Bivirkninger af psykoterapi
Mange mennesker mener, at der ikke findes bivirkninger af psykoterapi. Hvis vi bad folk om at sammenligne de bivirkninger, de forventer af en terapeutisk intervention, med de bivirkninger, de forventer af en farmakologisk intervention, ville de sandsynligvis give udtryk for denne opfattelse.
Forskningen viser imidlertid, at psykologisk intervention ofte kan have relevante bivirkninger. Dette bør desuden forventes, da de fleste effektive interventioner har en tendens til at have en række bivirkninger.
Opfattelsen af, at der ikke er bivirkninger af psykoterapi
Der er blevet nævnt nogle faktorer, der kan forklare, hvorfor vi har en tendens til at tro, at der ikke er bivirkninger af psykoterapi. Når det er sagt, er omfanget af forskning om dette emne ret lille.
Blandt årsagerne til denne opfattelse er det forhold, at terapeuten er ophavsmand til den psykologiske intervention. Derfor anses de for at være ansvarlige for eventuelle negative virkninger af en intervention. Det betyder, at deres opfattelse er forudindtaget. De har nemlig en tendens til at være mere interesserede i de gavnlige virkninger end de negative af slagsen.
Farmakologisk intervention fokuserer kun på symptomer. Psykologisk intervention fokuserer derimod på både symptomer og kontekst. Dette ekstra element kan generere et større antal negative bivirkninger (Linden, 2014).
Afslutningsvis er der uenighed omkring begrebet negative psykoterapeutiske virkninger. Desuden er der vanskeligheder, når det drejer sig om at skelne mellem en bivirkning og fraværet af en positiv effekt (eller terapeutisk fiasko) efter anvendelse af en psykologisk intervention.
“Desuden findes der ingen generelt accepterede instrumenter til vurdering af bivirkninger af psykoterapi. “
-Michael Linden-
Bivirkninger af psykoterapi
Med hensyn til negative psykoterapeutiske virkninger kan sekundære virkninger henvise til dem, der opstår, mens interventionen administreres, og som udgør et problem, både for klienten og for omgivelserne.
Man skal huske på, at det forhold, at der er bivirkninger, ikke betyder, at interventionen er negativ. For at drage en parallel til biologiske behandlinger kan man faktisk sige, at en patient, der lider af en sygdom, kan få ordineret et antibiotikum. I sidste ende bliver de helbredt. Men de har måske også udviklet en negativ bivirkning i form af diarré.
“En tilfredsstillende behandling giver bivirkninger, mens en dårlig behandling giver virkninger af fejlbehandling, en differentiering, der er væsentlig.”
-Michael Linden-
Nogle mulige kandidater
I en anden forstand er det interessant at vurdere, hvordan disse negative psykoterapeutiske virkninger frembringes, og hvordan de påvirker. Evalueringen af eftervirkningen på det kliniske niveau bør ske topografisk. Det betyder, at man skal overveje, hvor intense virkningerne er, hvor længe de varer, og hvordan de ændrer klienten. Blandt de overvejede bivirkninger (Linden, 2014) er bl.a:
- Produktion af nye, tidligere ikke-eksisterende, symptomer.
- Forværring af allerede eksisterende symptomer.
- Manglende bedring eller større sværhedsgrad af det kliniske billede.
- Overdreven tidsmæssighed af interventionen.
- Manglende adhærens eller dårlig overholdelse af psykoterapeutiske opgaver.
- Manglende stabil terapeutisk alliance.
- En for stor terapeutisk alliance. Dette kan være et tegn på afhængighed.
- Ubehag i den familiære eller socioprofessionelle kontekst.
- Forekomst af adfærd, der er forbundet med stigmatisering.
Der er i øjeblikket kun få undersøgelser, der specifikt har fulgt bivirkningerne af psykoterapeutiske interventioner. Vi vil dog gennemgå nogle muligvis relevante data.
En tilgang til bivirkninger af psykoterapi
I tilfælde af kognitiv adfærdsterapi anvendt på traumer kan op til tre mulige kandidater betragtes som bivirkninger (Linden, 2014). F.eks. frygt for miljøer uden lys eller mørke og vandladning eller afføring på uhensigtsmæssige steder. Dette er kendt som henholdsvis enuresis og enkoprese.
I et tilfælde fandt Piacentini (2015) ved intervention i Tourettes syndrom op til 200 bivirkninger ved behandlingen. De omfattede knogle- og nakkeskader og blå mærker. Men det er stadig uvist, om disse bivirkninger skyldtes selve lidelsen eller var en konsekvens af interventionen.
Det er tydeligvis vigtigt at inddrage variablen om negative psykoterapeutiske virkninger i enhver fremtidig forskning om behandlingers omkostningseffektivitet. Faktisk forventes det, at de forekommer hos næsten 20 ud af 100 patienter, der modtager psykoterapi (Linden, 2014).
“Det bør være obligatorisk, at alle kontrollerede kliniske undersøgelser, der undersøger psykoterapi, grundigt analyserer bivirkninger.”
-Michael Linden-
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
LINDEN, M., & SCHERMULY-HAUPT, L. U. I. S. E. (2014). Definición, evaluación y frecuencia de efectos secundarios de la psicoterapia. WPA, 306.
-
Barilá, L. C., Bunge, E., & Biglieri, R. R. Efectos adversos en psicoterapia. Veinte años de Encuentros.
-
Piacentini, J., Woods, D. W., Scahill, L., Wilhelm, S., Peterson, A. L., Chang, S., … & Walkup, J. T. (2010). Behavior therapy for children with Tourette disorder: a randomized controlled trial. Jama, 303(19), 1929-1937.
-
Deblinger, E., Mannarino, A. P., Cohen, J. A., Runyon, M. K., & Steer, R. A. (2011). Trauma‐focused cognitive behavioral therapy for children: impact of the trauma narrative and treatment length. Depression and anxiety, 28(1), 67-75.
