forholdet mellem vores rationelle og følelsesmæssige sider med forholdet mellem en kompetent rytter (erfaren og logisk) og hans hest (stærk og instinktiv).
Evnen til at opnå personlig balance er bestemt af forholdet mellem dine følelsesmæssige og rationelle sider af din hjerne.
At opnå personlig balance
Ordet balance kommer fra Latin aequilibrĭum, der består af aequus, der betyder ‘lige’ og libra, som betyder ‘balancering’. Vi ser balance i egenskaber såsom harmoni, lighed, tilbageholdenhed, visdom, fornuft og selvfølgelig hos mennesker, der besidder et godt mentalt helbred.
Når din følelsesmæssige hjernehalvdel og rationelle hjernehalvdel er i balance, kan du opleve et klart billede af dig selv og din situation. For eksempel i en overlevelsessituation ville begge systemer (følelsesmæssigt og rationelt) kunne fungere uafhængigt, men harmonisk.
Den følelsesmæssige side vil give dig energi til at tage øjeblikkelig handling. Det kan for eksempel være at holde fast i et rækværk eller en klippeafsats, hvis du falder ned fra en klippe. Men det er den rationelle side, der ville tænke på, hvad du så skal gøre derefter. Så du ikke hænger på en klippe for evigt.
Personlig balance bestemmer dit velvære.
Rytteren og hesten
En dygtig rytter skal lære at styre deres hest, hvis de vil ride på den. Styring af hesten er lettest for rytteren på en forhindringsfri vej og i godt vejr. Men hvis der opstår noget uventet, som en høj lyd eller et møde med et truende dyr, vil hesten løbe væk. Rytteren bliver nødt til at holde fast, holde balancen og forsigtigt gøre hesten rolig igen.
Et lignende fænomen opstår, når nogen oplever en livstruende situation, angst eller endda seksuel lyst. Disse slags situationer gør det meget sværere at være i kontrol.
Dette skyldes, at når det limbiske system opdager en intens situation og beslutter, at der er en trussel, begynder den at miste sin forbindelse til det rationelle system (frontallapper).
Derfor viser neurovidenskabelig forskning, at dårlig forståelse ikke forårsager de fleste psykologiske problemer. Det gør til gengæld stresset opmærksomhed og de områder af hjernen, der er ansvarlig for opfattelse. Det er meget svært at overveje avancerede logiske ideer, når din følelsesmæssige hjerne ser rødt og kun fokuserer på at opfatte farer.
Men hvad sker der, hvis rytteren ikke kan kontrollere hesten?
Nogle gange bliver du vred på en person, du elsker, eller frygter noget, som du skal gøre. Dette fører til en intern kamp. Din “mavefornemmelse” og din hjerne begynder en kamp, der sjældent føles godt, uanset hvem vinderen er.
Hvis rytteren (den rationelle hjernehalvdel) og hesten (den følelsesmæssig hjernehalvdel) er uenige, hvem vinder så? I starten kunne man sige, at den stærke hest ville vinde. Faktisk er det højst sandsynligt, hvad der sker, i hvert fald før hjernen er helt udviklet.
Ifølge videnskaben sker dette, når man er omkring 21 år. Før det er frontallappen stadig ikke færdig med at udvikle sig. Medmindre du har udviklet færdigheder til at kompensere for denne svaghed, er den svagere i kampen mod det limbiske systems energi.
Når hjernen har afsluttet sin udvikling (eller næsten afsluttet, da den aldrig holder op med at ændre sig), er det meget lettere for nogen at kontrollere deres instinktive og følelsesmæssige side. Selvfølgelig er oplevelserne og færdighederne, som vi erhverver i livets op- og nedture, en stor hjælp.
Disse to værktøjer, erfaring og følelsesmæssig intelligens, er, hvad der hjælper dig med at tage kontrol over dine tanker og følelser, og kontrollere din følelsesmæssige hjerne. Det kan forårsage kaos i dit liv at lade det løbe frit.
“Følg dit hjerte, men tag din hjerne med dig.”
-Alfred Adler-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Van der Kolk, B. A. (1994). The body keeps the score: Memory and the evolving psychobiology of posttraumatic stress. Harvard review of psychiatry, 1(5), 253-265.
