Bind de følelsesmæssige knuder op

Bind de følelsesmæssige knuder op
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Følelsesmæssige knuder frarøver dig energi, frihed og muligheden for at vokse. De er skabt af følelsesmæssige sår, tomhed, smertefulde forhold og uafsluttede forløb. For at være i stand til at frigøre dig selv fra disse mentale bånd, kræver det præcise psykologiske evner. Først når du behersker dem, kan du fortsætte uden smerte og frygt.

Med tiden vil du indse, at fortidens bagage, som du bærer rundt på, forårsager dig smerten. Uafklarede forhold fra fortiden krystalliserer sig og bliver til følelsesmæssige knuder. Det kan f.eks. ske, hvis du går fra et kompliceret forhold, oplever tab eller lever med et bardomstraume.

Analogien med en knude er perfekt. På sin vis påfører disse psykologiske tilstande smertefuld stress til din hjerne. De plager dit hjerte og kvæler dig, for de tvinger dig til at være fastlåst i fortiden. I denne usikre tilstand mister du evnen til at udnytte nuet. Det bliver sværere at udleve dit potentiale.

“Du kan ikke løsne knuden, førend du har fundet knuden.”

Aristoteles

Følelsesmæssige knuder forhindrer dig i at udvikle dit potentiale.

Følelsesmæssige knuder: sår, der ikke heler af sig selv

Følelsesmæssige knuder går ikke op af sig selv. Nogle gange er det ikke nok bare at hive. De fleste af denne type knuder er komplekse og viklet ind i dine tanker, frygt og angst. Hver dag påfører de dit hjerte mere smerte og forårsager mere lidelse.

Gestaltpsykologien beskæftiger sig med dette fænomen. I dette tankesæt vil mennesker, som møder modstand uden at det bliver ordentligt håndteret, bære rundt på denne uafklarethed.

Det kan være en vedholdende smerte eller et ubehag, som nægter at forsvinde. De er beviset på, at der eksisterer noget uafklaret hos dig. Det er, som om du har en ubetalt følelsesmæssig gæld til dig selv.

Ikke mindre vigtigt er det at huske på, at dine følelser har en afgørende påvirkning på den beholder, som de findes i: din krop. Derfor vil disse følelsesmæssige knuder afgøre, om du vil kæmpe eller flygte.

De kan føles som tortur. De påvirker dine muskler, dit fordøjelsessystem, hjerte/kar-systemet… Presset intensiveres af inaktivitet. Hvis du ikke gør noget, vil knuden bliver mere kompleks. Hvis du venter på, at knuden går op af sig selv, vil den blot filtre sig mere ind og blive endnu strammere. 

Mand ved vandkanten, som ser eftertænksom ud

Lær at binde følelsesmæssige knuder op

Du må have prøvet det før. Dine snørebånd eller dine hovedtelefoner filtres så godt ind i hinanden, at du mister tålmodigheden med dem. Men vi ved, at den bedste måde at få disse vanskelige knuder op på er ved at studere nøje, hvordan de er filtret sammen.

Skridt for skridt kan vi metodisk løsne den og føre den ene ende igennem løkkerne, indtil vi har løsnet den helt, og ledningen er tilbage til sin originale form. Det er faktisk det samme med følelsesmæssige knuder.

Selvfølgelig vil den ikke være det samme som før. Disse følelsesmæssige labyrinter forårsager permanente forandringer. Men det vil styrke vores indre arkitektur. Lad os kigge nærmere på nogle teknikker, som du kan benytte dig af til at løsne disse filtrede følelsesmæssige garnnøgler.

Smerte og lidelse er ikke det samme

Buddha sagde, at smerte er uundgåeligt, men lidelse er valgfrit. Men hvad betyder det helt præcis? Gestaltpsykologien fortæller os, at folk ofte går gennem livet med to slags pile, som sidder fast i hjertet.

  • Den første pil er en, som ikke kan undgås. Den er det oprindelige sår. Smerten fra et tab, skuffelse eller forlist forhold.
  • Den anden pil er lidelse. Dette er en pil, vi ofte skyder os selv i brystet. Vi holder fast i vores sår og smerter, men tager ikke ansvar for dem. I stedet for at få det afsluttet fodrer vi det dagligt gennem vores minder.

Følelsesmæssige knuder gør ondt, men du kan forhindre dem i at forårsage lidelse ved at acceptere det oprindelige sår. Dette vil hjælpe på smerten.

Dine nuværende følelser og vigtigheden af at fokusere på nuet

Følelsesmæssige knuder er produktet af en eller flere tidligere begivenheder. Men det er vigtigt, at du anerkender det faktum, at du ikke kan ændre, hvad der allerede er sket. Det, du kan ændre, er, hvad du føler lige nu. Du kan forandre din lidelse til ro, din frygt til tryghed og din angst til afslappethed.

Du bliver nødt til at lære at genkende dine nuværende følelser. Identificer, hvad det er, som forårsager dig smerte. Få sat navn på den følelse, som udgør din følelsesmæssige knude, om det så er frygt, bekymring, nostalgi, tristhed…

Når du genkender dine følelser og håndterer dem, så giver du dig selv mulighed for at afslutte en ring. Du kan endelig befri dig selv fra knuden.

Kvinde i ro med blå sommerfugle

Vær ansvarlig for dit eget liv

Gestaltpsykologien har en holistisk synsvinkel, når den forsøger at få folk til at forstå deres problemer, og hvor omfattende de er. Derfor er det vigtigt at arbejde med at være bevidst om, hvad der sker inde i ens hjerte og sind. Det er afgørende at føle sig aldeles ansvarlig for sig selv.

For at opnå dette, må du hele tiden være opmærksom på dine følelser. En følelsesmæssig knude er trods alt produktet af forsømte følelser. Du tog ikke ansvar for noget, og nu er det blevet til en hindring.

Tag altid hånd om irritation, bekymringer, angst og frygt i nuet. Vær mere opmærksom på dit følelsesmæssige liv. Lær dig ikke at flygte fra dine smerter og frygt. Ellers vil hver forsømte følelse krystallisere sig og blive til en sammenfiltret knude, som vil forårsage problemer senere hen. Du kan fikse det – du har stadig tid.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.