7 citater af Laozi til personlig udvikling
Disse citater af Laozi handler om “livets flow“. Den bedste vej er den, der fører til indre ro. For at finde den, skal vi dyrke visse værdier og opnå balance.
De fleste citater af Laozi søger at pointere principperne for et godt liv. Det er derfor, personer, der følger dem og Tao, lever tilfredsstillende liv, hvilket også kommer personer, som omgiver dem, til gode. Det er dybest set dét, som Tao repræsenterer; et lager af lektioner, der kan gøre vores livsrejse mere betydningsfuld.
Ordet “Tao” kan oversættes til “vej”, “doktrin” eller “metode”. Det er fremtrædende i flere østlige tankegange, såsom konfusianisme, buddhisme og zen. Det søger at illustrere tingenes “naturlige orden” og harmonien i universets funktioner.
Mange citater af Laozi kan være svære at forstå. Andre er derimod ret direkte. De er alle dog fulde af visdom. Her kommer nogle af de bedste!
Ophobning
Dette er et citat af Laozi, der opfordrer til distance og uafhængighed fra materielle ting. Det siger følgende: Mesteren har ingen ejendele. Jo mere han gør for andre, jo gladere er han. Jo mere han giver til andre, jo rigere er han.”
Dette citat siger, at den selviske tendens, nogle personer har til at indsamle ting til sig selv, kun fører til én ting: forringelse. Vi kan have mange ting, men det, der virkelig gør en person rigere, er at kunne dele de ting med andre og bruge dem til at hjælpe andre mennesker med at vokse.
Et af de mest populære citater af Laozi
Følgende citat er et af de mest populære. Det siger: “Giv en mand en fisk, og han har mad til en dag. Lær en mand at fiske, og han har mad til hele livet.”
Det betyder, at det mest ideelle ikke bare er at udfylde tomrummet hos de trængende. Det vigtige er at lære dem, hvordan de kan anskaffe det, de har brug for, for at overleve.
Vand og natur
Der er mange citater af Laozi, der sammenligner livets primære værdier og læren om naturen. Tao-følgere er overbeviste om, at naturen har en perfekt balance, vi alle kan lære af.
Følgende citat udtrykker dette tydeligt: “Vand er flydende, blødt og eftergivende. Men vand vil nedslide sten, som er faste og ikke eftergivende. Som regel, vil det flydende, bløde og eftergivende nedkæmpe det, der er fast og hårdt.”
Med andre ord er de ting, der virker mest skrøbelige, faktisk meget stærkere end andet.
De tre skatte
Et citat af Laozi siger: “Jeg har kun tre ting at lære: Simplicitet, tålmodighed, medlidenhed. Disse tre ting er dine største skatte.”
I dette citat bruger Laozi ordet “medlidenhed” til at tale om medfølelse. Det betyder, at de tre bedste egenskaber er at være medfølende, generøs og ydmyg.
Tilbageholdenhed
Balance går hånd i hånd med tilbageholdenhed. Det handler ikke om at undgå ting, men at kunne give dem den værdi og plads, de fortjener. At blive frarøvet eller have for meget af noget er præcist, hvad der bryder balancen, som i sidste ende skaber harmoni.
Laozi siger: “Med tilbageholdenhed kan man være generøs”. Dette citat siger, at overflod fører til tab af indre ro. Det fortæller os også, at vi ikke behøver for meget af noget for at kunne dele ud.
Unødvendig tilknytning
Dette er et af Laozis bedste lærdomme: “Hvis du indser, at alt ændrer sig, er der ikke noget, du prøver at holde fast i”. Taoisme lærer os, at mennesker bør koble sig fra alle materielle ting for at kunne leve et liv uden lidelse og selvynk.
Dette citat henviser til måden, hvorpå mennesker bliver blinde følgere af deres afhængighed af ting, hvad end det er objekter, personer eller omgivelser. Vi er så besatte af vores afhængigheder, at vi ender med at udvikle en frygt for at miste det.
Erobring af os selv
Det næste citat er også utroligt populært. Det siger: “Erobring af andre viser magt. Erobring af sig selv er at kende vejen.”
Det betyder, at de primære problemer, vi skal fokusere på, er dem, vi har indeni os selv. At være stærk betyder ikke nødvendigvis at vinde over andre. Det betyder at løse de problemer og overvinde de forhindringer, der begrænser os i livet.
Laozis læren har givet inspiration til mange filosofier og religioner i hele verden. Hans lærdomme er stadig udbredte i dag og bliver ved med at guide mennesker mod visdommens og balancens vej.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Chun-Tao Cheng, S. (2004). El tao de la voz. La vía de la experiencia verbal, Guía Ediciones.