Har vi brug for mørke til at se ting tydeligere?

· januar 27, 2019
Livets udfordringer eksisterer, så vi kan lære, hvem vi ikke er, før vi husker, hvem vi virkelig er. Man kan sige, at vi udforsker uoverensstemmende lyde og mørke øjeblikke, før vi begynder at genskabe de symfonier, vi kender. 

Forestil dig dette scenarie: Du går mod et meget lyst sted, og en person kommer imod dig. Du kan ikke se personens ansigt godt nok til at genkende det, fordi lyset blænder dig. Du løfter måske hånden for at dække for lyset. Du havde brug for mørke.

Det er her, du genkender den anden person og kan se, om det er en ven eller bare en fremmed, der vil spørge om vej. Når du ser, hvem det er, kan du vælge enten at sige hej med et kram eller bare venligt vise vej.

Med et bedre syn kan vi træffe klogere beslutninger

Forestil dig en verden, hvor der kun findes lys. Hvis du aldrig havde oplevet mørke, hvordan kunne du så sætte pris på lyset? Det er kontrasten mellem lys og mørke, der fører os til større viden. Vi befinder os i en verden af dualitet: Op og ned, varmt og koldt, godt og ondt.

Person i grotte har brug for mørke for at kunne værdsætte lyset

Smerte gør, at vi sætter større pris på glæde. Verdens kaos øger vores værdsættelse af fred. Det had, vi ser, kan uddybe vores forståelse af kærlighed. Derfor kan livets udfordringer være et særligt kraftfuldt middel til at skabe nødvendig selvindsigt.

Jo flere nuancer vi har kendskab til, jo klogere beslutninger kan vi træffe. Derfor repræsenterer mørke en mulighed for refleksion. I stedet for at se på det udvendige, kan vi se på det indvendige. Livet er en rejse fra hoved til hjerte.

Livets vanskeligheder brolægger vejen for denne rejse. Ved at åbne vores hjerter kan vi bedre forstå og sætte pris på vanskelighederne. Kort sagt giver mørket os muligheden for at lære os selv at kende og lære af det, vi finder indeni.

Myten om musik

Forestil dig, at du kommer fra et sted, hvor der spilles den mest fantastiske musik nogensinde. Det er begejstret og blændende musik. Du har hørt på det gennem hele dit liv. Musikken har altid været der, og du har aldrig hørt andet.

En dag opdager du, at selvom du altid har hørt på det, har du aldrig rigtig lyttet til det. Du har aldrig sat pris på det, fordi du tog det for givet. Du havde aldrig hørt andet. Så en dag beslutter du, at du vil være i stand til at bedømme musikken.

Du beslutter dig for at gøre en udfordring ud af det, så gevinsten bliver større. Du kommer til at tænke på, at du kan få en virkelig dyb forståelse for det, hvis du tog til et sted uden musik og prøvede at genskabe det.

Du ville kun kunne gøre det, efter din erindring om musikken var blevet udvasket. Oplevelsen af at huske, og derefter genskabe dit hjems ekstraordinære symfoni, ville skabe det mest komplette kendskab til dets storhed.

Du tager til et nyt sted. Du lytter til nyt musik. Nogle sange er rigtig gode, men andre får dine ører til at bløde med deres dissonans. Disse ubehaglige toner sætter gang i en lyst, indeni dig, til at tage en beslutning: At lave originalt musik. Og mørket vil være en meget nødvendig del af dette projekt.

Maleri med node og farver

Erkendelsen af, at vi har brug for mørke

Kort efter begynder du at skrive din egen musik. Til at starte med bliver du forstyrret af det nye steds larmende musik. Men med tiden, som du bevæger dig væk fra omgivelsernes larm og lytter til dit hjertes melodier, bliver din musik mere og mere smuk.

Til sidst får du færdiggjort et mesterværk. Idet du bliver færdig, husker du noget: Det mesterværk, du har lavet, er det samme som det musik, der bliver spillet derhjemme. Og med denne tanke følger en anden tanke: Musikken er dig selv. Det er ikke noget, du har hørt omkring dig selv; du er musikken, og musikken er dig.

Ved “at skabe” dig selv et ukendt sted kommer du til at kende dig selv på en måde, der ikke ville have været mulig, hvis ikke du havde forladt din komfortzone. Du ved, at hvis du ikke havde oplevet dette mørke, dette nye sted, ville du ikke have været i stand til virkelig at sætte pris på den fantastiske musik omkring dig. Du havde brug for mørke.

Livets udfordringer eksisterer, så vi kan lære, hvem vi ikke er, før vi husker, hvem vi virkelig er. Man kan sige, at vi udforsker uoverensstemmende lyde og mørke øjeblikke, før vi begynder at genskabe de symfonier, vi kender. Vi har brug for mørke for at se alt tydeligere. Vi har brug for mørke for bedre at kunne vælge den rigtige vej og virkeligt sætte pris på lyset.