Bliv genfødt hver dag som lotusblomsten

Naturen giver os de mest uventede svar, når vi ikke engang tror, der kan være noget ud over vores eget sind, egne håb og eget ønske om at komme videre. Langt fra at vise en monoton og forudsigelig virkelighed, giver hvert hjørne, hvor naturen vokser frit, os en ny lektion om, hvad det betyder at leve i denne verden. Ligesom lotusblomsten gør.

I den store mangfoldighed af manifestationer, arter og fænomener, naturen producerer, løber vi ind i ægte lektioner om, hvordan vi står overfor livet. Ægte psykologiske teorier uden kontrol over variabler eller analyse af pålidelighed eller gyldighed, men som indeholder en besked, hvis skønhed og mening er uimodsigelig.

Fra de uendelige og nysgerrige fænomener af naturen, kan vi hente lotusblomsten. Et sui generis fænomen, der bliver til en spændende metafor for livet og den modgang, vi står over for hver dag.

Lotusblomsten

Lotusblomsten er en slags vandlilje. Dens rødder er begravet i mudder fra søer og damme. Lotusblomsten har frøet med den længste levetid og største modstandskraft. Den kan leve i op til 30 århundreder, før den blomstrer uden at tabe sin frugtbarhed.

Lotusblomsten er et symbol på renhed og skønhed, der kan stige op fra et sumpområde.

Denne smukke blomst kommer frem i mudderet i sumpede områder. Når den blomstrer, stiger den op af mudderet. Om natten lukker kronblade på denne blomst sig tæt sammen. Og blomsten dykker ned under vandet. Den lukker for at dykke ned i vandet. Men ved solopgang kommer den op igen over det beskidte vand, intakt og uden tegn på urenhed, der kan ses blandt sine spiralformede kronblade.

Lotusblomsten har egenskaben til at være den eneste blomst, der også er en frugt. Frugten har form som en omvendt kegle. Den findes inde i blomsten. Når blomsten er lukket, dufter den ikke, men når den åbner sig, minder den om en hyacint. Mange mener, at duften er hypnotisk og i stand til at ændre vores sindstilstand.

Mytologi om lotusblomsten

Fascineringen af denne blomst har ført til, at den er blevet et grundlæggende symbol for en overflod af civilisationer gennem historien. Lotusblomsten betragtes som hellig. Den er et af de ældste symboler med flere betydninger for orientalske lande, men vi finder også flere henvisninger til det i den vestlige verden.

I græsk mytologi var lotophagi eller lotusspisere en mytisk race, som de gamle grækere identificerede med en befolkning i det nordøstlige Afrika. Legenden fortæller os, at en smuk gudinde blev væk i en skov, indtil hun endelig kom til et sted, hvor der var en overflod af mudder, kaldet lotus, hvor hun druknede.

Dette sted var blevet skabt af guderne for væsener, hvis skæbne havde været at fejle i livet. Den unge gudinde kæmpede imidlertid i tusindvis af år, indtil hun formåede at flygte derfra, omdannet til en smuk lotusblomst, der symboliserer udholdenhedens triumf i forhold til ugunstige situationer.

I buddhistisk tænkning tjener lotus som sæde eller trone til Buddha eller Buddhas og indikerer en guddommelig fødsel. I den kristne verden er lotusblomsten den hvide lilje, der betyder både frugtbarhed og renhed. Traditionelt giver ærkeenglen, Gabriel, liljen til Jomfru Maria.

Lotusblomsten og dens betydning for psykologi

Lotusblomsten symboliserer kraften i psykologisk modstand som evnen til at omdanne modgang til potentiale. Suzanne C. Kobasa, psykolog ved University of Chicago, udførte adskillige undersøgelser, hvor hun fandt ud af, at personer med modstandsdygtige personligheder har en række kendetegn til fælles. De har tendens til at være mennesker med stor beslutsomhed, kontrol og er målorienterede.

“De smukkeste folk, vi har kendt, er dem, der har kendt til nederlag, lidelse, kamp, ​​tab og har fundet vej ud af dybet.”
– Elisabeth Kubler Ross-

Denne forklaring blev senere rekonstrueret med udtrykket modstandsdygtighed, essensen af ​​den modstandsdygtige personlighed. Modstandsdygtighed defineres ofte som individernes evne til at overvinde perioder med følelsesmæssig smerte og stor modgang.

Lotusblomsten kommer til at være en storslået metafor for, hvordan der er folk, der er i stand til at folde smerter sammen og udfolde det senere i form af sindsro, selvkontrol og vedholdenhed.