3 teknikker til at berolige et ængsteligt barn

Opdragelse kan være kompliceret til tider, især når dit barns følelser er ude af kontrol. Hvis du har et ængsteligt barn, oplever du, at de har det meget svært, og du vil gøre hvad som helst for at berolige dem. Til det formål er der her 3 effektive psykologiske teknikker, som hjælper med at berolige et oprevet, ængsteligt barn.

Psykologiske teknikker til at berolige et ængsteligt barn: nogle ting at tænke over

• Visse teknikker vil være mere brugbare end andre. Det handler virkelig meget om din egen personlighed, dit barns personlighed og forholdet, du har til dem. Det er derfor, det er vigtigt at prøve forskellige teknikker, indtil du finder dem, som fungerer bedst for dig.
• Det er absolut afgørende, at man forholder sig rolig under hele processen. Hvis dit barn er oprevet eller ængstelig, har de behov for, at du forsikrer dem om, at det hele nok skal gå. For at hjælpe dig selv i at være rolig, vil det være en god ide at prøve dybe vejrtrækningsteknikker eller meditation, før du prøver at berolige dit barn.
• Husk på, at alle teknikker, uanset hvor gode de er, kræver tålmodighed, før de virker rigtigt. Disse teknikker, som hjælper et oprevet og ængsteligt barn, er ikke magiske. Sommetider vil følelser simpelthen være alt for intense. I de tilfælde er dit job at vente på, at stormen er ovre, og være sammen med dit barn gennem det hele.

Teknik nummer 1: giv det et navn

Der er et fælles problem, som mange børn har, når de oplever deres ude-af-kontrol følelser. De oplever dem som meget voldsomme og også meget skræmmende. Den første psykologiske teknik er at hjælpe barnet med at afdramatisere sin ængstelse. 

Måden, det fungerer på, er simpel. Alt, du skal gøre, er at bede dit barn om at komme på nogle fjollede navne for de ubehagelige følelser, de føler. Det er vigtigt, at navnet er så lidt truende som muligt.

Når barnet finder på et navn, som de er tilfredse med, er det næste skridt at sige til følelserne, at de skal gå væk. Hvis et barn for eksempel beslutter sig for at kalde deres følelser “Per”, så kan de sige noget lignende:

• Lad mig være i fred, Per!
• Hold op med at få mig til have det på denne måde Per!

Ved at give deres følelser fjollede navne, og sige dem højt, vil dit barn tage magten væk fra deres følelser. Så vil det være muligt for dem at blive hurtigt roligere.

Teknik nummer 2: lyt til dit barn

Når nogen fortæller dig om deres problemer, er dit første instinkt normalt at hjælpe dem med det. Men den impuls er ikke så behjælpelig, når man har med et barn at gøre. Børn er mindre rationelle end voksne, så det virker ikke altid så godt, som du måske tror, at bruge din fornuft til at forklare, at alt er i orden. 

Et ængsteligt barn kan faktisk føle sig mere ængstelige, hvis man prøver at forklare dem, at intet ubehageligt faktisk er sket. I stedet for så prøv at lytte aktivt til dem, mens du viser dem omsorg. For eksempel kan du bruge fysisk kontakt, så som at kysse eller omfavne. Hvis dit barn føler, at de bliver lyttet til eller beskyttet, så vil deres ængstelse næsten altid gå væk øjeblikkeligt.

Teknik nummer 3: giv dit barn en trøstende genstand

Mange forskellige studier viser, at det er muligt at associere en genstand med nogle specifikke følelser. Så hvis dit barn for eksempel har et plysdyr eller en nusseklud, så brug dem til fordel for dig selv!

Nyere studier viser, at det hjælper barnet med at undgå mareridt at sove med et plysdyr. Samme princip gælder i mange andre situationer. Hvis dit barn er bange på sin første dag i skole, hvorfor så ikke lade dem tage noget med, som gør dem glade? Hvis genstanden er lille nok, vil de andre børn ikke engang vide, at de har den.

Denne teknik virker endnu bedre, hvis du forklarer dit barn, hvad du prøver at opnå. Bed dem om at vælge en genstand, som vil hjælpe dem, når de har det svært. På den måde vil dit barn være mere involveret i processen. Effekten vil dermed flerdoble.