De 6 bedste film til personlig udvikling

· november 30, 2018
Der er nogle gode film, som omhandler personlig udvikling. De handler om vidt forskellige historier og personer, som alle står overfor en større udfordring, der kræver personlig udvikling. De er meget inspirerende.

Film fortæller alle mulige forskellige historier, mens de spreder fantastiske budskaber. Film kan hjælpe os i forskellige af livets aspekter, heriblandt også personlig udvikling. De film til personlig udvikling, vi vil vise dig i denne artikel, er gode eksempler på, hvordan film kan portrættere god personlig udvikling, både menneskeligt og professionelt.

Derudover går man aldrig galt i byen med et filmmarathon i selskab af familie og venner. Grib denne mulighed for at opdage interessante film og dele fælles interesser.

Film til personlig udvikling

1. The Pursuit of Happiness

Dette er en fantastisk film til personlig vækst, med Will Smith i hovedrollen. Den fortæller historien om Chris Gardner. Smiths optræden i denne film fik ham nomineret til en Academy Award for bedste skuespiller. I filmen er Chris Gardner en skilt far, der forsøger at skabe et bedre liv for sig selv og sin søn.

De støder begge på en række forhindringer i jagten på lykke, mens de prøver på at følge drømmen om et bedre liv. I denne historie ser vi, hvordan en mand kæmper en vedvarende kamp i dagligdagen for succes. En sjov historie om denne film er, at den er baseret på virkelige hændelser.

Will Smith spiller Chris Gardner, der forsøger at give sig selv og sin søn et bedre liv

2. Invictus

Denne film til personlig udvikling er også baseret på virkelige hændelser. Den foregår i tiden, hvor Nelson Mandela bliver løsladt fra fængslet og bliver præsident i Sydafrika. Derefter motiverer den nyudnævnte præsident rugbylandsholdet til at vinde VM i 1995. Hans mål var at samle landets sorte og hvide befolkningsgruppe for at undgå en alvorlig social konflikt, der kunne føre til borgerkrig.

Filmen, der har Morgan Freeman og Matt Damon i hovedrollerne, fortæller en hård, men smuk historie om den personlige vækst på et hold i et problemfyldt land og deres kamp mod sejr. Hvis du ikke er stor fan af rugby og ikke kender resultaterne i turneringen, er det nok bedst at se filmen, før du søger efter dem.

I Invictus spiller Morgan Freeman og Matt Damon sammen

3. Good Will Hunting

Denne film er endnu et fremragende eksempel på en god film til personlig udvikling. Den fortæller historien om Will Hunting (Matt Damon), en ung rebel og problembarn, der har et stort talent for matematik og fysik. På trods af hans lærers anstrengelser for at motivere ham til at forbedre sit liv, er han samtidig Wills største forhindring.

Good Will Hunting er historien om Will Hunting, der kæmper med personlig udvikling

4. La Vita è Bella (Livet er Smukt)

Denne fantastiske film til personlig udvikling fokuserer på 2. verdenskrigs urolige omgivelser. En jødisk far og søn bliver sendt i koncentrationslejr. I lejren forsøger faren at vedholde en positiv attitude og overbevise sin søn om, at intet af det er ægte, og at de kun er deltagere i en konkurrence.

Roberto Benigni, hovedrolleindehaver og filminstruktør, prøver at beskytte sin søn mod de modbydeligheder og grusomheder, der foregik i det nazistiske Tyskland. Noget meget interessant ved filmen er, at den er baseret på Benignis fars historie, der levede tre år i koncentrationslejr.

I La Vita e Bella kæmper en far med at holde humøret højt hos sin søn i en nazistisk koncentrationslejr

5. Forrest Gump

En af de mest berømte film til personlig udvikling er Forrest Gump. Den fortæller historien om Forrest Gump (Tom Hanks), en mand med nedsat mental funktion, der samtidig har en fantastisk personlighed og en misundelsesværdig livskraft.

Filmen fortæller historien om hovedpersonen midt i et meget vigtigt tidspunkt i USAs historie, heriblandt Vietnamkrigen. Den blander personen Forrest Gump med nogle berømte historiske figurer på en sjov og interessant måde.

Forrest Gump er fantastisk film til personlig udvikling

6. A Beautiful Mind

Den sidste film til personlig udvikling, vi vil fortælle om, er historien om John Forbes Nash Jr., et excentrisk matematikgeni, der samtidig lider af skizofreni. Hovedpersonen tumler med denne sygdom, mens han er ved at udvikle en matematisk teori, der revolutionerer mange forskningsområder.

Det særligt magiske ved denne film er det perspektiv, den giver på Nashs sygdom. Det viser, hvor vigtig patientens vilje til at indse symptomer og hallucinationer virkelig er. For at kunne det må Nash lære at stole på de personer, han elsker. Han indser, at hvis andre kan høre eller se de samme ting, må de være ægte.

Russell Crowe spiller geniet Nash i A Beautiful Mind

Nash, som spilles af Russell Crowe, konfronterer sine dæmoner med hjælp fra sine venner og sin kone. Han ender med at vinde en Nobelpris i 1994. Filmen fortæller ikke kun en historie om en enestående matematiker, men også om en mand, der overkommer den primære forhindring i sit liv.