Cherokee-indianernes legende om de to ulve
Cherokee-indianernes legende om de to ulve beretter om en kontinuerlig strid mellem to kræfter inden i os. Det er en konflikt mellem vores mørke side (den sorte ulv) og vores mere lysende og ædle side (den hvide ulv). Dualiteten mellem det gode og det onde, mellem glæde og stolthed, skyld og ydmyghed, definerer den, vi er.
Måske har du hørt denne historie før. Selvom der eksisterer en vis tvivl om, hvor vidt den rent faktisk er en Cherokee-indianer legende, så er der visse referencer inkluderet i den mundtlige overlevering af de små samfundsgrupper i det sydlige Appalacherne.
Læs videre for at høre historien – og en interessant variation…
Cherokee-indianernes legende om de to ulve: en konflikt mellem indre kræfter
Cherokee-indianerne var en af de såkaldte “fem civiliserede stammer”. Kendt for deres kulturelle rigdom, sprog og traditioner var de uden tvivl en af de indfødte kulturer, som har haft den største indflydelse på det vestlige samfund. Vi kender til mange af deres historier, ritualer og mystik. De er blevet samlet i interessante bøger, så som Cherokee Clans af Professor Panther-Yates.
Som en del af deres enorme eftermæle er Cherokee-indianernes legende om de to ulve den mest populære. Historien bliver fortalt som en vis livslektion fra en gammel mand til sit barnebarn. Han beretter om en forfærdelig kamp mellem to ulve, som slippes løs hver eneste dag inden i menneskets hjerte.
Disse to dyr symboliserer to modstridende kræfter. En er ond, fortæller den gamle mand sit barnebarn. Det er vreden. Det er misundelse, grådighed, arrogance og endda sorg. Det er følelsen af underlegenhed og af egoet. Den anden kraft er venlighed, glæde, kærlighed, håb, ro, ydmyghed, barmhjertighed og selvfølgelig fred.
Da det unge barnebarn spørger sin bedstefar, hvilken ulv vil vinde kampen, så svarer han i de fleste versioner: den, du vælger at fodre, vil vinde. Men der er en anden version, som måske endda er mere interessant.
Versionen, hvor den gamle Cherokee-kriger fortæller sit barnebarn, at begge faktisk må vinde. For kampen handler ikke om styrke, men om balance. Vi må fodre de to ulve, fordi vi har brug for begge. Vi må lede dem begge på den rette vej…
Giv ikke kun én ulv føde: de skal begge være til stede
Der er øjeblikke i vores liv, hvor det føles, som om vi befinder os på en rutsjebane. Alt går op og ned. Der er øjeblikke, hvor vi nyder umådelig glæde, og øjeblikke, hvor vi næsten uden at vide hvorfor, oplever modgang, sorg, vrede og fortvivlelse.
Livet kan være lykkeligt eller trist, velgørende eller brutalt. Mennesker væver komplekse historier om kærlighed og had, om fredfyldthed og tab. Vi er klar over, at reelt set er der altid to modstridende kræfter inden i os, som vi ikke helt kan kontrollere. De kæmper en voldsom kamp inden i os.
Cherokee-indianernes legende om de to ulve gør rede for, at det ikke handler om at fodre en enkel ulv og sulte den anden. Mennesker består i bund og grund af yin og yang. Det er en dualitet, hvor det ikke handler om at give afkast på eller gemme en del af sig selv væk, men i stedet for tage højde for den, gøre den synlig og kontrollere den for at leve i balance.
At finde den indre harmoni
Den gamle kriger fortæller sit barnebarn, at hvis han vælger kun at fodre den hvide ulv, vil den sorte ulv gemme sig i et hjørne og forfølge ham, når han ser, at han er svag eller er uforberedt. Den gamle kriger siger, at vi ikke bør nedgøre det dyr, som er mørk som natten.
For tro det eller lad være, men den sorte ulv har også mange gode kvaliteter: beslutsomhed, vedholdenhed, mod, strategisk tænkning… Visse er dyder, som den hvide ulv mangler. Hvis vi fodrer begge, kan vi drage fordel fra begge. Det forstærker den bedste version af os, identificerer vores behov og træner os i at leve i harmoni.
Lad os ikke sulte vores frygt. Det er bedre at anerkende den, forstå den og forvandle den. Lad os ikke sulte vores vrede, vores nag eller vores sorg. Lad os ikke sætte dem i et hjørne; lad os høre, hvad de har at fortælle os. De kan give os nogle værdifulde lektioner i, hvordan man kan blive lidt bedre hver dag.
Som vi kan se, så lærer Cherokee-indianernes legende om de to ulve os en værdifuld livslektie omkring balance og følelsesmæssig ledelse. Vi lærer, at hvis vi uddeler kræfterne på en intelligent måde og fodrer begge ulve, vil det give os et bedre liv.
