Den kognitive og affektive empati-test

Den kognitive og affektive empati-test er både en interessant og nyttig test. Testens formål er at evaluere, i hvilken grad et individ er i stand til at mærke andres følelser, men også i hvilken grad personen er i stand til at forstå dem. 

Den kognitive og affektive empati-test af I. Fernández Pinto, B. López-Pérez og F. José García Abad er en test, der er let at anvende. Siden dens offentliggørelse i 2008 har den rangeret som en yderst valid og pålidelig ressource til at studere dimensionen af empati.

De glimrende egenskaber ved denne test er, at den ikke er generel. I stedet analyserer den begge komponenter af empati: Den kognitive og den affektive.

For lidt over et år siden kom der en meget interessant bog på markedet: The Empathy Effect af Helen Riess. Hun er professor på Harvard University og direktør for empati-programmet på Massachusetts General Hospital. For at skrive denne bog analyserede hun manglen af denne dimension inden for de medicinske og organisatoriske områder.

En test til at lære sig selv bedre at kende

Kort sagt kom hun frem til den konklusion, at mange af dem, der i dag har en ansvarsposition over for andre, mislykkes i denne helt basale kompetance.

Du kan have mange fremragende færdigheder til at udvikle dit arbejde. Du kan have en høj IQ og en lederstilling. Men når empatien fejler, er det svært at føle sig hel. Man kan føle sig svag under mange forskellige omstændigheder.

For eksempel i evnen til at opretholde empatisk kommunikation, at forstå andre for at nå til enighed og for at skabe alliancer og netværke med folk. Hvis man føler sig ude af stand til at gøre disse ting, forhindrer det muligheden for at have tilstrækkelig følelsesmæssig intelligens.

Derfor kan det være en stor hjælp at have assertive ressourcer til at måle denne dimension. Og det er endnu bedre, når det er muligt at gøre brug af dem i forskellige områder såsom sociale, organisatoriske og kliniske områder.

Med tests såsom den kognitive og affektive empati-test kan vi desuden hjælpe en person med at blive klar over hans eller hendes empatiske begrænsninger og få ham eller hende til at arbejde på dem.

Den kognitive og affektive empati-test: Formål, egenskaber og pålidelighed

Den kognitive og affektive empati-test har et meget specifikt formål. For det første er formålet at have et omfattende og simpelt redskab, der kan anvendes inden for forskellige områder. Det andet formål er at skabe et spørgeskema, der er i stand til at tilbyde en universal måling af empati.

Derfor er formålet med denne test at måle den empatiske evne ud fra en kognitiv og affektiv tilgang. Fernández og hans kollegaer (2008), som er skaberne af denne test, betragter empati som et fundamentalt fænomen i studiet af menneskelig adfærd. Derfor er det både interessant og nødvendigt at have denne ressource.

Vi dykker dybere ned i emnet.

I hvilke områder kan den anvendes?

Man kan benytte den kognitive og affektive empati-test på individer over 16 år. Derfor er det muligt at anvende den inden for uddannelsesområdet. Denne test blev dog udviklet med idéen om at være nyttig i tre meget specifikke områder:

• Det kliniske område. Den bruges til at evaluere indflydelsen, som empati har på psykologiske forstyrrelser samt kriminel adfærd.
• Det sociale område. I dette tilfælde er der mange, som bruger testen til bedre at forstå prosocial adfærd, moralsk adfærd, aggressivitet mv.
• Det organisatoriske område. Som forventet er empati blandt andet vigtigt for at skabe bedre arbejdspladser, forbedre arbejdsmiljøet, reducere stress og optimere kommunikation og produktivitet.

De fire skalaer i den kognitive og affektive empati-test

Den kognitive og affektive empati-test består af 33 spørgsmål med en Likert-lignende svartype. Med andre ord skal personen, der evalueres, vælge mellem meget enig, enig, uafklaret, uenig, meget uenig. Vi skal bemærke, at det primære formål med denne test er at evaluere to grundlæggende komponenter af empati, hvilket er de følgende:

• Kognitiv empati. Evnen til at identificere og forstå folks følelser.
• Affektiv empati. Evnen til at mærke folks følelser, sensationer mv.

For at evaluere disse to områder er den kognitive og affektive empati-test struktureret i fire skalaer:

• Vedtagelse af perspektiver. De kognitive evner, der hjælper os med at forstå andres vision, tanker og perspektiver.
• Følelsesmæssig forståelse. Dette hentyder til evnen, der er forbundet med at skabe en forbindelse med følelserne, indtrykkene og intentionerne hos dem omkring dig.
• Empatisk stress. Dette aspekt handler om et individs kompetence (eller inkompetence) til at være i harmoni med andre menneskers negative følelser.
• Empatisk glæde. I modsætning til den overnævnte skala hentyder empatisk glæde til evnen til at forstå og opfange positive følelser hos dem omkring dig.

Er den pålidelig?

López-Pérez, Fernández-Pinto og Abad (2008), som er forfatterne til den kognitive og affektive empati-test, præsterede at skabe en valid, pålidelig og letanvendelig test. Faktisk kan den udføres på kun lidt over 10 minutter! Derudover er dens måling baseret på procentscorer, der er opnået fra et stort udpluk af den generelle befolkning af voksne mænd og kvinder.

Kort sagt er denne test yderst pålidelig, og den er meget nyttig til at evaluere personer over 16 år. Den fremstår som en fremragende ressource til enhver virksomhed, arbejdsplads, sundhedscenter eller social organisation. Empati er en dimension, som vi bør forstå bedre, og denne test hjælper os med dette.