Hvad er de forskellige typer af videnskabelige metoder?

I denne artikel vil du lære om de mest populære videnskabelige metoder.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Paula Villasante.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Du kan bruge de forskellige typer af videnskabelige metoder til at få svar og definere og organisere en undersøgelse. Set i forhold til kognition, reflekterer videnskab det objekt, du studerer. I metodologi kan videnskabelige metoder være emperiske og teoretiske.

Du kan på den anden side også bruge emperiske metoder til at opdage og indsamle data og fakta, som en base for at bevise en hypotese, svare på videnskabelige spørgsmål, have et grundlag til at diskutere noget eller blot til at følge en vejledning for objektet.

Nogle metoder er dog ikke dybtgående nok til virkelig at dykke ned i de essentielle forhold, man ser i læringsprocesser.

Den rationelle metode lader sig systematisere og analysere resultaterne, som du fik fra en emperisk metode. Disse typer af videnskabelige metoder kan derfor hjælpe dig med at drage konklusioner for et videnskabeligt problem. Empiriske metoder kan give dig ledetråde til at uddybe teorier, mens du anvender rationelle metoder.

De forskellige typer af videnskabelige metoder

Rationelle metoder er klassificeret i forhold til, hvordan man bruger dem i forskning. Nogle af dem er:

Analytisk-syntetisk metode er en af de typer af videnskabelige metoder, der ofte bruges

Den analytisk-syntetiske metode refererer til de analytiske og syntetiske processer. En analyse er en logisk proces, som hjælper dig med mentalt at nedbryde en helhed og dets kvaliteter, dets forhold, egenskaber og komponenter.

Syntese processen etablerer på den anden side en kombination af de tidligere analyserede dele. Det lader dig dermed afdække de generelle forhold og karaktertræk mellem elementerne i objektet.

Processerne med analyse og syntese arbejder som en dialektisk enhed. Under forskning kan den ene dominere den anden, alt afhængig af hvor i forskningen man er. Man kan ligeledes bruge denne metode til at undersøge og bearbejde information.

Den induktive-deduktive metode

Denne metode repræsenterer primært to modstående processer: Induktion og deduktion. Processerne med induktion behandler de forskellige data fra de specifikke sager til bredere viden. Denne viden reflekterer, hvad disse sager har til fælles.

Grundlaget for processerne med deduktion er gentagelser af fakta og fænomener i virkeligheden. Den engelske filosof, Francis Bacon, var den første til at foreslå induktion som en forskningsmetode. Bacon sagde, at hvis du ønsker at få viden, skal du observere naturen. Med det, har du brug for at indsamle data og lave generaliseringer fra det.

Nutildags kaldes processen induktiv ræsonnement og det følger disse trin:

• Observation
• Formuleringer
• Verificeringer
• Teser
• Love
• Teorier

Induktion og deduktion komplimenterer dermed hinanden. Gennem induktion kan du etablere generaliseringer gennem, hvad end det er, dine studier har til fælles. Baseret på disse generaliseringer kan du dermed trække flere forskellige logiske konklusioner. Gennem induktion er disse konklusioner berigede generaliseringer, som former en didaktisk enhed.

Hypotetisk-deduktiv metode

Den hypotetisk-deduktive metode begynder med hypoteser. Disse er baseret på principper om lov eller etableret gennem empiriske data. Ved at anvende deduktive teknikker, når du dermed forudsigelser, du kan verificere gennem empirisk verificering. Denne metode er for eksempel set i kliniske diagnoser.

Historisk-logisk metode

For at opdage essensen af noget, har logik brug for historie. Denne metode lader dig på en måde beskrive fakta gennem deres logiske udvikling. Du kan anvende denne metode til at forske i videnskabelige problemers baggrundsviden.

Den genetiske metode

Denne metoder anvendes, når du studerer et objekts udvikling og de faktorer, som påvirker den udvikling. Gennem forskning kan du også lave en tværsnitsundersøgelse.

En analogi og analogisk metode

Det består af at udlede forhold eller konsekvenser mellem lignende fænomener. Du kan anvende denne metode til at skabe ny viden. Ved at bruge denne metode kan du for eksempel udlede lignende konsekvenser blandt lignende historiske tidsperioder.

Modellering er en af de forskellige typer af videnskabelige metoder

Gennem modellering kan du skabe modeller til at undersøge virkeligheden. Definér først objektet, du vil undersøge. Når du har gjort det, bliver du nødt til at seperere de essentielle dele fra de ikke-essentielle, i forhold til det objekt, du studerer. Du kan dermed etablere en klar idé om objektets essens og den abstraktion fra virkeligheden er din model.

Den systemisk-funktionelle metode

For Aristoteles  er helheden større end summen af dets dele. Det skyldes, at interaktioner mellem dele havde egenskaber, som ikke var en del af den mekaniske sum af hver seperat del. Denne metode er baseret på det, for at skabe ny viden.

Systematiseringsmetoden

Denne metode er forbundet med de videnskabelige metoders udvikling. Denne metode er primært brugt til systematisering af data eller informationer eller i systematisering af oplevelser.

Denne klassificering af videnskabelige metoder ud fra, hvad de bliver brugt til i forskning, kan dermed opsummeres på to måder. Som det første har du forskningsmetoderne. Det betyder alle de empiriske metoder, analytisk-synstetisk metode, historisk-logisk metode, genetisk metode og systematisering af information.

På den anden side er der metoder til at skabe ny viden. Blandt disse kan du finde hypotetisk-deduktiv metode, analogisk metode, systematisering, induktiv-deduktiv metode, modellering og systematisk-funktionel metode.

Kort sagt skal du tage højde for to ting. For det første findes en perfekt metode ikke. Nogle er mere sikre end andre, men også langsommere. Andre er mere fejlbarlige end andre, men også hurtigere at drage konklusioner fra. For det andet må du forstå, at viden er lige så vigtigt som den metode, det er udledt fra.