Delt ulykkelighed - er det mere tåleligt?

09 april, 2020
I denne artikel kigger vi på, hvorfor smerte kan føles lettere, når den deles med andre.
 

Mener du, at der kan være trøst i delt ulykkelighed? Læs med og find ud af det.

Adskillige populære talemåder handler om spørgsmålet om, hvorvidt delt ulykkelighed er mere tåleligt, fra forskellige perspektiver. På den ene side siger det gamle engelske orsprog “Misery loves company” (elendighed elsker selskab), at det er bedre, når ulykken rammer mange mennesker, og ikke kun dig. 

Men dine problemer forsvinder jo ikke, bare fordi andre er i samme situation som dig. Samtidig hævder andre talemåder som “Two in distress makes sorrow less” (to i nød gør sorgen mindre), at der er et trøstende element i at vide, at du ikke er den eneste, der har det svært.

Men er der noget sandt i dette? Svaret er ja. Du kan observere fænomenet i mange af dagligdagens situationer.

Når en studerende dumper en prøve, bliver den negative påvirkning mindre, hvis man ved, at de fleste klassekammerater har lidt samme skæbne. På samme måde er støttegrupper for mennesker med psykologiske problemer en stor hjælp. Det er, fordi de kan forholde sig til andre, som oplever de samme ting.

Men hvad er grundlaget for alt dette? Skal du glæde dig over andre menneskers ulykkelighed? Er du grundlæggende ond? Slet ikke. Adskillige årsager kan forklare, hvorfor det sker.

Mand krammer trist kvinde
 

Betydningen af social sammenligning

Forskning i socialpsykologi har gennem flere år kigget på de sociale gruppers pres på individerne. De fleste menneskers identitet er smedet i deres forhold til andre. Derfor er deres indflydelse på vores selvbillede meget stor.

Alle mennesker har det med at sammenligne sig selv med andre, for at måle deres værdi og tilstrækkelighed. Resultatet af denne sammenligning vil påvirke den måde, du ser dig selv på.

Så når der sker noget uheldigt for dig, begynder sammenligningen at falde forkert ud for dig. Derfor føler du dig anderledes og mindre værd, og du kan oplevele alle mulige slags negative følelser.

Når du finder andre mennesker i samme situation, så bliver sammenligningen knap så ubehagelig. Det er, fordi den på en måde beskytter dit selvværd. Du ved, at du ikke længere er den eneste, der har fejlet.

Det er ikke en ulykkelighed, men en del af din menneskelighed

Nøglen til den lettelse, som kommer af at vide, at en vanskelig situation ikke kun angår dig, er, at det minder dig om den menneskelighed, vi deler. Det følelsesmæssige chok kan være stærkt, når noget ubehageligt og uforudset rammer dig.

Måske dumper du en test, din partner er dig utro eller du lider af panikangst… Alle disse situationer stiller dig i en svækket position. Du føler, at du har fejlet personligt; at du ikke er god nok, og at der er noget galt med dig.

Når du er klar over, at du ikke er den eneste, som har problemer, så bliver dit perspektiv bredere. Det er en af fordelene ved delt ulykkelighed. Det minder dig om, at du er menneske, og at alle kan opleve både positive og negative hændelser. Som det sidste er smerte en del af livets oplevelser, lige så meget som glæde. Både succes og fiasko er en del af livets eventyr.

 

Det eneste, der hjælper, er at få dit sind til at være stille og standse den indre stemme, der anklager dig. Du bør også normalisere dine følelser, som en midlertidig og acceptabel proces. Derudover kan du finde dine egne ressourcer frem, når du ser, hvordan andre mennesker håndterer lignende situationer. Du kan altså få idéer fra dem og klare dig bedre.

Kvinde, der skjuler ansigt bag hænder, føler delt ulykkelighed

Delt ulykkelighed – gør noget!

Selvom du finder trøst i at dele situation med andre, bør du huske på, at nøglen altid er at gøre noget. Hvis du har dumpet en eksamen, skal du studere mere for at klare dig bedre næste gang. At mange af dine klassekammerater også fik dårlige karakterer, gør ikke dine resultater bedre.

På samme måde hvis dit forhold er gået i stykker. Du bliver nødt til at finde dine egne ressourcer frem for at komme over det. Det er ikke en god idé at opsøge folk, der gennemlever det samme, for at glæde sig over deres smerte.

I stedet kan du motivere dem til at komme videre. At finde mennesker i samme situation betyder ikke, at du skal dele ulykkeligheden i offermentalitet, vrede eller krænkelse.

Alene dine handlinger kan altid få dig væk fra der, hvor du er, og hen imod, hvor du vil være. Hvis du vil sammenligne dig selv med andre, så lad det være for at inspirere dig til at fortsætte. Du kan også observere, hvordan de accepterer problemer som en del af livet, og lære af det. Altså, støt dig til andre for at reparere dine vinger og flyv igen.

 
  • Festinger, L. (1954). A theory of social comparison processes. Human relations7(2), 117-140.
  • Robinson, W. P., & Tajfel, H. (Eds.). (1996). Social groups and identities: Developing the legacy of Henri Tajfel. Psychology Press.