Et behov for at være elsket fører til det forkerte

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Noget af det mest udmattende i livet er et evigt behov for at være elsket. Nogle gange bliver det til et håb om altid at modtage noget til gengæld, selvom det kun er resterne … Folk, der har behov for at være elsket over alt andet, er dem, der altid vil nøjes med mindre, end de fortjener, og som vil søge efter det de forkerte steder.

Vi ved, at det er den samme gamle historie. Vi har måske oplevet det selv, overvundet det og lagt det bag os, men få sætninger er hørt så ofte enten til middag med vennerne, på psykologens kontor eller i bilen, som ”… jeg vil bare gerne elskes!”

Det hælper ikke at svare personen med: ”Der vil altid være en, der elsker dig, og det er dig selv.” Dette virker ikke, da nogle personer ikke ved, hvordan man elsker sig selv, når ens følelse af tomhed er så stor, og behovet er presserende og fortvivlende.

De mangler mere end bare tålmodigheden ved at sidde med den person, der ses i spejlet, tale til hende og overbevise hende om, at intet giver mening uden selvkærlighed.

Dette er måske den største psykologiske og følelsesmæssige anstrengelse, vi kan gennemgå: At få mennesker, især teenagere, til at se, at kærlighed ikke må være en nødvendighed. ”Jeg elsker dig, fordi jeg har brug for dig” kommer af frygt, hvilket ikke er sundt. Rigtig kærlighed er et udtryk for frihed og personlig tilfredsstillelse.

Alle ønsker at blive elsket, men vores behov for at være elsket vetoer vores frihed

Vi kender alle teorien, men vi bliver distraheret i vores daglige liv. Behovet for at være elsket vetoer vores personlige vækst. Det gør, at vi er fanget hos de forkerte mennesker, som vi klamrer os til. Vi håber, at de er vores frelser.

Vi kender teorien. Vi har læst om det. Vores bekendte minder os om, at vi ikke er på rette spor, at vi først skal elske os selv. Og alligevel er vi der, hvor vi gør vores sår til større ar.

Men hvorfor bliver denne adfærd kronisk? Hvorfor er der stadig nogen, der fortsætter med at fodre deres behov for at være elsket? Her er nogle af grundene.

• Dem, der har et stort behov for at være elsket, har generelt ikke en referencemodel at basere sig selv på. Det er almindeligt, at deres barndoms familiedynamik bygger på et forkert følelsesmæssigt sammenhold. De lærer, at kærlighed gør dig svagere, i stedet for at styrke dig.

• Folk, der har behov for at være elsket, nøjes med mindre. De accepterer noget uden at evaluere det. De tilpasser sig dette forhold og gør næsten alt for at få kærlighed og opmærksomhed. Men får de den ikke, bliver det mere presserende og vil intensivere deres behov for at blive elsket.

• De lever i konstant modstrid. Dette faktum er uden tvivl meget slående såvel som ødelæggende for den person, der lider af det. Vi ved alle, at det konstante behov for at blive elsket og anerkendt, ikke er sundt.

Men nogle kan ikke kontrollere det og går tilbage til et forhold af samme størrelse og form, selv når de har et knust hjerte, fordi det er det eneste, de kender. De føler, at de kan få det, de mangler udefra, i stedet for at finde det inde i dem selv.

Betydningen af ikke at have et “behov”

Vi har alle “behov” eller vigtige ambitioner: Et godt arbejde eller større hus, men disse er tomme “behov“, der sjældent skaber afhængighed. Vi ved godt, at vores daglige liv kan være lidt bedre, men det bliver ikke en besættelse. Vi forstår, at det er ønsker, snarere end behov.

Det er en god ide at rette dine begreber og at leve ærligt i overensstemmelse med dem. I stedet for at have et “behov” for at blive elsket, ønsker vi at blive elsket. V i behøver ikke “finde” kærlighed, men at tillade kærligheden at finde os.

Lad os lade skæbnen og chancerne bringe os tættere på den specielle person, men vi skal ikke stoppe med at tage vare på vores indre have. Vi skal finde lykke i ensomheden, uden at klamrer os til et umuligt ideal.

Derfor tager vi os af vores egen kærlighed, ved at nære vores egen andel af anerkendelse og kærlighed. Vi lader os ikke blive mishandlet og opgive vores værdighed, for at få os til at føle os elskede.