Vær stærk og giv aldrig op for at nå dine mål

Vær stærk og giv aldrig op for at nå dine mål

Sidste ændring: 01 april, 2023

Vær stærk som en af de sjældne, stædige, gammeldags slags mennesker, der aldrig giver op. Selv når din krop smerter, og du er dybt såret, giver dit sind aldrig op. Dit sind vil ikke give dig lov til at opgive dine drømme. Det vil ikke lade dig gøre den mindste ting, som kunne få dig ned af en anden vej.

Det er vigtigt at være udholdende, modsat den dovenskab og modløshed, som vi ofte oplever i et samfund, hvor forhindringerne kan være høje. Søren Kierkegaard skrev klart, at når modløsheden hersker, er håb din eneste vej ud. Håb er drivkraften for udholdenhed.

“Jeg er en af dem, som ved, hvad jeg vil og ikke vil i livet. Jeg giver aldrig op, og jeg erkender at intet falder ned fra himlen. Nogle gange, selvom alle andre har forladt dig, er det eneste, du kan gøre, at se fremad”

På grund af de komplekse og sociale forhold, vi lever under i dag, er det nemt at lade sig rive med af modløsheden. At miste sit job, at se et projekt falde fra hinanden eller at afslutte et længerevarende forhold kan få dit indre grundlag og endda din identitet til at styrte sammen.

Det er forståeligt. Men, som man siger, hvis du vil opnå dine drømme, må du op på hesten igen. I stedet for at bukke under for modløsheden bliver du nødt til at påtage dig en proaktiv indstilling for at blive beskyttet mod smerten.

Så vær stærk, træk vejret dybt og fortsæt på din vej, for det er ikke tilladt at give op.

Kvinde i rustning dufter til rose

Fra passiv til aktiv

Digtere, som udtrykker deres følelser på en unik måde, har beskrevet depression i slående vendinger, såsom “ulvens gab”, “et bundløst hul”, “hvalens bug”, “sjælens mørke nat”. Alle disse udtryk henviser til det, som neurovidenskaben i årtier har forsket i: den depressive hjernes opfattelse af tid.

Alt står stille, og det føles, som om uret er gået i stå. De kemiske processer i et menneskes hjerne kan bringe dem i en vedvarende melankolsk tilstand, hvor udviklingen er stoppet.  Når du mister dit job, eller du er gået fra en kæreste, kan fremtidens uvished tage dig til fange i et følelsesmæssig fængsel, hvor der ingen fremgang er.

Alt stopper, håbet går i opløsning, og depressionen kommer uventet. Hvis du har det sådan netop nu, så husk på én ting: du kan vælge at give op, men det er din pligt at tage kampen op.

Sådan forklares det iThe Decision Book: Fifty Models of Strategic Thinking. En selvhjælpsbog, der går i detaljer med 50 metoder, som du kan bruge, når du er fanget i en kompleks personlig labyrint.

Som regel er det vigtigste at være dig selv og at have viljestyrke. Men hvordan kan det være muligt, når du er oppe imod så meget følelsesmæssig smerte? Fra nu af skal du være opmærksom på, at du kan forbedre og forstærke din viljestyrke, hvis du dedikerer alt til det.

Værdsæt modet til aldrig at give op. Gør det til en søjle i din sjæl, en rod, som går dybt ind i dit væsen.

Nogle gange må du give op, men vær stærk

Når du bliver mødt med modgang, er du nødt til at bevæge dig fremad, undgå at lade det stå til og forhindre håbløshed og mangel på perspektiv i at lamme dit indre. Men der er en anden vigtig detalje, du skal huske på.

Nogen gange bliver du nødt til at give op, især når det drejer sig om at acceptere, at noget er ved vejs ende; når der ingen anden mulighed er end at tilsidesætte den del af dit liv og bevæge dig fremad. Selv når du må starte forfra og risikerer at miste noget eller nogen, du holder af.

“Har du nogensinde forsøgt? Har du nogensinde fejlet? Det er lige meget. Prøv igen. Lav fejl igen, men lav bedre fejl.”

Samuel Beckett

Det kan være dobbelt så hårdt og mere smertefuldt. Du kæmper måske hver dag for at få en forfremmelse på arbejdet eller beholde din elskede. Men hvis kærligheden er væk, giver det ingen mening at tage kampen op. Hvis der ikke er mulighed for en forfremmelse på arbejdet, giver det ikke mening at drømme om det umulige. Det kræver mod at acceptere og overvinde det.

Mand fortæller spejlbillede "vær stærk"

Nogle kampe er ovre, før de starter. Det er ligeså hæderligt at indse det og at nå til det punkt, hvor man ikke længere kan. Alle dine kampe lærer dig noget, selv dem, som fører dig langt væk fra dit umiddelbare mål.

Men husk: at lade en specifik begivenhed eller person gå betyder ikke, at du har mistet alt. At tabe kan også være at vinde, og der er ikke noget klogere og mere nobelt end det. Vær stærk, når du siger farvel til de rigtige ting.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.